En smuk aften

I går, da solen gik ned, fik vi over Skivholme lidt af det forunderlige lys, der når alle vejrbetingelser er opfyldt, får alt til at lyse som kobber.

Lyset brydes i den helt rigtige vinkel, der er præcis den mængde fugt i luften, der skal være, og alt spiller sammen til solnedgangsfest. Continue reading “En smuk aften”

Et strejf af frost på kanten til den sidste efterårsmåned

Det klare vejr i nat har givet lidt frost nogen steder her til morgen. Der var lidt rim i græsset hist og her.

Vi var jo advaret, og derfor havde jeg været ude i drivhuset og redde de sidste chilier ind. Continue reading “Et strejf af frost på kanten til den sidste efterårsmåned”

Årets sidste roser – og en enkelt Lutherrose

Det er da dejligt, at man så sent på året kan gå ud og plukke lidt roser. Der er meget godt at sige om et lunt efterår.

At det lune efterår så følges af storme og vindstød af orkanstyrke, ja det er knap så godt. Lavtryk er efterhånden blevet et ret afskyet ord her i huset. Continue reading “Årets sidste roser – og en enkelt Lutherrose”

Om at se op i tide

‘Når jeg siger, at du skal kigge, skal du altså gøre det med det samme – ellers er det bare for sent.’ Den hører jeg af og til fra Bondemanden. Og han har ret. Vil man se katten stå på ét ben, glenten svæve forbi eller en træløber i det store ahorntræ, skal man virkelig være hurtig.

Det kan godt være svært at være hurtig nok Continue reading “Om at se op i tide”

Store træer – lykke eller forbandelse?

I og omkring haven er der mange, store træer. Rigtig mange. Rigtigt store. På arealkortet over ejendommen er det meste af det, vi kalder haven, markeret som skov.

Skov er det, når man kigger op. Når man kigger op i udsigtshaven, ser det sådan ud. Store ask, eg og ahorn.

Kigger man lige ud, er det det her, man ser.

Continue reading “Store træer – lykke eller forbandelse?”