Lige nu er der vilde blomster overalt. Ikke kun på Mors, som jeg fortæller om i dag, men på grøftekanter, i vejsiden, langs stier og i markskel. Når man holder ferie og går ture nye steder, lægger man ekstra meget mærke til dem.
Nogle af dem står i store grupper, andre putter sig lidt, og for nogle af dem er duften det første, man lægger mærke til.
Fortsæt med at læse “Vilde blomster på Mors”Mors igen? Der har I da været, vil du nok sige. Ja, vel har vi det. Men det gør ikke spor. Der er nok til mange ture. Naturen der er fantastisk, og det smukke fjordlandskab er så anderledes end vores egen inde-i-landet-natur.
Det er ikke kun mennesker, der har haft det hårdt i coronatiden. Det er også kontorplanterne.
Da vi alle sammen blev sendt hjem fra arbejde i efteråret, efterlod jeg min ret specielle stuebirk på kontoret. Vi troede jo, vi ville komme tilbage i løbet af et par uger.
Fortsæt med at læse “En corona-overlever”Det er fire år siden, vi plantede en hæk af multiflora roser mellem pavillonen og højbedene til grøntsager. Den er blevet ganske og aldeles enorm.
Jeg kan efterhånden kun lige se over den, når jeg står på tæer.
Fortsæt med at læse “Rosenhæk”Hvert år er jeg lige betaget af de marker, hvor valmuerne har fået frit spil.
I lørdags kom jeg forbi en særligt smuk en af slagsen, og da det var ved en lille, smal og ikke særlig befærdet landevej, holdt jeg ind for at tage billeder.
Fortsæt med at læse “En mark med valmuer”Ingen årstid uden sang. Og i denne smukkeste måned må det da være denne. Jeg overdrager derfor straks ordet til Thøger Larsen:
Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Det var i går, det var årets længste dag. Jeg havde for en gangs skyld ikke tænkt nærmere over det. Det plejer jeg, for det er jo en mærkedag. Men hele dagen regnede det, og det var overskyet, og jeg havde travlt med det ene og det andet fra morgen til aften.
Men ved 11.30 tiden i går aftes, hvor hundene lige skulle ud på deres godnattissetur, gik det op for os, at vi stod lige der i midsommernatten. På trods af skylaget var det ikke helt mørkt.
Fortsæt med at læse “Sommersolhverv”De ‘Hvide Damer’, som vi kalder vores fire charolais kvier, går rundt i græs til knæene. De ligger i skyggen under træerne og tygger drøv, når solen brænder, og de løber om kap i de kølige, duggede morgener.
Og de kommer for at hilse på, når man går tur på marken.
Fortsæt med at læse “Det er nu lidt hyggeligt med køer”Den menneskelige trang til nyheder er umættelig. Også når det gælder planter. Blomster, løvfarver og -former. Bare en lille smule anderledes må det gerne være. Det er lidt, som når man bruger lidt mascara eller andet forskønnende for at blive bare den lille smule ‘en bedre udgave’ af sig selv. Det skal ikke være noget helt andet, bare lige den der lille smule…
Sådan er det også med de her akelejer. De er lige en lille smule anderledes. De vender ansigtet opad.
Fortsæt med at læse “Bare en lille smule anderledes”I sølvbryllupsgave fik vi af vores gode ven Charlotte (A Room Above) en smuk håndlavet krukke med en af de mest eksotiske planter, jeg nogensinde har set: en pragtlilje, en Gloriosa.
