haven

Solstik – et lækkert bær

Solstik er andet end en sygdom forårsaget af for meget sol. Det er også et bær. Et bær, der er en blanding af solbær og stikkelsbær. Vi har sådan en busk nede i frugthaven. Store, sorte bær med en smag, der er lige netop det: en blanding af solbær og stikkelsbær. Sort som solbær og med store kerner som stikkelsbær.

Solstik kan bruges til de samme ting som solbær – og stikkelsbær. De har samme ulempe som stikkelsbær, nemlig at de skal nippes. Og de bliver modne samtidig med solbærrene, og kan derfor godt gå hen og blive lidt glemt i skyndingen og plukkeræset.

Busken bliver kæmpestor, hvis den får lov. Nye buske laver man ved nedkrogning eller af stiklinger – det går lynhurtigt.

Det er en sjov busk at have, og bærrene er allerbedst, når man bare går og nipper til dem, når man er i haven. Får man ikke plukket dem alle sammen, jamen så er de populære hos fuglene, så det er såmænd ikke nogen skade til.

Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.

God torsdag.

Blomster i varmen

Den tørre varme og ikke mindst den voldsomme vind har været hårde ved haven. Det hele ser lidt forpjusket ud. Planterne hænger lidt med næbbet, og græsset er ved at blive gult. Men i potterne er sommerfuglekarsen igen sprunget ud, og som altid er det en fryd at se de små gule sommerfugleblomster svæve over de grønne blade. Det er virkelig en yndig – og nem – plante, der kan pynte i krukker på terrassen, ude i bedene – og i salatskålen.

Den er let og fin og ikke så prangende som sin mere farvestrålende fætter, tallerkensmækker (også kendt som havekarse eller nasturtium), der ellers også er en skøn og livskraftig plante.

Jeg skrev sidste år om, hvor nem den er -det kan du læse her – så det vil jeg ikke gentage. Men se lige endnu et billede af årets små sommerfugleblomster – de er da søde.

God varm tirsdag.

Og temperaturer ned til omkring frysepunktet…

Temperaturer ned til omkring frysepunktet? Allerede – i nat?? Jamen, jeg er jo ikke klar… og det har slet ikke været rigtig sommer endnu, og… Panikken breder sig ved radioavisens afsluttende ord, og jeg træder endnu hårdere på speederen for at komme hjem.

Hjem for at redde de sidste afgrøder fra frostens klamme hånd.

Fortsæt med at læse “Og temperaturer ned til omkring frysepunktet…”

En giftig skønhed

Venusvogn, Aconitum, (også kaldet stormhat) blomstrer nu i vores have med høje blå spir – de ligner faktisk riddersporer lidt. De blomstrer sent og giver en smuk blå farveklat i et hjørne af haven på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget, der blomstrer mere.

Fortsæt med at læse “En giftig skønhed”

Henrivende høstanemoner, solide sankthansurt og pyntelige pileurt

I haven i begyndelsen af september er der stadig knald på farverne i blomster og løv.

Høstanemonernes blomster svæver yndefuldt over de mørkegrønne blade.

Fortsæt med at læse “Henrivende høstanemoner, solide sankthansurt og pyntelige pileurt”

Krydderurter til vinteren

Det er ved at være på tide at sikre sig krydderurter til vinterbrug. For pludselig ser det jo sådan her ud – og så er det ligesom lidt for sent.

Krydderurter som salvie og rosmarin kan sagtens fryses. Frysning bevarer mere smag end tørring. Der er dem, der vil sige, at der da ikke er grund til at fryse hverken rosmarin eller salvie – de står jo ude hele vinteren. Men bor man et af de steder, der altid stiller op i første række, når de taler om ‘frost på udsatte steder’, skal man nok ikke satse på det.

Jeg plukker blade fra salvie, stængler fra rosmarin, skyller dem, tørrer dem, og putter dem i en plasticform med låg i fryseren. På den måde slipper man for dryssende poser.

Koriander til brug i varme retter kan også fryses, ligesom persille kan det. Skyl dem, tør dem i salatslyngen og put dem i poser – når poserne er frosne, kan man knuse blade og stængler – så er de hakkede og klar til drys.

Man kan sagtens nå at så endnu et hold koriander i drivhuset.

Man kan faktisk også godt nå et hold pluksalat mere i drivhuset. Jeg har sået mine salatplanter i et stykke tagrende, der er sat op på et par høje potter – det holder sneglene væk.

Basilikum kan man hakke og fryse i isterningebakker – eller man kan lave pesto og fryse den – ligeledes i isterningebakker. Klumperne flytter man over i en pose, når de er frosne. Men basilikum mister nu noget smag ved frysning, synes jeg.

Mynte kan også hakkes og fryses i isterningebakker – eller den kan tørres. Hæng myntebuketter op et tørt sted uden direkte sollys – lav ikke buketterne for tykke, for så rådner stænglerne i midten. Tørret mynte er god til græske retter – og til te.

Eller man kan lave myntegele, der passer godt til lammekød.

God søndag.

Kær blomst har spøjse navne

Når jeg går tur – og med en glad hund i huset, sker det temmelig tit – er det ikke altid den vide udsigt, der fanger min opmærksomhed mest. Jeg går og kigger ned. Blomster, sten, græsser, spøjse frøstande, rådyrspor, grævlingens efterladenskaber og meget mere. Lige nu er der masser af de vilde blomster, der har spøjse navne.

Torskemund.

Galtetand.

Og hanekro.

Der er også gederams, hareurt, stenbræk og mange andre. Navnene er sikkert afledt af, hvad man engang syntes, de lignede – begreber, man måske dårligt kender i dag. Hvis man gerne vil lære dem at kende, er Fugle og Natur et godt sted at kigge. Og vil man gerne vide, hvorfra navnene kommer – hvad de betyder, og hvad planterne eventuelt har været brugt til som mad eller medicin, er der masser af hjælp at hente på Google og i Gyldendals Åbne Encyklopædi på nettet.

Når man er færdig med at finde ud af, hvad de planter, man har plukket, er for nogle, kan man – eventuelt sammen med et par blomster fra haven – lave sig en lille halvvild buket af sine fund. Så er der også noget kønt at kigge på inde.

God weekend.

Blomster i julihaven – Studenternellike

Endnu en af de toårige – dem man skal så i bakker om sommeren og plante ud i september. De blomstrer året efter.

Findes der noget dejligere end et væld af farver, der lyser op mod det grønne? Jeg har dem i grupper rundt omkring, hvor der mangler lidt farve. Står de i halvskygge, blomstrer de ekstra længe. Studenternellikerne står i det hele taget i rigtig lang tid – også i buketter -, og man har glæde af dem længe i juli, hvor der tit er et hul mellem junistauderne og de stauder, der først begynder at blomstre i august.

Man kan vælge farveafstemte frøblandinger, eller man kan lade tilfældet råde og bare købe en blandet pakke, der tit er med i de sortimenter til et par kroner pr. pose, man kan købe i supermarkeder. Skulle der komme en variant, man slet ikke kan lide – jamen, så er lugespanden jo altid ved hånden hele sommeren.

Man kan stadig nå at så studenternelliker til blomstring næste år. Sår man dem to år i træk, vil de selvså og være der hvert år. Det kan ske, at de efterhånden udvikler sig til alle at være den samme farve. Men så er det jo hverken svært eller dyrt at starte et nyt hold.

Og sneglene kan ikke lide dem.

God mandag.

Pluk kamille til vinterens småskavanker

Langs med de dybe traktorspor og i græsmarkens udkant gror der rigtig meget kamille. Man kan dufte det på lang afstand, når man nærmer sig. Det er Skivekamille, og blomsterne kan tørres til te.

Kamillete er godt for meget. Mod forkølelse og ondt i halsen, mod betændelsestilstande generelt, mod urolig mave og for at sikre en dyb og rolig søvn. Og så er den god at vande med, hvis ens planter har fået noget svampestads. Den ægte kamille gror kun vildt meget få steder i Danmark – på kalkholdig jord. Men Skivekamille er heldigvis lige så god. Og den vokser som det rene ukrudt. Den er enårig, og man kan finde den rigtig mange steder – gerne hvor jorden er lidt mishandlet, som der hvor traktoren har kørt og wrap maskinen har stået.

Pluk den, når den blomstrer – den har ingen hvide kronblade, kun de små gulgrønne toppe. Klip blomsterne af og tør dem inde på en bakke. Har man plukket mange, skal man rode lidt i dem en gang i mellem. Når de er helt tørre, kan de gemmes i en lufttæt dåse.

Det er mest for sjov, man selv tørrer kamille – kamillete er jo billig i indkøb. Men der er nu noget ved at bruge af de ting, man finder i naturen eller dyrker i haven. Det giver en særlig glæde – og de gratis glæder har man altid råd til.

God weekend.

Fasaner har sure tæer

Sneen og kulden får fuglene til at komme tæt på. Spætten. Mejserne. Blåmejse, musvit, sumpmejse, den frække spætmejse og af og til den lille lyserøde halemejse. Rødhalsen, de mange spurve – jernspurv, gulspurv og de utallige skovspurve. Og bogfinker. Sikke nogle billeder, man kunne tage, hvis de var lidt mere indstillet på at stå model.

Fortsæt med at læse “Fasaner har sure tæer”