Den liflige aftenrøde

Den klare luft giver ikke helt det samme udtryk som de mere disede aftener først i august, hvor solnedgangens lys bliver brudt i luftens krystaller.

Men glød er der nu alligevel i himlen, når solen er gået ned bag bakkerne på den anden side af bækken.

Den klare dag i går gik over i en lige så klar aften, og nymånen stod stor lige over horisonten.

Hver aften, når vi har fået ryddet op efter aftensmaden, lufter jeg hundene. For kort tid siden skete det i fuld sol. Så var det lige i solnedgangen, og nu er det faktisk temmelig mørkt, når vi vender snuden hjemad.

Men i horisonten gløder det, og verset fra ‘Den signede dag’ løber gennem det indre lydspor:

Som guld er den årle morgenstund,
hvor dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde….

Lad os nyde både dag og nat i de næste dage, hvor vi skulle få det skønneste septembervejr – inden vi senere i næste uge får det, vejrmeldingen kalder ‘mere ustadigt’.

God torsdag