De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.
Septembers himmel er så blå – den sang bliver jeg aldrig færdig med. Ingen anden sang beskriver septembers sprødhed så godt. Fortsæt med at læse “Det er æbletid”
Der er en søndagsstille ro
imellem træer og tage
en munter glæde ved at gro
som var det sommerdage…
Farverne siger september, men vejret siger juli. Det er så dejligt med sådan et par sommerdage i september. Fortsæt med at læse “Sommer i september”
Det sker pludseligt, ligesom det pludselig igen bliver mørkt om aftenen. Det føles, som om det sker fra den ene dag til den anden. Det er som et badeværelsesspejl, hvor duggen fordamper, når man åbner vinduet, eller som fedtede briller, der bliver pudset.
Septemberluften. Fortsæt med at læse “Velkommen tilbage, klare luft”
September opfører sig ret tvivlsomt indtil videre. September opfører sig efterårsagtigt. September er måske nok starten på efteråret – men den bør altså ikke være den slags efterår – efterår med regn og blæst og mørke dage.
September skal være som i sangen, Septembers himmel er så blå. Den sang er simpelthen mine målepinde for september. Især det tredje vers slår hovedet på sømmet.
Hver stubbet mark, vi stirrer på
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.
I år går jeg her og tror hele tiden, det er oktober. Fortsæt med at læse “Målepinde i september”
Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.
Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…
I dag er det, ifølge kalenderen, den sidste sommerdag i år.
Det regner. Det plisker og plasker på havemøblerne, fliserne og blomsterne – og i fuglebadene. Fortsæt med at læse “Den sidste officielle sommerdag – og nu bliver vejret nok godt”
I 1997 var september lang, varm og solrig. Siden tror jeg ikke, jeg har oplevet så skøn en september som den i år.
Sol, varme og gyldent lys.
Efterårsfarver så småt på vej i skoven og i hegnene – og morgendis. Fortsæt med at læse “En fantastisk september”
Dalsgaard i Skivholme 