Luftig selleripure med karamelliserede selleritern

Går du lige nu og tænker over, hvad du skal lave som tilbehør til lørdagsbøffen? Eller til tirsdagsfrikadellen eller onsdagsfarsbrødet? Må jeg komme med et forslag?

Luftig selleripure med glaserede selleritern.

Fortsæt med at læse “Luftig selleripure med karamelliserede selleritern”

Vores eget Østrig i sne

Vores stejle bakke op til græsmarken overfor huset bliver kaldt Østrig. Der går vi tit med hunden, og jeg har vist mange billeder derfra i tidens løb. Billeder fra alle årstider. Men i går – i det skønne solskin og rimlandskab – var der så hjerteskærende smukt. Vil du med en tur?

Billede2

Fortsæt med at læse “Vores eget Østrig i sne”

Forsvar for en udskældt årstid

Der er mange, der bare går og venter på, det bliver forår. Det starter de på, når julepynten er pakket ned. Så – slut med jul og det der med vinter. Nu skal det være forår. Dagligt lyder sukkene – forår, nu, please. De får en lang vinter. En meget lang vinter. For tid, man ikke glæder sig over, er lang.

Og ved I hvad? Noget helt andet er, at det er synd for vinteren. Den gør lige nu sit allerbedste for at blive elsket. Se selv, hvor den pakker hver en gren, kvist og vissent græsstrå ind i glitrende rim.

Billede1

Se, hvor den lyser op med sne, så vi kan se, hvor vi går – også om natten. Fortsæt med at læse “Forsvar for en udskældt årstid”

Vildtgryde: rådyrbov i klassisk vildtsovs

Det er sjældent tilfældigt, at noget bliver en klassiker. Der er som regel rigtig gode grunde til det. Den gode vildtsovs, smagt til med Danablu og ribsgele, er lige præcis sådan en klassiker.

Normalt laver man den til stegt dyrekød, men i en gryderet med rådyrbov er den mindst lige så god.

Billede5

Fortsæt med at læse “Vildtgryde: rådyrbov i klassisk vildtsovs”

Krydderkage med tyttebærsyltetøj

Jeg har før skrevet om den lækre krydderkage, som jeg laver i mange variationer, men det er da vist på tide at minde om den igen. Den er fuld af god smag, og den er uendeligt let at lave. Samtidig kan man få brugt den rest tyttebærsyltetøj, der står tilbage i glasset fra juleaften, så det ikke tager plads op længere.

Billede2

Fortsæt med at læse “Krydderkage med tyttebærsyltetøj”

Årets bedste billeder – og opskrifter 2015 (II)

Vi er kommet til anden del af tilbageblikket på 2015. Vi fortsætter, hvor vi slap i går: lige midt i sommeren.

Vi er kommet til juli. Dejlige, fuldmodne juli. Ferie, kornblomster og valmuer.

Billede4

Fortsæt med at læse “Årets bedste billeder – og opskrifter 2015 (II)”

Årets bedste billeder og opskrifter 2015 (I)

2015 – et godt år, der er helt brugt op. Her først i januar er det vel, ligesom sidste år, meget passende med et lille tilbageblik på de bedste billeder og de bedste opskrifter fra året, der gik?

I januar var den bedste opskrift helt sikkert denne Kylling på grøntsagsbund med perlebyg. Den skal jeg lave igen. Snart.

Og det bedste billede? Det skal deles mellem de to her, for … som jeg også skrev dengang: nogle har altså mere værdighed end andre, når det har sneet.

Billede1 Billede2

Fortsæt med at læse “Årets bedste billeder og opskrifter 2015 (I)”