Forårets anden hvide bølge

Hvis man hører til de opmærksomme, vil man se, at skovkanten og hegnene mellem markerne blomstrer i den ene hvide bølge efter den anden hen over foråret. Det er slet ikke de samme træer og buske, der står hvide hele foråret.

Fortsæt med at læse “Forårets anden hvide bølge”

Hurtig påskepynt med ahorn og æg

På trods af nattefrosten springer de store ahorn omkring huset snart ud. Knopperne udvikler sig dag for dag i sollyset, og trætoppene er helt uldne af de tusinder af knopper.

I hegnet langs græsmarken står der enkelte yngre ahorn, hvor grenene når ned, så jeg kan nå dem. Fortsæt med at læse “Hurtig påskepynt med ahorn og æg”

Jeg ved en lærkespore

I foråret dukker den lille, fine lærkespore frem hist og her og allevegne i haven. Blondeblade og truthornsblomster. Jeg har aldrig hverken plantet eller sået dem.

De første kom vist med nogle klumper af påskeliljer for mange år siden. Først var der én – og så var der mange.

Fortsæt med at læse “Jeg ved en lærkespore”

Målepinde i april

Det er blevet april, og hvis ikke vi havde kalenderen, hvordan kunne vi så vide det? Jeg holder mig til målepindene. De ting, der gentager sig hvert år på cirka samme tid, og som nu viser, at det er april måned, vi er kommet til.

April er gul og hvid. Forsythia, mirabeller, påskeliljer, anemoner Fortsæt med at læse “Målepinde i april”

Forårsfornemmelser i det åbne land

Der er en pippen uden lige, når vi går tur ud på græsmarken. Hundreder af fugle har slået sig ned i elletræerne ved bækken. Når man lytter, skiller de enkelte stemmer sig ud. Spætmejsens fløjt, musvitternes pippen, bogfinkens staccato og sangdroslens melankolske kald.

Det er forår. Umiskendeligt forår. På trods af de mørke skyer, på trods af den kolde vind og på trods af de isnende byger. Forår. Fortsæt med at læse “Forårsfornemmelser i det åbne land”

Og yndig risler ved vor fod…

‘Og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod…’

De ord fra I al sin glans nu stråler solen kommer helt automatisk frem fra hjernens krøller, hver gang vi går ud. Man kan høre bækken risle/bruse døgnet rundt. Der er tryk på vandet efter al den regn. Fortsæt med at læse “Og yndig risler ved vor fod…”

En fridag en forårsdag i februar

Når lærken slår triller over bakkerne, spætten hakker i træerne ved bækken, og jeg fylder den ene trillebør efter den anden med blade (ja, der er blæst et nyt læs ned fra skrænten…), er det forår.

Også selvom det kun er februar. Fortsæt med at læse “En fridag en forårsdag i februar”