Rådyrhals

Når man har stegt og spist de gode stege fra årets rådyr, er det ofte rådyrhalsen, der ligger tilbage til sidst – lidt glemt i fryseren. Der, hvor man ikke kommer så tit. Nederste venstre hjørne. Sådan en er lidt besværlig, har jeg altid syntes. Har man en kødsav, kan man skære den i skiver og lave en lækker, vild ‘osso buco’ af den. Men uden en kødsav er det lidt besværligt.

Billede2

Vi fiskede halsen op fra fryseren i lørdags, og der er faktisk ret meget reelt kød på den. Prøver man at skære kødet af den i rå tilstand, bliver det et smadderværk uden meget udbytte. Ikke værd at prøve. Men koger man den først, er det en helt anden sag. Så kan det gode reelle kød let pilles af benene og bruges i en anden ret. For eksempel i en vildtgryde – eller som vi gjorde: som ‘genbrugsfrikadeller’.

Man skal bruge:

1 rådyrhals
Smør til bruning og stegning
3 laurbærblade
15 peberkorn
10 enebær
Salt og peber
Vand
3 kogte kartofler
1 æg

Man bruner halsen godt, hælder vand ved og simrer den i tre timer på lavt, lavt blus med peberkorn, enebær og laurbærblade. Tager den op, sier skyen og piller alt kødet af den.

Så skal kødstykkerne finthakkes – i foodprocessoren –

Billede4

og blandes med tre mosede kogte kartofler, et æg og lidt salt. Farsen skal formes til klumper i frikadellestørrelse, vendes i rasp og steges sprøde på panden.

Billede3

De ser ikke ud af meget – men de smager fantastisk.

Af skyen kan man lave en klassisk vildtsovs – den med gele og blå ost. Så skal der bare laves spinat med ingefær og løg, som beskrevet i går,

Billede1

og koges nogle kartofler.

Et kurfyrsteligt måltid, der mætter godt og gør smagsløgene glade. Det var lige det, der skulle til, efter lørdagens arbejde ude og inde. Og der blev rester – rester til sandwich med sure agurker og salat søndag – og til madpakken i dag.

Nu er der ikke mere rådyr i fryseren. Men den 16. maj lyder startskuddet til bukkejagten igen…….

God mandag.

Spinat med ingefær, løg og ristede nødder

Spinat er lækkert tilbehør – men man må altså gerne gøre andet ved spinat end bare at stuve eller dampe det. Med lidt tilsat krudt bliver spinat nemlig et krydret og spændende tilbehør. Lige noget for Skipper Skræk – medmindre han virkelig kun kan spise spinat fra dåse? Jeg har da aldrig set ham spise andet – men det var jo også i dåsernes tid – nede i 60erne og 70erne. Vores spinat var ikke fra dåse, men frossen. Vi lever jo i fryserens tid nu – en kæmpe forbedring. Vi er faktisk ret heldige.

Billede1

Man skal bruge:

1 håndfuld grofthakkede og ristede hasselnødder
1 stort løg i tern
1 spsk fintrevet frisk ingefær
Dampet hel spinat – eller frisk spinat, hvis det er den årstid.
Smør til at stege i og salt

Put de frosne spinatkugler i en gryde med lidt vand og lidt salt og damp dem, til spinaten er kogt igennem, og vandet er fordampet. Mens spinaten koger, kan man lave krydderblandingen. Put en klat smør på en lille pande og lad løgene dampe klare og møre sammen med den revne ingefær. Hak en håndfuld nødder groft og rist dem på en pande.

Læg spinaten nederst i skålen med løgblandingen ovenpå og pynt med nødderne.

Det smager forrygende til kraftigt smagende mad som vildt eller oksekød. Vi lavede rådyrfrikadeller af dyrehals – men mere om det i morgen.

Nu er det tid til at være ude i det gode vejr – måske til at gå sig en tur? Gennem markerne, der for den optimistiske er begyndt at se en anelse grønnere ud, og over til skoven. Jeg tror, hunden gerne vil med.

Billede7

God søndag.

 

 

Levebrug

Salg til levebrug er det, man kalder det, når man sælger sine dyr i levende live. Når man har fået så mange kviekalve, at det er blevet tid til, at nogle af dem skal ud og starte et nyt liv i en ny besætning – eller skal til at være starten på en helt ny besætning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Salg til levebrug. Det er der, vi er kommet til nu. Fortsæt med at læse “Levebrug”

Oksebov som i Toscana

Jeg havde lagt opskriften her ind på lageret af gamle indlæg. Men så var der en kvinde i nød, der skrev til mig:

Kære Karen
Jeg laver ofte din skønne opskrift på oksebov som i Toscana og har lige opdaget at opskriften ikke lægger på jeres hjemmeside mere.
Hele familien er i panik da det er vores yndlings søndags simreret.
Jeg håber at du kan hjælpe os med din opskrift.
På forhånd 1000 1000 tak.

Så jeg fandt den frem igen, og nu er den tilbage på plads – omend først i rækken:

Fortsæt med at læse “Oksebov som i Toscana”

Påskens sidste lammerester og markens liljer

Til sidst var der bare småstykker af lammekøllen tilbage. Ikke noget at skære af, bare stykker pillet af benene, ureelle småstykker og et par uspiste afskårne skiver. Nogle ville nok smide det ud og sige ‘lam nok for nu’. Men den slags madspild bekymrer vores hund.

Billede1

Hun syntes det ville være en skam, og at alle rester kan ryge i hundemaden rub og stub. Og det var der også noget af det, der gjorde. For hunden skal jo også vide, det er påske, ikke? Og katten med.

Men de brugbare stumper fik vi i hjemmelavede wraps. Drysset liberalt med shawarmakrydderi fra Kilic (det uden tilsætningsstoffer) og stegt på panden, før det blev ‘wrappet’ sammen med en salat med frisk mynte, iceberg og de sidste af en pakke cherrytomater i gul og rød. Og dryppet med en dressing af yoghurt, mynte og hvidløg. Ægte restemad af bedste skuffe.

Billede2

Sådan blev påsken spist op. Det er blevet april og tid til at vende blikket mod mere forårsagtige retter – hvis altså bare det ville holde op med at være nattefrost. Om dagen ser det jo meget tilforladeligt ud – bortset fra, at sneen ikke smelter i skyggen – men om natten er det stadig en fem-seks graders frost. Sidste år var vi på Sicilien ved den her tid – badet i frisk forårssol og med blomster alle vegne.

Der forstod jeg endelig, hvad det var for nogle ‘markens liljer’, der nævnes i salmerne. Jeg har altid troet, at det var noget botanisk ukorrekt pjat. Men omkring Middelhavet – helt nede i varmen – vokser der de skønneste vilde liljer. Og de vokser vildt på grøftekanter, mellem oliventræer, i vinmarkerne – alle vegne, hvor et lille liljefrø kan slå sig ned.

Billede2

Så det var bare min uvidenhed, der forhindrede mig i at tro på dem – hvor meget andet forhindrer ens uvidenhed en i at tro på? Det er et godt efter-påske spørgsmål at tænke over, mens man støvsuger.

God 2. påskedag.

Lammekølle med nyt tilbehør

Påskens lammekølle blev stegt på samme måde som sidste år. Med citronsaft og -skal, rosmarin og hvidløg som de primære krydderier.

Men lidt nyt skal der jo til, så vi lavede græsk inspireret tilbehør: Smeltede snackpebre med olivenolie, æbleeddike og feta, og porre/feta dip, der kunne gøre det ud for sovs.

Billede1

Fortsæt med at læse “Lammekølle med nyt tilbehør”

Opskrift på den store påskedekoration

Den store påskedekoration – den, der er for stor til midt på bordet, men som passer til midt på en buffet, eller som blikfang et andet sted i stuen – tog det knap 10 minutter at lave. Så du kan nå det endnu – inden påskefrokosten.

Billede1

Man skal bruge:
1 pæn skål
1 klump oasis – ca. 10 x 10 x 10 cm
1 bundt påskeliljer
2 elastikker
1/2 m havesnor
Lidt mos (til at dække oasis’en med)
Lidt træuld til kanten
Lidt vindseltråd
Friskklippede grene fra troldhassel
Påskeæg – jeg brugte vagtelæg og de kønne malede æg, jeg fik af min mor for mange år siden.

Lad oasis’en trække vand i en skål, mens du forebereder resten. Saml påskeliljerne, så hovederne er i samme højde – sæt en elastik lige under hovederne. Sæt også en elastik ved ‘foden’ af træet. Dæk den øverste elastik med en sløjfe af havesnor. Stik træet ned i oasisklumpen.

Dæk oasisklumpen med mos. Stik troldegrenene ind i oasisklumpen for neden og saml dem over træet med lidt vindseltråd her og der. Det ses ikke mellem alle krøllerne.

Læg træulden rundt i kanten af skålen, så det kommer til at ligne en rede. Pynt med et par påskeliljer og med dine yndlingsæg. Sådan. Et påsketræ i den vilde troldeskov.

Hvis du ikke har de ting, jeg har brugt – jamen, så kan du vælge noget andet. Brug for eksempel en krans af tynde birkegrene i stedet for træuld. Og brug birkegrene i stedet for troldegrene – de kan også samles fint i toppen. Er al mosset frosset nede under sneen, så dæk oasisklumpen med efeublade i stedet for.

Brug fantasien og de forhåndenværende materialer – det kan ikke gå galt, når bare man har påskeliljer og oasis. Og selv uden det går det også. Et lille glas med blomster i som centrum. Eller en lille potte med forårsløg, eller bare en stak æg – gør det også fint.

Så er der fint, til gæsterne kommer.

God påskelørdag – og pas på snapsene, så du ikke ender som en stegt sild…..

Karrysalaten – sildens bedste ven

Af og til vil jeg sværge, at marinerede sild bare er en undskyldning for at spise karrysalat.

Karrysalat fås i mange udgaver, men jeg kan nu bedst lide den her. En let og luftig karrysalat, der får silden til at slå med halen.

Fortsæt med at læse “Karrysalaten – sildens bedste ven”