Kategori: Naturen

Den sidste officielle sommerdag – og nu bliver vejret nok godt

I dag er det, ifølge kalenderen, den sidste sommerdag i år.

Det regner. Det plisker og plasker på havemøblerne, fliserne og blomsterne – og i fuglebadene. Continue reading “Den sidste officielle sommerdag – og nu bliver vejret nok godt”

En forunderlig georgine

Lyse på oversiden af blomsterbladene, mørke på undersiden.

Sådan ser en af de georginer ud, som  jeg har fået i år. Den er meget speciel og ret vidunderlig. Især sammen med de mørke georginer, som vi har så mange af. Undersiden af bladene matcher dem perfekt. Continue reading “En forunderlig georgine”

Tanker når det regner og regner

Når det regner og regner, som det gør i dag, er det nemt at tro på, at vejret ændrer sig radikalt i disse år, og at syndflod og andet skidt ligger lige forude. At det med voldsomt vejr er noget nyt og farligt. At der i gamle dage altid var sol om sommeren og sne om vinteren, og at vejret var til at stole på.

Sådan var det ikke. Kystklima har vi altid haft, og i et kystklima er der ustadigt vejr. Sådan er det bare.

Voldsomt vejr kan være farligt, men nyt er det ikke. Man glemmer helt, at vejret faktisk altid har kunnet finde på den slags. Tordenskyller i juni, der ødelægger høhøsten. Torden og regn til Sankt Hans. Torden i juli. Og torden og voldsom regn i august, der lægger kornet ned og ødelægger kornhøsten.

August kaldes også tordenmåned.

I 1909 hærgede et voldsomt tordenvejr egnen omkring Skanderborg. Et lyn slog ned i møllehuset ved Vestermølle, og bygningen brød i brand. Det efterfølgende skybrud – for sådan et følger som regel med et gedigent tordenvejr – fik mølledammen til at gå over sine bredder, og vandmasserne skyllede det brændende møllehus ud i søen.

En sommer for nogle og tres år siden var en af vores tidligere naboer ude på marken og rive hø sammen med sin far. Lynet slog ned, faderen blev dræbt, og barnet, som hun var dengang, blev skadet på livstid. Tænk på det chok, det har været for en tolvårig pige.

Da jeg var barn – i forrige århundrede – boede vi en tid højt oppe på en bakke med et vidt udsyn. Når det tordnede kunne vi stå ved altandøren på førstesalen og se lynene slå ned, og vi kunne se, at gårde ‘ude på landet’ brød i brand.

Vejr er ikke til at styre. Det er mægtigere end os, og det kan være farligt. Men nyt er det ikke. Og så er jeg slet ikke gået tilbage til middelalderen – eller til dinosaurtiden – altså dengang jeg var meget ung 😉

God dryppende torsdag.

Hjemme igen efter italienske alper og bjergsøer

Hvis nogen synes, der har været lidt stille her i den senere tid, er det blot fordi, vi har været på ferie. Sommerferie. For første gang i 15 år har vi rejst i juli – lukket biksen og taget afsted. To uger i Norditalien med alper, søer, brusende bjergfloder og vandfald.

Det var dejligt. Vi er hjemme igen nu. Hjemme i Skivholme. Det er også dejligt.

De næste dage vil byde på rejsetips, lækre italienske detaljer,

billeder fra to smukke botaniske haver – henholdsvis en i Valnontey i de italienske alper og en på en af de smukke og lune øer i Lago Maggiore (inklusive hvide påfugle og forrygende blomstervæld).

Der kommer også mad. Den norditalienske mad er noget anderledes end det, vi normalt forbinder med italiensk mad, og jeg vil prøve at gøre nogle af opskrifterne efter herhjemme.

Men nu skal der pakkes ud – skatte og skrammel. Der kan være utroligt meget af begge dele i en campingvogn…

Rigtig god mandag.

Kornblomstblå

Er der noget i verden, der er så blåt som kornblomster? Måske – men står man foran en mark med kornblomster i, er de det mest blå og dejlige syn, man kan forestille sig.

For et par år siden kørte jeg forbi en mark, der var fuld af kornblomster. En mark nær toppen af Borum Eshøj med udsigten ud over Lading Sø.

Det er sjældent, man kommer forbi så mange kornblomster på én gang, og jeg måtte stoppe og tage billeder.

I år kørte jeg forbi igen i håb om, at miraklet havde gentaget sig. Der var ikke nær så mange. Men nogle var der, og jeg nappede mig en lille buket med hjem.

Jeg plukkede kun nogle få – for måske når resten at sætte frø, så der kommer flere næste år?

Man kan da håbe.

God mandag.

En kragerede ned gennem drivhuset

Vores drivhus står beskyttet i læ af skrænten og de høje træer. Det er gammelt. Mindst 20 år gammelt, for det var langt fra nyt, da vi kom hertil i 2003. Det har holdt til orkaner og storme uden ulykker. Det er et rigtig godt drivhus.

Men – i et af de høje træer på skrænten har der i mange år været en stor kragerede. I vinden i går rev den sig løs fra sin plads der højt oppe i trækronen, og den faldt meget målbevidst lige ned i – og igennem – drivhuset.

Fire ruder røg som en eksplosion, og der var glas overalt. Sikke et held, der ikke var nogen i huset, da det skete…

Det tog meget lang tid at rydde op, og jeg tænkte ikke ligefrem pæne ting om krager imens – ikke andet end, at de da er ret kvikke til det der med at bygge.

For sikke et bygningsværk. Et par hundrede pinde er samlet og flettet sammen. Dernæst er der bygget en indre rede af birkekviste, og til sidst er alt kittet sammen med jord – med mudder. Som et lerklinet hus. Det har taget kragerne lang tid at flyve næbfuld efter næbfuld jord op til reden.

Nu er der ryddet op, fjernet glas, fejet og dækket af med plast.

Og nu ved jeg, hvordan en kragerede er bygget. Slet ikke uinteressant – selvom det måske er en viden, jeg godt kunne undvære?

God mandag.

Havehistorie på Gammel Estrup

I går var vi sammen med en flok dejlige mennesker på tur til Gammel Estrup – herregårdsmuseum, landbrugsmuseum og nu også med jagt og skovbrugsmuseum. Det er en perfekt kombination, og der er noget at se på for alle – i mindst en dags tid og sikkert længere.

Det vidste jeg godt, for jeg har været der før – om vinteren. Jeg vidste også godt, at naturen deromkring er helt betagende.

Hvad jeg ikke vidste var, at der er den skønneste have.

Barokhaven, der blev genskabt i 2003. Bag de formklippede hække går lange gange langs overvældende staudebede. Bedene er planlagt, så der er noget, der blomstrer hele sommerhalvåret.

Store grupper af stauder, hvor den ene blomstring vil afløse den anden. I den milde, grå luft i går, strålede iris, løvefod og mange, mange andre juniblomster.

Barokhaven afgrænses på den ene side af to gamle orangerier, der stadig bruges til at opbevare de sartere potter med citrustræer og liljer i vinterhalvåret, og på den anden side af slottet/herregården – komplet med voldgrav.

I et nyanlagt område fortælles køkkenhavens historie i og med, at gamle sorter opformeres og dyrkes. Smukke buksbomhække omkranser bede med utallige sorter af grøntsager og spiselige urter. En æblehave med gamle sorter finder man også.

Man kan gå der i timer og studere og bare nyde. Vandre ud af den friserede del af haven ad alleer og stier i parken – over broer og langs med åen.

Bag voldgraven ligger slottet, hvor vi fik en guidet tur af en fantastisk fortæller, der fik fortiden til at fremstå levende og nutidig. Jeg må indrømme, jeg kneb en tåre, da jeg hørte historierne om storhed og fald. Fra højeste lykke til bundløs fortvivlelse. Om greven, hvis højtelskede unge kone ikke overlevede fødslen af deres første barn, om barnet, der blev hans ét og alt, voksede op, og så blev (måske) giftmyrdet i Sankt Petersborg som 28 årig. Så lukkede han helt ned, mere sorg kunne han ikke rumme. Her hjalp det ikke at være ufatteligt rig.

Landbrugsmuseet byder på en spændende udstilling om landbrugets historie i Danmark…

… og en kælderfuld af række efter række af gamle landbrugsmaskiner. Der er noget for nørder af enhver slags. Jeg foretrækker nu den havenørdede afdeling, og jeg vil derud igen en dag, hvor der er mere tid til fordybelse. I august må de store staudebede være en drøm uden lige.

Gl. Estrup ligger kun en god halv times kørsel herfra, så det må komme ind under overskriften ‘lokale attraktioner’. Dem er der faktisk ret mange af…

God mandag aften.