Flere lyspunkter i den mørke vinter

I går viste jeg nogle af de lyspunkter, der er at finde ude i haven lige nu. Man skal måske nok kigge efter dem og være opmærksom på dem, men de er der.

Små botaniske tulipaner stikker snuden frem. De bliver så finde i bedkanten.

De tidlige løgplanter er ved at stikke snuden frem. Hvis det bliver koldt, går de bare i dvale, og så snart temperaturen stiger igen, vokser de ufortrødent videre.

Fortsæt med at læse “Flere lyspunkter i den mørke vinter”

Vintersolhverv

I dag, helt præcis klokken 16.59 er det vintersolhverv. Vi er nu så dybt nede i vintermørket, som vi kommer. Nu vender det.

Først går det så uendeligt langsomt. Nogle sekunder om dagen. Et minut om dagen. To minutter om dagen. Men pludselig er det fem minutter om dagen, og det fortsætter det med, til dagen er næsten 10,5 timer længere end den vil være i dag.

Fortsæt med at læse “Vintersolhverv”

Modne æbler falder…

I en af de nyere efterårssalmer, Nu står der skum fra bølgetop, finder man det vers, der for mig mest af alt gengiver følelsen af efterår. Efterår som lige nu, hvor disen stiger fra engen,

hvor der ligger våde, brune, gule og orange blade på græsset, og der høres bump fra æbletræerne i den stille morgen.

Fortsæt med at læse “Modne æbler falder…”

Lille træ af Mariebær

I går blev der tid til at lege lidt, og jeg lavede et lille træ af de kønne Mariebær fra rosenhækken ved pavillonen.

De små hyben holder fantastisk længe, hvis man har haft tålmodighed til ikke at plukke dem før nu, hvor de er helt modne.

Fortsæt med at læse “Lille træ af Mariebær”

Efterår i teakskålen

Det er omkring et års tid siden, den store og 10 kg tunge skål, skåret af en teaktræsrod, flyttede ind. Den er så fin til dekorationer.

Når den ikke er i brug, ser den også fin ud tom, og den har fået en plads ovenpå, hvorfra den bliver hentet ned i stuen, når det bliver deko-tid. Og det er det nu.

Fortsæt med at læse “Efterår i teakskålen”

Tidselfrø

Tidselfrø i solnedgangen – lidt fortryllet, ikke?

Smukke Fugl! Du som så tarvelig
tager føden din af tidsler;
Vakker er din Sang, thi blidelig
som en kilde den henrisler.

Sådan skrev St. St. Blicher i Trækfuglene om stillitsen, hvis føde i sensommeren i høj grad består af tidselfrø.

Fortsæt med at læse “Tidselfrø”

Ottebenet gæst på besøg

Der er næppe noget mere afstressende end at gå tur med hundene. De snuser og henholdsvis løber og lunter rundt, vi går og kigger ud over markerne og ned i græsset.

Den stribede hvepseedderkop i sit spind i græsset.

Når man kigger ned i græsset, kan man møde de mest forunderlige syn. For eksempel en hvepseedderkop. Den er faktisk ret flot med sine dramatiske farver.

Fortsæt med at læse “Ottebenet gæst på besøg”

Vild Sankthansurt i hegnet

I hegnet øverst oppe i den mark, vi kalder Østrig på grund af den stejle bakke, man skal op ad, før man er der, vokser der masser af vild Sankthansurt. De vokser også langs vejen her, men de vejkanter slår kommunen, så dem har vi ikke meget glæde af.

Det har vi af dem i hegnet.

Fortsæt med at læse “Vild Sankthansurt i hegnet”