Hvis man hører til de opmærksomme, vil man se, at skovkanten og hegnene mellem markerne blomstrer i den ene hvide bølge efter den anden hen over foråret. Det er slet ikke de samme træer og buske, der står hvide hele foråret.
Kategori: Naturen
Hurtig påskepynt med ahorn og æg
På trods af nattefrosten springer de store ahorn omkring huset snart ud. Knopperne udvikler sig dag for dag i sollyset, og trætoppene er helt uldne af de tusinder af knopper.
I hegnet langs græsmarken står der enkelte yngre ahorn, hvor grenene når ned, så jeg kan nå dem. Fortsæt med at læse “Hurtig påskepynt med ahorn og æg”
Jeg ved en lærkespore
I foråret dukker den lille, fine lærkespore frem hist og her og allevegne i haven. Blondeblade og truthornsblomster. Jeg har aldrig hverken plantet eller sået dem.
De første kom vist med nogle klumper af påskeliljer for mange år siden. Først var der én – og så var der mange.
Målepinde i april
Det er blevet april, og hvis ikke vi havde kalenderen, hvordan kunne vi så vide det? Jeg holder mig til målepindene. De ting, der gentager sig hvert år på cirka samme tid, og som nu viser, at det er april måned, vi er kommet til.
April er gul og hvid. Forsythia, mirabeller, påskeliljer, anemoner Fortsæt med at læse “Målepinde i april”
Forårsfornemmelser i det åbne land
Der er en pippen uden lige, når vi går tur ud på græsmarken. Hundreder af fugle har slået sig ned i elletræerne ved bækken. Når man lytter, skiller de enkelte stemmer sig ud. Spætmejsens fløjt, musvitternes pippen, bogfinkens staccato og sangdroslens melankolske kald.
Det er forår. Umiskendeligt forår. På trods af de mørke skyer, på trods af den kolde vind og på trods af de isnende byger. Forår. Fortsæt med at læse “Forårsfornemmelser i det åbne land”
Og yndig risler ved vor fod…
‘Og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod…’
De ord fra I al sin glans nu stråler solen kommer helt automatisk frem fra hjernens krøller, hver gang vi går ud. Man kan høre bækken risle/bruse døgnet rundt. Der er tryk på vandet efter al den regn. Fortsæt med at læse “Og yndig risler ved vor fod…”
En fridag en forårsdag i februar
Når lærken slår triller over bakkerne, spætten hakker i træerne ved bækken, og jeg fylder den ene trillebør efter den anden med blade (ja, der er blæst et nyt læs ned fra skrænten…), er det forår.
Også selvom det kun er februar. Fortsæt med at læse “En fridag en forårsdag i februar”
Nu må det være tid til hornvioler
Skulle der komme lidt frost, kan hornvioler sagtens tåle det.
Der er ikke meget, der tyder på, det sker, men det var der heller ikke sidste år, hvor det blev vinter i marts. Fortsæt med at læse “Nu må det være tid til hornvioler”
Februarsol
Alting lyser op, når solen skinner – især her i februar, hvor en solskinsdag giver forårsfornemmelser. De små erantis lyser op i solskinsgule smil.
En brusende flod i engen
Det har regnet og regnet, og bækken i engen er forvandlet til en brusende flod.
Fyldt med vandet fra de mange kildevæld og det ekstra vand fra oven er den sine steder flere meter bred. Den slynger sig gennem engen, Fortsæt med at læse “En brusende flod i engen”
