Det gælder om at udnytte det, når der endelig kommer lidt sne. Da det pludselig begyndte at vælte ned, vækkede jeg de to sødt slumrende hunde og spurgte, om vi ikke skulle ud og lege? Maggie var helt med på ideen. De frække snefnug skulle fanges, skulle de.
Sikke en forskel det gør, når solen pludselig kommer frem. Jamen – her er jo helt pænt. Et lille tirsdagsmirakel. Solskin i den bare og barske januar.
Vi nærmer os årets slutning. I går var alle fire lys i adventskransen tændt, og i dag er det solhverv.
Selvom der går lang tid fra vintersolhvervet til lysere tider, er det alligevel altid en mærkedag. En dag, der egentlig burde være nytårsaften. For nu vender det.
Fortsæt med at læse “Solhvervet kommer, og bladet vendes…”Annabelle er den hortensia, jeg er allermest glad for i haven. Dens blomsterstande er store – næsten enorme af og til, mens de enkelte blomster er små og fine. Nu står den vissen derude, men også de visne blomsterstande kan bruges.
I går bandt jeg en krans af de visne blomster, en rigtig novemberkrans.
Fortsæt med at læse “Novemberkrans af Annabelle hortensia”Nu trækker der skyer ind, og det er begyndt at blæse. Men i formiddags var det strålende solskin, og vi havde hundene med en tur over i vores lille skov.
Det er kun en lille skov. Omkring en tønde land på en stejl bakke. Men den er vores.
Fortsæt med at læse “Søndag formiddag i den lille skov”Vores store kastanjetræ drysser hundreder af kastanjer i indkørslen lige nu. Det er bare om at bruge løs af dem, og hvis man er lige en anelse for gammel til kastanjedyr, må man finde på noget andet.
En efterårskrans for eksempel. Med kastanjer og mos fra plænen i skovhaven. (Måske skal jeg slet ikke udrydde det mos – bare lave flere dekorationer?)
Fortsæt med at læse “Kastanjekrans”I oktober måned er der cirka lige så meget dagslys som i begyndelsen af marts. Det klare og afslørende martslys er det, der får os i rengøringshumør – nu skal der lukkes op for lyset. Oktoberlyset er lige så klart – og helt vidunderligt..
Man kan også rose for tidligt. Især når man roser vejret. For i dag er vejret helt slået om, og det ser sådan ud derude.
Der er nogen, der har slukket lyset og tændt for bruseren… Fortsæt med at læse “Man kan også rose for tidligt”
Sidste år syntes jeg, den første morgen med frost kom alt for tidligt. Det var den 8. oktober. I år var det i dag. Her til morgen.
Det er endnu mere for tidligt. Fortsæt med at læse “Frost i september er bare for tidligt”
Det sker pludseligt, ligesom det pludselig igen bliver mørkt om aftenen. Det føles, som om det sker fra den ene dag til den anden. Det er som et badeværelsesspejl, hvor duggen fordamper, når man åbner vinduet, eller som fedtede briller, der bliver pudset.
Septemberluften. Fortsæt med at læse “Velkommen tilbage, klare luft”
