Nu er de her. Ganske vist kun ganske få endnu, men de er der. Anemonerne. Nu, her på grænsen til april, går det altså løs med det forår.
Om kort tid dækker de skråningerne og skovbunden.
Anemonerne er det første rigtige tegn på forår. Alle de små løgplanter er forårsbebudere. De fortæller, at det har tænkt sig at blive forår. Men anemonerne er forårsblomster. De fortæller, at nu er det altså forår.
Før træernes blade lukker for sollyset i skovbunden, er det anemonernes tid. De åbner sig mod solen og lukker sig igen til natten. Når træerne er sprunget helt ud, er det slut med anemoner for i år. Anemonerne ser man kun i foråret.
Forår er jo en omskiftelig ting her til lands. Klar sol afløses af hagl- og snebyger, der bliver til silende regn den næste dag.
Men skridt for skridt går vi fremad og kan glæde os til aprils smukke, anemonedækkede jord – når vi altså kan se dem for aprils byger…
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 