Det er næsten altid her lige omkring efterårsferien, vi får den første, klare, kolde og smukke frostmorgen.
Den første frostmorgen var i dag, og det er altid noget særligt.

Man går ud, man snuser og mærker det prikke som champagnebobler i næsen. Man står lidt og beundrer efterårsbladene, der er som drysset med flormelis.

På den anden side af vejen er solen lige begyndt at ramme træernes gule blade, og efterhånden som den kommer højere på himlen, smelter det hvide drys.

Lige den morgen, den første morgen med frost, er det, man ikke skal tænke på, at der nu skal fyres mere, at det bliver mørkere, så man skal bruge mere elektricitet og så videre. Lige den morgen skal man glemme økonomien, krigen og valget og bare gå ud og knase is under støvlerne.

Det er tit, der kommer et par dage med frost nu, og derefter ser vi ikke rim igen før efter nytår. Jeg håber på en mild vinter på grund af økonomien. Men jeg nyder altså den her første, klare og kolde morgen.
God torsdag.
Frygtelig flot, farlig skønhed. Især når DMI varsler fred og ingen frost! Mine squash … snøft. Men ih, hvor jeg nød cylkelturen gennem den frosne skov her til morgen. Og ja, altid i efterårsferien. Jeg burde være blevet klogere.
LikeLike
Vores squash opgav også ånden – men helt ærligt – jeg var ved at være klar til ikke at spise ‘noget med squash’ hver dag 🙂 Og sådan en dag er så smuk – og kommer som altid lige på slaget – næsten 🙂
LikeLike