Hobbit-muffins med citron og birkes

Hobbitter er de figurer i Tolkiens bøger, jeg bedst kan lide. Troldmænd og orker, helte og den slags væsener bliver en anelse trættende med deres evige drama.

Men Hobbitter. Dem kan jeg lide. De bor i hyggelige hobbithuse, har en god appetit og lider af alle de mest almindelige, menneskelige svagheder. Kager kan de derfor også godt lide – i rigelige mængder. Engelske kager, selvfølgelig, for Hobbitter er essentielt ret engelske.

En engelsk kage, der bliver rigtig god som muffins, og som faktisk er nævnt i Hobbitten, er seed cake – kage med frø i. Fortsæt med at læse “Hobbit-muffins med citron og birkes”

Mørkt løv og næsten sorte blomster

Hvide blomster, mørke blomster og blomster i alle farver ind i mellem. Der er ikke mange blomster, jeg ikke kan lide. Alle blomster kan være smukke, hvis de er anbragt i den rigtige sammenhæng.

Man skal nu heller ikke glemme, at løv og blade varer betydeligt længere end en blomstring. Derfor er det så dejligt med planter, hvor bladene også har forskellige farver. Det lyser op og skaber spændende kontraster.

Fortsæt med at læse “Mørkt løv og næsten sorte blomster”

Vandbakkelser med sprød salat og frisk rejesalat

Rejesalat i vandbakkelser er måske ikke så nyt endda. Men som det da smager godt. I denne udgave er rejesalaten ekstra frisk med citronskal og dild, og vandbakkelserne er lette og luftige – perfekte til rejerne og i det hele taget lidt af en himmerigsmundfuld.

Fortsæt med at læse “Vandbakkelser med sprød salat og frisk rejesalat”

Polenta Valdostana – polenta fra de italienske alper

Den sidste ferieopskrift i denne omgang er en opskrift på en grillet polenta. Polenta, en grød af groft majsmel, er populær i hele Norditalien. Polenta kan spises nykogt som tilbehør for eksempel med kødsovs eller ostesovs. Eller den kan skæres i skiver og grilles.

Grøden skal så køles ned og skæres i skiver, der drysses med parmesan og grilles, til den får sprøde kanter.

Når polenta hedder valdostana, er det variationen fra Aostadalen i de italienske alper. Fortsæt med at læse “Polenta Valdostana – polenta fra de italienske alper”

Pollo Valdostana – lækker alpekylling

Valdostana lyder som en lille, ukendt republik et sted i kanten af Rusland. Det er det overraskende nok ikke. Valdostana betyder ‘fra Aostadalen’, Valle d’Aosta på italiensk. Pollo Valdostana er derfor kylling, som man laver det i Aostadalen – højt oppe i de italienske alper.

Maden i området passer til klimaet og er lidt mere solid end det, vi normalt forbinder med italiensk. Fortsæt med at læse “Pollo Valdostana – lækker alpekylling”

Et besøg værd: Nationalparken Gran Paradiso i de italienske alper

Rigtig mange danskere tager til Italien om sommeren. Strømmen af biler går sædvanligvis via Østrig og Brennerpasset ned til det varme Italien. Man kan også køre igennem Schweiz – op til og igennem Sct. Bernhard tunnelen. Det gjorde vi, for målet for turen var i første omgang Aostadalen i de italienske alper. Dal og dal er måske så meget sagt, for man er højt oppe, luften er klar, ren og tynd, og nætterne kølige, så man sover godt.

Et dejligt sted at tilbringe et nogle dage.

Fortsæt med at læse “Et besøg værd: Nationalparken Gran Paradiso i de italienske alper”

Hjemme igen efter italienske alper og bjergsøer

Hvis nogen synes, der har været lidt stille her i den senere tid, er det blot fordi, vi har været på ferie. Sommerferie. For første gang i 15 år har vi rejst i juli – lukket biksen og taget afsted. To uger i Norditalien med alper, søer, brusende bjergfloder og vandfald.

Det var dejligt. Vi er hjemme igen nu. Hjemme i Skivholme. Det er også dejligt.

De næste dage vil byde på rejsetips, lækre italienske detaljer, Fortsæt med at læse “Hjemme igen efter italienske alper og bjergsøer”