Frozen Planet – en isblå iris

Den lille iris her har jeg ventet spændt på. Frozen Planet hedder den, og navnet er nemt at forstå, når man ser dens isblå og kridhvide blomster.

Dens farver er som rimfrost og blå himmel.

I flere uger har jeg hver dag kigget på spirerne og ventet på, de skulle vise knopper og springe ud. Og på at se, om blomsterne virkelig lignede billedet på planteskiltet? Det gør de.

De passer så godt til det tidlige forår med deres friske renhed.

Når de er afblomstret i krukken, vil jeg sætte dem i haven ved siden af de små, blå iris reticulata. De små iris kan noget særligt.

Deres farver er så fine, de kommer tidligt, og de er så små, at man bliver helt rørt over deres råstyrke. I dag på Palmesøndag, kommer jeg til at tænke på Grundtvigs salme om påskeliljerne ‘Påskeblomst, hvad vil du her’:

Gennem vinterstorm og regn
brød du frem i golde egn…

Det er lige det, de gør. I kulde og blæst og hvert år i marts dukker de grønne spirer op, snart fulgt af de kønne blomster. Man skal helt ned på knæ for rigtigt at beundre dem, men det skal man jo tit for at se det store i det små, ikke?

Efterhånden har jeg en del af de små iris i haven. De fleste af dem stammer fra små forårspotter, jeg er faldet for i supermarkedet. Man skal ikke være bange for at lade dem blomstre i krukker – eller inde, før man sætter dem ud i haven.

De kommer igen. Som i en anden elsket blomstersang, Kaj Munks sang om den blå anemone:

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts
må smeltes ved at se det
den første Dag i Marts.

God Palmesøndag.