De små primula er begyndt at springe ud i haven. Sjovt nok ser nogen af dem slet ikke ud som sidste år, hvor de blev købt og plantet, mens de var i blomst. De har skiftet farve.
Sidste år var de meget lysere, ja næsten hvide. Fortsæt med at læse “Farveskift i primula”
Jeg går ture for tiden. Ikke kun hundeture, men Karen-ture helt for mig selv. Hjemmearbejde på en knap så god stol som arbejdsstolen er skidt for ryggen. Hyggelakridser er skidte for taljemålet. Så jeg går omkring tre kvarter hver dag – enten til Borum eller op til kirken – lige knap 5 km – overkommeligt, men opfriskende og nok til at minde blodet om, at det skal rundt i kroppen.
Og hvor er det en dejlig tid at gå tur, kigge på foråret og se, hvordan alt vokser dag for dag. Fortsæt med at læse “Gåture mod hjemmearbejdsryg og coronakilo”
Lige før solen går ned, sker der noget med lyset. Mens solen er under skyerne, og før den går ned bag bakkerne, sender den et gyldent lys ind gennem sprækken mellem sky og horisont.
Lysindfaldet gør hulvejens træer til en gylden port. Gad vide, hvad der gemmer sig deromme på den anden side? Fortsæt med at læse “Forunderligt lys før solnedgang”
Mandag blev det vidunderligt vejr her – efter weekendens storm og regn. Typisk…
Vejret var stadig godt, da jeg kom hjem, og jeg gik ud på jagt efter forårstegn. Fortsæt med at læse “På jagt efter forårstegn”
Det sner endnu derude. Vi stod op til snevejr, hvide marker og drys i haven. Det er lang tid siden sidst.
Det ser kønt ud, men hvor er det typisk for vejret i de senere år. Pjask hele vinteren, og når det så skal til at være forår? Frost og sne. Hmmm… Dårlig timing. Fortsæt med at læse “Lidt sne i senvinteren”
Normalt er jeg lidt fascineret af vildt vejr. Store bølger ved molen i Hirtshals, tordenskyer, der farver en sommerhimmel sort på et splitsekund, og så videre.
Bare jeg er tilstrækkeligt sikkert placeret i forhold til det.
Men nu er det nok. Jeg er ikke spor fascineret mere.
Jorden er vandmættet nu. Der er ikke plads til mere vand. Fortsæt med at læse “Vandmættet”
Morgenfrost. Luften flimrer over skorstenen ved pillefyret i den gamle stald,
og den lave sol får træerne i hegnet til at kaste lange skygger ud i engen, hvor der stadig ligger rim. Fortsæt med at læse “Morgenfrost”
I sidste uge brød solen pludselig igennem et øjeblik, mens jeg var på arbejde. Den skinnede ind i vores frokoststue, og en af mine kolleger, der for første gang oplever en dansk, mørk og våd vinter, spurgte galgenhumoristisk, hvad det der gule noget på himlen var for noget?
Vi har godt nok heller ikke set meget til det der gule noget på himlen. Men i dag er det der igen. Fortsæt med at læse “Hvad er det for noget gult noget?”
Vi holdt fødselsdag i lørdags. Vi var 18 inde i stuen, og to sammensatte borde kunne lige rumme os alle sammen, når bare vi spiste i takt.
Bordene var selvfølgelig pyntet op til fest – enkelt og helt gratis. Og det er det jeg gerne vil give lidt inspiration til i dag, hvor Fortsæt med at læse “Enkel og helt gratis bordpynt”
En pause i opskrifterne i dag. Det er nemlig en god dag at bevæge sig lidt ud af køkkenet, hvis man vil nå at se efterårsfarverne, før de drysser helt. De efterårsfarver, der lyser næsten stærkere i gråvejr end i solskin. Og det er jo godt nok, for gråvejr er vist vejrmenuen her i weekenden.
Rosenhækken ud mod engen står lysende gul, og det samme gælder korkelmen, der Fortsæt med at læse “Efterår”
