Det kan ikke siges tit nok. Man skal holde øjnene åbne. For de dejligste ting kan skjule sig de mest uventede steder. For eksempel ved en en af de små holdepladser ved en ellers ret kedelig og trafikeret vej.
Som for eksempel vildtvoksende primula.
Det var ikke sådan, at jeg var ude for at se efter vilde blomster. Næh, jeg kørte bare, og så ringede telefonen. Jeg fik øje på et P-skilt og kørte ind for at tage den. Mens jeg snakkede i telefon, kiggede jeg ud, og der fik jeg øje på noget gult. Da samtalen var afsluttet, hoppede jeg ud for at se nærmere på herlighederne og tage et par billeder med telefonen.
Hele skrænten var fuld af dem. De voksede inde i det tætte slåenhegn og ud i græsset. Der var flest inde i krattet – måske bliver græsset slået, før de har nået at smide så mange frø?
De vilde primula ligner meget nogle af dem, jeg har i haven. De er da også samme slags, men mine er dyrkede, så de er kun halvvilde. Det er en af de halvvilde, der har krydset sig med en anden primula og lavet den her bolchefarvede:
De er nogle små, livskraftige planter, man kun kan blive glad af at have omkring sig.
Det er ikke tit, jeg har set vilde primula, selvom de i visse områder er ret almindelige. Det kan du læse mere om her hos NaturGuide.dk. Men ret almindelige eller ej: Nu ved jeg, hvor jeg skal holde ind, næste gang jeg kommer forbi. Og jeg blev lige mindet om det med at holde øjnene åbne.
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 