Haven

Sjældne væsener

‘Hvad er det, der flyver rundt ovre i floksene? Er det en sommerfugl?’

‘Det ligner en kolibri.’

‘Jamen, der er da ikke kolibrier i Danmark? Og den har følehorn – det har kolibrier ikke.’

‘Jeg har telefonen her – sid så stille, så jeg kan fotografere dig – gad vide, hvad det er?’

Google: ‘stort nektarsugende kolibrilignende insekt’. Svar: Duehale. En sommerfugl. En sjælden sommerfugl, der ikke ses hvert år i Danmark. Var her sidst i større antal i 2006, står der. Den sidste varme sommer, vi husker. Forvekslingmuligheder: kolibri. Billederne på nettet passer. En sjælden gæst i floksene. Forunderligt.

Og mens vi er ved det eksotiske – hvem bor så i et hul under kældertrappen?

Den her. Stor vandsalamander. Fredet, beskyttet art. Kendes på halen og de gule aftegninger på bugen.

Lille er den – selvom den hedder ‘stor’. Og vi skal nok passe på, når vi går ned ad trappen om aftenen – og hælde lidt vand ud, så den kan få sig et bad.

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Jo, Skivholme ER et godt sted at være – også for småkræ.

God onsdag.

Tom rede syndrom?

I formiddags beskar vi dronningebusken. Den var blevet kolossal og var ved at kvæle jasminbusken, der står ved siden af. Det skulle egentlig have være gjort noget før – men busken var ikke ubeboet. En lille sanger havde rede i den og har opfostret mindst ét kuld små sangerspirer, der kan glæde os næste år.

Nu var reden forladt. Ungerne er fløjet, og far og mor ligeså.

Et fantastisk bygningsværk. Cirka 10 cm i diameter, bygget af bittesmå kviste, foret med hundehår og dun og tætnet med mos og lav. Hvor er de dog dygtige sådan nogle bittesmå fugle.

Næste år skal de på den igen. Der er dronningebusken nok også vokset en halv meters penge igen, så de kan gemme sig i ly af bladene og nyde privatlivets fred i endnu en yndig lille rede.

Naturen er virkelig forunderlig.

God søndag.

Solstik – et lækkert bær

Solstik er andet end en sygdom forårsaget af for meget sol. Det er også et bær. Et bær, der er en blanding af solbær og stikkelsbær. Vi har sådan en busk nede i frugthaven. Store, sorte bær med en smag, der er lige netop det: en blanding af solbær og stikkelsbær. Sort som solbær og med store kerner som stikkelsbær.

Solstik kan bruges til de samme ting som solbær – og stikkelsbær. De har samme ulempe som stikkelsbær, nemlig at de skal nippes. Og de bliver modne samtidig med solbærrene, og kan derfor godt gå hen og blive lidt glemt i skyndingen og plukkeræset.

Busken bliver kæmpestor, hvis den får lov. Nye buske laver man ved nedkrogning eller af stiklinger – det går lynhurtigt.

Det er en sjov busk at have, og bærrene er allerbedst, når man bare går og nipper til dem, når man er i haven. Får man ikke plukket dem alle sammen, jamen så er de populære hos fuglene, så det er såmænd ikke nogen skade til.

Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.

God torsdag.

En morgentur, før det bliver for varmt

Der ligger stadig morgendis. Bladene er så småt begyndt at vifte for en svag vind, men det bliver varmt igen i dag. Fugtigheden er næsten tropisk, og det er allerede over 20 grader.

Græskarbedet oppe på marken strutter af velvære.

Der er pyntegræskar, der arbejder på at få overraskende farver og former.

Der er UFO-squash, der skal spises helt som almindelige squash, men som bare er sjovere at se på.

Og masser og masser af de kønne og lækre Hokkaido, der kan holde hele vinteren – lad der bare være mange af dem.

Græskarrene elsker varmen. Værre ser det ud for pelsdyrene. De er ikke begejstrede. Hunden ruller sig i det kølende græs, så det ikke er til at se, hvad der er op eller ned eller for eller bag.

Det samme gjorde isbjørnen i Skandinavisk Dyrepark.

Måske skulle vi også rulle lidt rundt i græsset? De må have fat i noget af det rigtige.

God varm weekend.

Blomster i varmen

Den tørre varme og ikke mindst den voldsomme vind har været hårde ved haven. Det hele ser lidt forpjusket ud. Planterne hænger lidt med næbbet, og græsset er ved at blive gult. Men i potterne er sommerfuglekarsen igen sprunget ud, og som altid er det en fryd at se de små gule sommerfugleblomster svæve over de grønne blade. Det er virkelig en yndig – og nem – plante, der kan pynte i krukker på terrassen, ude i bedene – og i salatskålen.

Den er let og fin og ikke så prangende som sin mere farvestrålende fætter, tallerkensmækker (også kendt som havekarse eller nasturtium), der ellers også er en skøn og livskraftig plante.

Jeg skrev sidste år om, hvor nem den er -det kan du læse her – så det vil jeg ikke gentage. Men se lige endnu et billede af årets små sommerfugleblomster – de er da søde.

God varm tirsdag.

Hedebølge

Ikke en vind rører sig. Rugen står helt, helt stille på naboens mark.

En solsort i toppen af grantræet synger – ellers ikke en lyd. Græsset er vådt af dug endnu, og der er stadig morgenkølighed i skyggen. Gæsterne er kørt til Djurs Sommerland. Vaskemaskinen kører.

Senere i dag bliver det hedt. Stegende hedt. Man kan allerede mærke, det er på vej. Det er nu, man skal ud og plukke bær, og i eftermiddag er der vist kun én passende aktivitet. En god bog – og måske en lille lur – i flimmerskyggen under de store træer.

God lørdag.

Ferie forude

Der er noget helt særligt over de første dage i ferien. Det er der, det virkelig går op for en, at man har ferie. At de næste tre uger ligger foran en, og byder på uanede muligheder. Her til morgen – søndag midt i juli – er der nok mange, der har den følelse. Den følelse af, at alt er muligt.

Allerede nu ved jeg, at når de tre uger er gået, vil haven være perfekt, huset vil skinne, jeg vil være færdig med at kalke B&B’en, der vil være syet nye hynder til køkkenstolene – og vi vil have været på en masse spændende udflugter og lavet spændende og kreativ mad hver dag. Solen vil selvfølgelig også skinne hver dag, og jeg vil ikke tage et gram på af at spise is og drikke vin. Totalt udhvilet, vil jeg selvfølgelig også være.

Helt realistisk er det – nok – ikke. Men mulighedernes land ligger lige forude, og i dag vil vi starte med at tage det lidt stille og roligt, lade batterierne op, tusse i drivhuset – og bare mærke, at det er ferietid.

God søndag.

Haveaffald

For lang tid siden, da vi boede i byen, var der en ordning med haveaffald. Vi havde en beholder til haveaffald stående ved siden af skraldespanden, og den blev tømt af haveaffaldsbilen en gang om måneden. De flinke haveaffaldsmænd tømte beholderen over i bilen, og bilen tyggede småbrummende blade, grene, bark og ukrudt sammen til kompostmasse. Det var en glimrende ordning.

Her har vi også en haveaffaldsordning.

Fortsæt med at læse “Haveaffald”

Livgivende regn

Det sjisker og sjasker og plisker og plasker – livgivende regn. Vores lille kalv nr. 60 er født i nat i regnen, men det ser den nu ikke ud til at være ked af – den har jo sin mor og hendes gode piskefløde, og det kan man sagtens holde varmen på.

Der er andre, der ikke er så begejstrede.

Fortsæt med at læse “Livgivende regn”

Forårssøndag i Skivholme

Det er ikke altid, der er stille ude på landet. Her i den første rigtigt lune forårsweekend brummer det af traktorer, der slæber tunge læs. Solen glimter i blankslidte plovskær.

Køerne tager solbad.

Det er endnu ikke for varmt for dem, så de nyder det. I træerne langs bækken synger myriader af fugle. Der bliver brændt bål, vasket drivhuse, forårsklargjort i haverne – og også inde er foråret kommet.

De små liljeløg, jeg fik af min mor i februar, er begyndt at blomstre. De står i fuld sol i vindueskarmen og elsker det, ser det ud til.

Og nu vil jeg gerne spørge alle jer plantekyndige derude: Hvad er der for en fin og køn lilje, jeg har fået? Hvad hedder den? Jeg har prøvet at Google den – men indtil videre uden held. Det er en gammel en – stammoderen til utallige liljeløg stod i min mormors stue. Det kunne da være sjovt at vide, hvad den hedder, så man kan titulere sådan en skønhed korrekt.

Jeg må ud igen. Kun en tåbe frygter ikke haven, som man siger, og der er meget, der skal nås. Det har varet alt for længe. Vi er bagefter på grund af de lange kolde forår. Men nu sker det. Så jeg ordner i haven med rive, greb og trillebør, mens de store maskiner brummer på markerne omkring mig. Nu er verden endelig i lave igen. Og i morgen er der nok ømme muskler.

God søndag.