I går var den første dag i vinterhalvåret. Første dag efter efterårsjævndøgnet, hvor dag og nat er lige lange. Der er stadig nogle gode dage i vente – oktobers gyldne lys og glødende løv har vi stadig til gode.
Men – fra nu af går det lidt den gale vej – sådan rent lysmæssigt. Derfor gælder det om at nyde solskinnet, når det er der. Det er er der nogen, der er gode til.
Eftermiddagssol på bagtrappen til kattedyret.
En velgørende, skyggefuld plads til hundekræet to trin længere nede.
Dem kan vi godt lære noget af – noget om at finde solstriberne der, hvor de er.
God onsdag.
Hvor har du ret :-), det første billede er jeg ret vild med, sikken udsigt!
LikeLike
Det er en dejlig udsigt, vi har fra den del af haven. Ud over engen og ådalen og med græsmarken ovenfor foderhækken. Og den er skøn hele året. Det er også udsigten fra B&B’en, så gæsterne er heldige 🙂
LikeLike
Dejligt indlæg – solskinsstriber 🙂
Øv – med Christie – men godt at hun ikke ved det og at I passer på hende ❤ 🙂
Min Malle-pige bliver også 11år i december – har skrantet lidt det sidste års tid 😦
Men hun tror det meste af tiden selv at hun stadig er ung 🙂 og er altid klar til sjov, ballade og arbejde, hvis jeg bad hende om det ❤
LikeLike
Heldigvis er det sådan, hunde tænker 🙂 Så kan de have det meget bedre, end hvis de vidste, der var noget galt.
LikeLike
Hej Karen. Jeg havde ikke tænkt på det med efterårssolhverv – men det var nok derfor, det føltes for koldt til at komme ud og løbe her til morgen 🙂 Skønne billeder.
Venlig hilsen
Jette
LikeLike
🙂 Koldt og vådt… vådt græs op til låret…
LikeLike
Åh, ja, vi kan lære meget af dyrene! Jeg har haft springer spaniel for mange år siden. Kalle, hed han, og han var min første hund efter jeg flyttede hjemmefra. Jeg bliver helt blød om hjertet når jeg ser en fregnet springersnude 🙂
LikeLike
De er også nogle skønne hunde. Umådelige energibundter. Vores Christie er desværre snart 11, og hun er ikke helt rask – heldigvis ved hun det ikke, men hun kommer ikke med på jagt mere…
LikeLike