I går var den første dag i vinterhalvåret. Første dag efter efterårsjævndøgnet, hvor dag og nat er lige lange. Der er stadig nogle gode dage i vente – oktobers gyldne lys og glødende løv har vi stadig til gode.
Men – fra nu af går det lidt den gale vej – sådan rent lysmæssigt. Derfor gælder det om at nyde solskinnet, når det er der. Fortsæt med at læse “Solstriber den første dag i efteråret”
Græsmarken skal ikke klippes mere i år. Den første nattefrost har været der i nat, og nu vokser det kun minimalt. Men fra sidste klipning er den vokset så meget, at der er en hel del lækker ko-mad på den. Det har køerne fået lov til at komme ind og gnave af, og det er de ikke kede af.
Nogle vil nok sige, at de danser af fryd. Men faktisk minder de mere om bissende bisonokser på prærien. Fortsæt med at læse “Bissende bisser?”
Æbler og gris – en blanding, der går helt tilbage til vikingetiden – og måske endda før. Den holder endnu. Der er jo som regel en grund til, at noget bliver en klassiker. Æblernes blanding af sødme og syre passer perfekt til svinekød, og krydrer man med lidt enebær og hel allehånde, får man et måltid, der er en vikingekonge værdigt.
Der går 5 timer, fra man starter, til maden er på bordet – så er du advaret og kan begynde i tide. Fortsæt med at læse “Langtidsstegt nakkekam med æbler – og sprød svær”
Hakket lammekød, mynte, spidskommen og kanel. En eksotisk duft breder sig i køkkenet. For det indre øje ser man de tungt lastede kameler i karavanen vugge gennem ørkenen. Fuldmåne. Oasens palmer i fjern silhouet.
Den duft og stemning kan man skabe i sit eget lille køkken i Skivholme – fjernt fra ørkenens sand. Fortsæt med at læse “Eksotisk krydrede lammedeller”
De sidste linjer fra årstidens yndlingssang, Septembers Himmel er så Blå:
Om modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosenpragt
dit røde hybenhjerte…
Årets sidste hyben blev plukket og renset i søndags. Det tager sin tid at rense hyben. Men det er besværet værd.
Hvad kan der dog være sket her?
Har Christie været ude og gøre sine hoser grønne? Eller har hun jokket i spinaten? Fortsæt med at læse “Grønne fødder”
Et sidst på dagen panikvalg i supermarkedet. Kylling. Filet af overlår. Sort plastbakke. Set før – i den grad. Umiddelbart lidt kedeligt?
Inspireret af en gammel fransk opskrift på fyldt svinefilet blev de umiddelbart lidt kedelige kyllingestykker klædt på til narrestreger med salvie- og kaperskrydret fyld – og baconsvøb. Fortsæt med at læse “Sprøde kyllingeruller med bacon, kapers og salvie”
Det her er min hånd. Min ellers så kompetente og stærke hånd. Nu ligner den en gummihandske, nogen har moret sig med at puste op.
Jeg kan ikke bøje fingrene, det klør, det gør ondt, og hævelsen viser ingen tegn på at fortage sig. Fortsæt med at læse “Stukket af Stor Gedehams”
Når først man får begyndt på det der kransebinderi, er det næsten ikke til at stoppe igen. For de bliver så kønne, og det er nemt og sjovt at lave dem. Kurven og saksen er altid med på hundeturene, og man finder næsten altid noget, der kan bruges i hegnet rundt om markerne, hvor vi går.
‘Æggeskyer’ kalder jeg min udgave af den her lækre og kønne æggeret, jeg har mødt på nettet: Eggs in Clouds. Æggeblommen hviler i en sky af æggehvide krydret med parmesan, purløg og ristet bacon i småstykker. En rigtig lækker frokostret, der også kan bruges til brunch.
Dalsgaard i Skivholme 