I blade til midt på maven

Blæsten har revet de fleste af bladene af træerne, og de ligger tykt i driver alle vegne. Og jeg mener tykt. Og jeg mener i driver. Og jeg mener alle vegne.

Det er lidt overvældende. For den, der skal ud med riven. Men det er faktisk ret flot med farvespillet, og der er andre, der bare synes, det er overvældende dejligt.

Maggie på nu halvandet år synes, det her er det sjoveste i hunds minde. Verden er hendes legeplads, og hele haven er fuld af legetøj. I bunker, i driver og alle vegne. Man kan fange blade i luften, skubbe blade foran sig i en bunke, rulle i blade og løbe efter blade, når blæsten hvirvler dem op. En fest er det.

Hun er glad, og jeg kan alligevel ikke rive noget sammen i den blæst – så vi lader bladene hvirvle og løber efter dem i fuldt firspring.

Og det nytter jo virkelig ikke at sige til hundene, at de ikke må løbe ind i bedene, når man heller ikke selv kan se, hvor bedene er længere, vel? Den tager vi, når der engang er revet blade sammen, og haven dukker op igen.

Det bliver først, når vinden lægger sig lidt, og vejrudsigten siger, at det vist bliver legevejr nogle dage endnu.

Du kan se en lille video af Maggie på blad-jagt på Instagram. Jeg kan slet ikke holde op med at tage billeder af hende, for større livsglæde er svær at finde en grå dag i november.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “I blade til midt på maven”

  1. Nedfaldne blade skal man vel ikke fjerne? Flytte måske -ind i bedene, efter at man har kørt over dem med plæneklipperen. Det er god struktur til jorden og dejlig regnormemad. Nu takker sæsonen ganske rigtigt af. Asters er færdige, men min rose sceptre d ´Isle blomstrer på livet løs. Selvsåede voksurt og blade fra perlehyacinterne står og ser kække ud. Man må håbe, de ikke kommer til at fortryde.

    Like

    1. Arh, Susanne. De mængder af blade vi har, er for meget. Man kan slet ikke køre dem over med plæneklipperen. Den skubber bunker foran sig. Det gør vi med de sidste, så der ikke skal rives så grundigt. Prøv at se på laget i skovhaven… det er 20 cm tykt.
      Vi har også blomstrende roser – og georginer – endnu, men løgene bliver nede. Jeg vil tørre nogle rosenknopper til adventskransen.
      vh/KAren

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.