Tykkam – den gammeldags oksesteg. Den, der skal steges langsomt i gryde, til den bliver mør og lækker. Krydret med enebær for skarphed, hyldeblomstsaft for krydret sødme, lidt bacon for det røgede, laurbærblade og peberkorn – og med tilbehør fra haven.
Dansk mad, når det er bedst. Fortsæt med at læse “Oksesteg, gammeldags og på nordisk – med hyben og porrer”
En kalveculotte er en lille lækker steg. Man skal bare lige have styr på, hvordan den skal skæres, for det kan godt drille lidt, at fibrene går to veje i en culotte. Hvis man skærer på langs af fibrene og ikke på tværs, kan man sidde der og tygge endnu til jul.
Fortsæt med at læse “Culottesteg – hvordan skal den skæres?”
… og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.
En bæk, der snor sig igennem en eng. Elverpigernes eng. Hvor der vokser gule iris og engkabbelajer. Hvor de små, sorte køer græsser hele sommeren.
Rester af stegt kylling er noget af det allerbedste, man kan have på lager, hvis man vil lave god restemad. Sådan en rest kan man for eksempel hurtigt forvandle til en klassisk hønsesalat, og sådan en gang hjemmelavet hønsesalat smager så godt på et stykke groft rugbrød.
Fortsæt med at læse “Hønsesalat”Der er meget god mad, der ikke koster en formue. For eksempel champignonsuppe – varmende, velsmagende og velourblød om end en smule grågrumset i farven. Champignon er hvide at se på ovenfra, men lamellerne er mørke, og det giver farve til den beige suppe.
Så er det fastelavn. Over hele landet er der tøndeslagning for små superhelte og prinsesser med dynejakker over stadsen, og her i Skivholme går børnene soldat. En hyggelig og lokal skik, I kan læse mere om her i indlægget fra sidste år.
I år har jeg bagt fastelavnsboller. Bare ganske almindelige fastelavnsboller – dem med den bløde vanillecreme i midten, som smager så godt, hvad enten man er barn eller voksen.
Om sommeren, når der er mange – næsten alt for mange – squash, laver vi tit squashfritter.
Med samme fremgangsmåde kan man lave sellerifritter, der passer til denne årstid, og de bliver ikke mindre lækre. Sprøde og knasende udenpå, bløde og cremede indeni.
Den del af vinteren, der føles længst, er den sidste. Den, der varer hele februar og også ofte en god bid ind i marts. Den del, hvor lyset kommer igen, men foråret lader vente på sig. Alligevel kan det sagtens være en dejlig tid – hvis der bare er sne. Træls at køre i? Ja da. Men smukt at se på.
‘Pak Me Jem’. Navnet på en orientalsk ret? Det kunne godt lyde sådan. Men sådan blev vi altid spurgt i den Kina-grill, hvor vi handlede for mange år siden. ‘Spise her? Pak me jem?
Fortsæt med at læse “Pak Me Jem? Små, sprøde forårsruller og eksotisk kålsalat”
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Der er stadig en 14 dages tid til Kyndelmisse, men ellers passer det på en prik.
Det er hvidt udenfor – og det er koldt. Rigtig koldt. Minus 14 i nat. Gulspurvekrattet er hvidt – pudret tykt står træ i skoven…
Dyrene har hver deres måde at tackle kulden på.
Køerne holder sig tæt på foderhækken, der skal fyldes hele tiden. Der skal meget til, når man skal holde varmen.
Den lille buskhalede fyr her, som blev fotograferet igennem vinduet, snupper fuglenes mad. Fuglehuset skal også fyldes hele tiden.
Hunden snuser efter haren (den, der tisser orange), men finder den aldrig, så der er altid en god grund til endnu en hegnstur.
Katten sover vinteren væk.
Nej, det er ikke det samme billede som for et par dage siden. Han har skam vendt sig et par gange siden, det hyperaktive dyr.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 