Islygter. Det skal der da til, når det fryser derude. Små måner i sneen, der kan lyse om kap med den store måne.
Det ser rigtig kønt ud, når lysene brænder i alt det hvide. En is-engel kom til her til morgen.
Inspireret af Fru Pedersen (Fru Pedersens Have), der havde brugt en af sine betonforme til at lave is-kogler, tog jeg en betonform ind i går, fyldte den med vand og satte den i fryseren. Her i den tidlige morgen, hvor det var ved at blive lyst, og det sparsomme lys gav det hele et blåt skær, kom englen ud af formen og ud til lysene. Poesiens blå sneblomst.
Det er ikke havepynt, der holder lige til sommer. Men – som man siger – så længe det knager (af frost), så holder det.
Prøv det selv – det er sjovt, det er gratis, og det pynter.
God onsdag.
Det ser smukt ud og er næsten gratis. Jeg går dog i forårstanker lige nu…
Hilsen Maria
LikeLike
Så bliver vinteren lang, hvis du ikke kan nyde den også 🙂
LikeLike
Jeg tvivler nu på, at det holder lige til sommer, det kunne da være det samme 🙂 mon ikke der mangler et ikke.
Men flot er det.
Kh Lisbeth
LikeLike
Haha – jo!
LikeLike