Forårsblomster i eftermiddagssol

Vi er endelig kommet så langt frem på året, at det er lyst længe, efter jeg kommer hjem. Klokken cirka halv fem falder sollyset lige ind ad stuevinduerne og rammer blomsterne på bordet.

Dekorationen af forårsblomster lavede jeg til frokosten i lørdags, Fortsæt med at læse “Forårsblomster i eftermiddagssol”

En fridag en forårsdag i februar

Når lærken slår triller over bakkerne, spætten hakker i træerne ved bækken, og jeg fylder den ene trillebør efter den anden med blade (ja, der er blæst et nyt læs ned fra skrænten…), er det forår.

Også selvom det kun er februar. Fortsæt med at læse “En fridag en forårsdag i februar”

Forår i stuen

(Igen en lille smule reklame) Det er kun sidst i januar. I overmorgen er det ikke januar mere, men der er stadig flere uger til den første officielle forårsdag, (hvor det som regel også er pivkoldt). Men derfor kan man nu godt tænke forårstanker og fylde stuen med forår.

Fortsæt med at læse “Forår i stuen”

Skovhaven i april

Skovhaven er i fuld gang med årets første blomstring. Anemonerne står i fuldt flor på skrænten og oppe i det, der engang for 40 år siden var en æblehave. Siden har det ligget vildt hen, og kun et par enorme gamle æbletræer står tilbage.

I bedene muntrer de gule anemoner sig.

Og de hvide kugleprimula er næsten helt runde.

De primula, der i Skivholme altså hedder aurikler, hvad end de er det eller ej, blomstrer i alle kroge og hjørner. De sår sig selv og laver deres egne farvekombinationer.

De små, lysegule minipåskeliljer blomstrer også, så det er en lyst.

Foråret er de små blomsters tid, og i april stjæler de hele  billedet. Man må langt ned på maven for at fange dem på billederne, for de er kun 20 cm høje.

Senere på sommeren kommer de store planters tid. De er allerede på vej. Kongelys har fået deres første og endnu små blade, sølvlys ligeså. Og i hjørnet foran rododendronbedet stikker bronzeblad deres første skud op.

At sådan et lille blad bliver så kæmpestort i løbet af sommeren for så at forsvinde og komme igen næste år, ja det er da næsten utroligt. Naturens små – og store – mirakler.

God søndag.

Den hyggeligste indgang

Hos os er det som de fleste andre steder på landet. Det er bagdøren, der bliver brugt mest.

Man kan se, den bliver brugt. Både på slid, på sorte potespor på kattelemmen og på mængden af pynt og potter omkring døren. Derfor er det også den indgang, der virker mest levende.

Det gamle ‘våbenhus’ – den knast i sortmalet træ, der er bygget til huset som baggang engang i 70erne, giver et hyggeligt hjørne til pynt hele året. Bagdøren er mest af glas, og man kan ikke hænge en krans på den, som vi altid gør på hoveddøren. Men heldigvis kan der da hænge noget på trævæggen.

Lige nu er der lyserøde bellis og hornvioler i den fine hængepotte fra Bonderosen. Den har efterhånden fået lidt patina – men sådan går det jo med os alle sammen…

De lyserøde bellis siger forår som få kan gøre det.

Men – hvor går det dog hurtigt med det forår. De første forårsblomster er allerede afblomstret – hvordan skete det egentlig? Mirabellerne er sprunget ud, og den sædvanlige ‘når mirabellerne blomstrer’-storm har hærget i går og især i nat. I dag er det stilnet lidt af – lad os nu bare sige, at vi har haft forårsstorm nok for i år.

God fredag.

PS:ave