Stort og småt fra hverdagen på landet
I søndags så jeg årets første anemoner i haven.
På de få dage fra i søndags til i dag er der kommet mange, mange flere. Der er små grupper i alle bede, for de spreder sig ind i haven fra skoven på skrænten, hvor de står som hele tæpper. De er velkomne. Fortsæt med at læse “Anemonernes poesi”
En af de mest irriterende ting – ikke mindst til møder på arbejdet – er, når nogen konsekvent kommer for sent. Bevares. Det kan smutte for enhver. Men sker det hver gang, er det møgirriterende.
Det gælder også årstider. Fortsæt med at læse “Om at komme for sent”
Man kan godt opleve noget stort, når man går ud efter avisen en tidlig lørdag morgen. Klokken var knap syv, men der var allerede en smal stribe lys mod øst oppe over bakken.
I dag er det Valentine’s Day. Det er ikke noget, vi gør noget særligt ud af derhjemme, men det er nu en ganske fin og varmende ide at fejre kærlighed midt i den kolde vinter.
Jeg har da aldrig kendt så galt. Ræven. Ræven, der går derude, så vi låser vores gang. Ja, den ræv. Den røde Mikkel. Eller Mikkeline. Den har ædt mine tulipanløg.
For når VINTERsolen skinner, bli’r jeg glad… En let omskrivning af Svantes sang, Hilsen til forårssolen. Svante, forklædt som Poul Dissing (eller også var det omvendt), synger om forårssolen, og der er da heller ikke noget dejligere.
Sikke et uvejr det er derude. Vinden hyler og slår, og regnen sjasker i plader ind mod ruderne. Sådan blæste det også i går, og det var ikke spor rart at være ude i. Men lidt ud skal man jo for ikke at få kahytskuller, og jeg tog kameraet med for at prøve at fange stormen.
Det sner derude, og jeg arbejder hjemmefra i dag. Det er hyggeligt – og effektivt. Jeg når det hele på den halve tid, fordi der ingen forstyrrelser er, og så er udsigten til vintermarker nu en hel del bedre end udsigten til byggepladsen inde ved universitetet.
De rustne spurve sidder bag isblomsterne på pavillonens ruder og kigger ud. Det er koldt derude.
Der er iskant på de rustne svaler Fortsæt med at læse “Forfrosne fugle i haven”
Jeg forsætter, hvor jeg slap i går. Midt om sommeren. Med juli. Hvem har ikke brug for at se på sommerbilleder i det her grå og kolde vejr?
I juli tog jeg mange billeder, jeg er rigtig glad for. Ikke mindst alle dem fra de botaniske haver i Italien. Men alligevel foretrækker jeg nu billedet af Puma, der leger i den løse jord med nysået græs langs den nye stenkant på bedene i blomsterhaven. Ikke for skarphed – men for liv og bevægelse.
Julis bedste opskrift Fortsæt med at læse “Årets bedste billeder og opskrifter i 2017 – 2. del”
