Hvordan holder primula og løgplanter længere indendørs?

Det er den her tid, hvor alle vi blomsterglade slet ikke kan lade være med at købe potter med primula og små løgplanter, når vi alligevel er ude efter mælk, kartofler og leverpostej. Ja, det er da lige før, man kan glemme leverpostejen, når man står overfor alle de fristende, små potter.

Et lille forårsbed på stuebordet med fyldte primula, krokus og perlehyacinter.

De er simpelthen uimodståelige.

Men de er bare ikke indeplanter nogen af dem, og de har det svært i den tørre stueluft.

Man kan hjælpe dem til et lidt længere liv i stuen. Ganske enkelt ved at sætte dem køligt om natten. Vi har vores kolde baggang, hvor det kun er lige over frysepunktet for tiden, og hver aften slæber jeg troligt forårsbedet fra sofabordet, vasen med tulipaner og de små krukker med primula ud og stiller dem derude.

To farver i samme potte. Det er sikkert en fejl? Jeg synes nu, jeg har været heldig.

Næste dag går turen den anden vej. Forårsbedet i skålen har holdt i to uger på den måde nu, og det er da ikke så ringe.

Skålen er stor, så den er rigtig velegnet til blomster, selvom det vist ikke var den oprindelige mening med den.

Selvfølgelig skal de også have vand, og man skal huske at nippe de visnende blomster på primulaerne af, så snart de begynder at hænge bare lidt. Så kommer der flere knopper.

Men kort fortalt handler det om at stille dem køligt om natten. Har man ikke en kold baggang – det er jo lidt forhistorisk med sådan en – kan man stille dem ud i drivhuset, hvis man har et. Eller for den sags skyld ud på altanen, i vindfanget eller i carporten. Hvis det kun fryser et par grader, går det. I minus 17 som i weekenden er det dog en ret dårlig ide.

Og lad dem blive ude, når de er ved at være færdige. Der vil de kunne holde, til det er tid til at sætte dem i bedene rundt omkring. Det er ikke dem allesammen, der overlever. Sådan er det bare. Men glæden er stor, når man ser en lille primula fra sidste år dukke op i haven.

Jeg håber, de kommer igen i år…

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Hvordan holder primula og løgplanter længere indendørs?”

    1. Nu er der lidt plusgrader igen. Vandet løber i en strøm ned ad vejen, og det er vildt glat. Jeg har lige været i de to byer, jeg frekventerer: Remabyen og Nettobyen, og det var med at holde hjulene lige på vejen 🙂
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.