Emneord: September

Målepinde i september

September opfører sig ret tvivlsomt indtil videre. September opfører sig efterårsagtigt. September er måske nok starten på efteråret – men den bør altså ikke være den slags efterår – efterår med regn og blæst og mørke dage.

September skal være som i sangen, Septembers himmel er så blå. Den sang er simpelthen mine målepinde for september. Især det tredje vers slår hovedet på sømmet.

Hver stubbet mark, vi stirrer på
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

I år går jeg her og tror hele tiden, det er oktober. Fortsæt med at læse “Målepinde i september”

Roser i september

Stormen Carl, der vist hedder Knud, er på vej, selvom de sagde, han hellere ville til Sydnorge. Det blæser voldsomt op nu, og himlen har den der gustne uvejrsfarve. Men inde i blomsterhaven er der stadig læ – og roser.

Når vi når ind i september, er jeg særligt glad for, vi har mange af de længeblomstrende roser i haven. De fleste er kommet til uden nogen egentlig plan, Fortsæt med at læse “Roser i september”

Nu hvor dag og nat er næsten lige lange

Der er ikke lang tid til jævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Det forvirrer nogle af planterne derude. De ved ikke, om det er forår eller efterår.

Vores tidlige rododendron plejer at få en lille blomstring her i september, Fortsæt med at læse “Nu hvor dag og nat er næsten lige lange”

En munter glæde ved at gro…

Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.

Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…

Fortsæt med at læse “En munter glæde ved at gro…”

Den sidste officielle sommerdag – og nu bliver vejret nok godt

I dag er det, ifølge kalenderen, den sidste sommerdag i år.

Det regner. Det plisker og plasker på havemøblerne, fliserne og blomsterne – og i fuglebadene. Fortsæt med at læse “Den sidste officielle sommerdag – og nu bliver vejret nok godt”

Septembers himmel er så blå

Septembers himmel er så blå – en dejlig sang, en hyldest til den smukke, fuldmodne, lige-på-kanten-til-efteråret måned, september. Alex Garff skrev teksten i 1949.  En tur med hunden omkring marken langs hegnet og ned i haven var som at gå gennem sangens 3. vers. Vil du med?

Hver stubbet mark vi stirrer på, står brun og gul og gylden,

og røn står rød

og slåen blå,

og purpursort står hylden.

Og georginer spraglet gror

blandt asters i vor have,

så rigt er årets sidste flor: oktobers offergave.

God tirsdag – og syng bare med af hjertens lyst.