Det er fire år siden, vi plantede en hæk af multiflora roser mellem pavillonen og højbedene til grøntsager. Den er blevet ganske og aldeles enorm.

Jeg kan efterhånden kun lige se over den, når jeg står på tæer.
Fortsæt med at læse “Rosenhæk”Det er fire år siden, vi plantede en hæk af multiflora roser mellem pavillonen og højbedene til grøntsager. Den er blevet ganske og aldeles enorm.

Jeg kan efterhånden kun lige se over den, når jeg står på tæer.
Fortsæt med at læse “Rosenhæk”Det kan ikke siges tit nok. Man skal holde øjnene åbne. For de dejligste ting kan skjule sig de mest uventede steder. For eksempel ved en en af de små holdepladser ved en ellers ret kedelig og trafikeret vej.

Som for eksempel vildtvoksende primula.
Fortsæt med at læse “Vilde primula på holdepladsen”I går var Rosie og jeg alene hjemme. Så vi besluttede, at vi skulle en tur over til skoven og se på anemoner. Skovbunden plejer at være dækket af anemoner i april.

I år var der ikke så mange, som der plejer at være. Det har været en hård vinter, og rådyrene har skrabet ned i jorden for at spise anemonernes rødder.
Fortsæt med at læse “På anemonetur”Den lille iris her har jeg ventet spændt på. Frozen Planet hedder den, og navnet er nemt at forstå, når man ser dens isblå og kridhvide blomster.

Dens farver er som rimfrost og blå himmel.
Fortsæt med at læse “Frozen Planet – en isblå iris”I de sidste tre uger har der stået en lille forårshave på vores sofabord. Den har jeg vist billeder af før. Nu var de lyse perlehyacinter og de lilla krokus færdige, og skålen blev tømt og fyldt igen.

Sidste søndag gik jeg tur i otte graders frost.

I søndags var jeg på havearbejde i otte graders varme.

Sikke da en søndag. Den kan man leve længe på. Lav, kobberfarvet sol, gyldne blade, en anelse dis i luften… På en dag som i går bliver alting som dyppet i flydende guld. Det var da heldigt, det var en søndag, ikke?

Blæsten har revet de fleste af bladene af træerne, og de ligger tykt i driver alle vegne. Og jeg mener tykt. Og jeg mener i driver. Og jeg mener alle vegne.

Det er lidt overvældende. For den, der skal ud med riven. Men det er faktisk ret flot med farvespillet, og der er andre, der bare synes, det er overvældende dejligt.
Fortsæt med at læse “I blade til midt på maven”Det er allerede en tid siden, tomaterne blev plukket og de sidste lagt til modning i køkkenet. Plantesækkene blev flyttet og tømt, og gulvet blev fejet. Så var der kun blomsterne tilbage i drivhuset. Det så stadig dejligt ud en tid.

Frodigt og sommerligt. Men også blomsterne er flyttet indendørs i B&B’en her i weekenden. For nu er det vintertid, og der er er ikke længere nok lys til, at planterne kan trives.
Fortsæt med at læse “Slut med sommer i drivhuset”Det regner lidt, og det drysser ned med blade fra alle de store træer, der omgiver haven. Blade og ahornfrø, der snurrer gennem luften som små helikoptere. Men midt i efterårets forfald er der farveklatter, der lyser op mod de brune, våde blade.

Her er den smukke (men giftige) oktoberstormhat, som står så fint lige nu, og som jeg lige fangede i en solstribe.
Fortsæt med at læse “Farver i efterårshaven”