Stort og småt fra hverdagen på landet
Det har været en vild nat. Ikke sådan i bymæssig forstand med tjekkede klubber, høje hæle og shots. Heldigvis da. Det er vejret, jeg tænker på. Nattens stormvejr og skybrud.
Helt pænt ser det ikke ud her til morgen. En stor gren knækkede af et af de store egetræer langs vejen. Den spærrede vejen helt. Godt, det er efterårsferie, så skolebussen ikke skulle forbi. Lige nu er husbonden i gang med motorsaven. Fortsæt med at læse “Stormvejr og skader”
Normalt er jeg helt fjollet af fryd, når den første frostnat drysser rim over landskabet.
Alt er så knitrende friskt – ikke mindst, fordi frost og klart vejr som regel følges ad. Når grå og tunge skyer afløses af ren, klar luft med blå himmel, er det som en tung vægt af regnvejrsskyer, der bliver løftet fra skuldrene. Denne gang var jeg dog knap så begejstret. Fortsæt med at læse “En anelse for tidligt”
Tørrede blomster er igen det hotteste hotte. Man kan købe tørrede blomster, men man kan også samle og tørre dem selv – eller finde kønne frøstande og græsser i have og hegn.
Tørrede blomster er en rigtig god ide. Det er dejligt at have noget i vaserne, der ikke visner på en uges tid. Især i efteråret og om vinteren, hvor man ikke kan plukke så meget derude. Fortsæt med at læse “Tørrede blomster og frøstande”
Morgenfreden, hvor der er stille i Skivholme, og hvor solen begynder at bryde gennem morgentågen er et lille poetisk øjeblik.
Landskabet dukker ud af disen og får farverne igen. Fortsæt med at læse “Et lille poetisk øjeblik”
I går aftes sad jeg og scrollede i mine egne billeder på Instagram. Det var som en lynhurtig tidsrejse. Et dup med fingeren på skærmen og man er et år tilbage i tiden. Og det slog mig, hvor meget vækst billederne viser. Ude og inde.
September opfører sig ret tvivlsomt indtil videre. September opfører sig efterårsagtigt. September er måske nok starten på efteråret – men den bør altså ikke være den slags efterår – efterår med regn og blæst og mørke dage.
September skal være som i sangen, Septembers himmel er så blå. Den sang er simpelthen mine målepinde for september. Især det tredje vers slår hovedet på sømmet.
Hver stubbet mark, vi stirrer på
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.
I år går jeg her og tror hele tiden, det er oktober. Fortsæt med at læse “Målepinde i september”
Det kan stadig lade sig gøre at finde mirabeller i hegnene. Men de har ikke været så gode i år, og der har ikke været så mange. Der blev kun til seks glas mirabellemarmelade.
Det var ikke mange. Tit har det set sådan ud, når jeg var færdig:
Der er næppe nogen bedre tid at gå tur i skoven end en stille søndag morgen i august, hvor solens stråler falder skråt ind mellem træerne, og duggen glitrer i spindelvævene.
Luften er frisk endnu, den tidlige morgendis er ved at lette, og der dufter af skovbund og blade. Sådan en tur gik vi søndag morgen, og følelsen af ‘skovens dybe, stille ro’ holdt ved resten af dagen. Fortsæt med at læse “Morgentur i Præsteskoven”
August. Den sidste sommermåned. Høstmåned. Edderkoppemåned. Tordenmåned. Kært barn har mange navne, som man siger.
August er måneden, hvor markerne bliver høstet. Hvor mejetærskernes ‘tank fuld’ alarm bipper fra alle sider til langt ud på natten, og støvet Fortsæt med at læse “Målepinde i august”
42 mm fik vi i går aftes og nat, og åh, hvor gjorde det godt. Lynene flammede, tordenen buldrede, og millioner af dråber landede på de tørstende planter og den pulvertørre jord.
Her til morgen hænger dråberne på blade og grene, og luften er frisk og renvasket. Fortsæt med at læse “42 mm”
