Og yndig risler ved vor fod…

‘Og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod…’

De ord fra I al sin glans nu stråler solen kommer helt automatisk frem fra hjernens krøller, hver gang vi går ud. Man kan høre bækken risle/bruse døgnet rundt. Der er tryk på vandet efter al den regn. Fortsæt med at læse “Og yndig risler ved vor fod…”

En fridag en forårsdag i februar

Når lærken slår triller over bakkerne, spætten hakker i træerne ved bækken, og jeg fylder den ene trillebør efter den anden med blade (ja, der er blæst et nyt læs ned fra skrænten…), er det forår.

Også selvom det kun er februar. Fortsæt med at læse “En fridag en forårsdag i februar”

Egentlig er det ret hyggeligt

Egentlig er det ret hyggeligt, når det rigtige vintervejr kommer. Når frosten ligger dekorativt på havens planter, og der ikke er andet, man kan foretage sig derude end at nyde det.

Så sent som i går fik jeg splittet juletræet ad Fortsæt med at læse “Egentlig er det ret hyggeligt”