Stort og småt fra hverdagen på landet
‘Og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod…’
De ord fra I al sin glans nu stråler solen kommer helt automatisk frem fra hjernens krøller, hver gang vi går ud. Man kan høre bækken risle/bruse døgnet rundt. Der er tryk på vandet efter al den regn. Fortsæt med at læse “Og yndig risler ved vor fod…”
Det er søndag. Sjove køretøjer kommer forbi ude på vejen med glade konfirmander i. Himlen skifter mellem sort og blå. Det ene øjeblik regner det med store, tunge dråber. Det næste øjeblik skinner solen, og himlen er uskyldigt blå.
Det gælder om at nå, hvad man kan mellem bygerne.
En tur over til skoven, hvor bøgenes nye blade begynder at danne et lysegrønt tag.
Videre ned til engen og bækken.
Den megen regn har givet masser af vand i bækken, og den hvirvler og klukker.
I engen står gøgeurterne i knop.
Tilbage i haven lyser de pink, pink azalea.
Og nogle næsten natsorte tulipaner, som er kommet af sig selv – hvordan det så end er sket – knejser på kanten mellem haven og marken.
Det hele har haft godt af regnen, men nu må det da gerne holde lidt. Resten af eftermiddagen skal tilbringes i drivhuset. Der skal sås de mere varmekrævende afgrøder i små avispotter – græskar, squash og agurker. Og så vil jeg støbe en flad skål over et rabarberblad. Hvis det tørrer derude i drivhuset, hvor luften er fugtig, tørrer det ikke for hurtigt. Det bliver spændende at se det færdige resultat.
Er det ikke dejligt med sådan en søndag?
