Maggie går i skole en gang om ugen sammen med husbonden, og i går var hun endda til ekstra svømning
Når de to er i skole, er Rosie og jeg alene hjemme. Det bekymrer Rosie en del, at halvdelen af flokken er væk. Hun foretrækker livet, når alle er der. Det er mest trygt, når man er hund og ikke forstår den der med ‘vi er hjemme igen ved halv ni tiden’.
Fortsæt med at læse “Flokken skal være samlet”Det var lidt værre med Maggies pote, end det lige så ud til. Såret var så dybt, at der skulle en operation til. Husbonden tog til dyrlægen med hende i går, hun kom i narkose, og såret blev renset op og syet.
For nogle måneder siden kom Rosie til skade med sin trædepude. Der måtte dyrlægebesøg til samt en sok på foden og plasticpose over, når hun skulle ud.
Nu er det Maggies tur.
Fortsæt med at læse “Så er det Maggies tur”Blæsten har revet de fleste af bladene af træerne, og de ligger tykt i driver alle vegne. Og jeg mener tykt. Og jeg mener i driver. Og jeg mener alle vegne.
Det er lidt overvældende. For den, der skal ud med riven. Men det er faktisk ret flot med farvespillet, og der er andre, der bare synes, det er overvældende dejligt.
Fortsæt med at læse “I blade til midt på maven”Man kan vist ikke kalde vores to hunde for andet end eksemplariske. Det er lidt fantastisk. I mandags kom Rosie i løbetid. Fredag fulgte den lange opløbne teenager, Maggie, efter.
Nu har vi to buksetrolde. Fortsæt med at læse “To buksetrolde”
Altså, det lille skind. Hun kan bare ikke ligge der mere. Hun er endegyldigt blevet for stor. Selv med tre ben udenfor går det ikke længere.
En lang, opløben teenager er hun blevet. Men pladsen i vinduet? Den opgiver hun ikke. Fortsæt med at læse “Maggies plads”
Maggie er nu blevet 9 måneder gammel.
Her er hun i ro i et øjeblik. En hund i hendes alder har krudt i måsen. Men hvor hun dog bliver stor. De små, runde hvalpeører har fået voksenkrøller, hun har fået faner på ben og hale – og stooore poter. Fortsæt med at læse “Maggie er nu 9 måneder”
For første gang i sit lange, et halvt år gamle, liv er Maggie alene hjemme i mere end 10 minutter. Husbonden er gået. Rosie er gået.
Husbonden havde sit grønne tøj på. Rosie havde sit orange halsbånd med klokken på. De er taget på jagt. Fortsæt med at læse “Maggie alene hjemme”
I går aftes sad jeg og scrollede i mine egne billeder på Instagram. Det var som en lynhurtig tidsrejse. Et dup med fingeren på skærmen og man er et år tilbage i tiden. Og det slog mig, hvor meget vækst billederne viser. Ude og inde.
Maggies yndlingsplads har – lige siden hun blev stor nok til at kravle derop – været den lille vindueskarm i det lange, smalle vindue i køkkenet. Nu er pladsen blevet trang.
Hun kan næsten ikke være der længere. Fortsæt med at læse “Når yndlingspladsen bliver for lille”
