Blæsten har revet de fleste af bladene af træerne, og de ligger tykt i driver alle vegne. Og jeg mener tykt. Og jeg mener i driver. Og jeg mener alle vegne.
Det er lidt overvældende. For den, der skal ud med riven. Men det er faktisk ret flot med farvespillet, og der er andre, der bare synes, det er overvældende dejligt.
Fortsæt med at læse “I blade til midt på maven”Man kan vist ikke kalde vores to hunde for andet end eksemplariske. Det er lidt fantastisk. I mandags kom Rosie i løbetid. Fredag fulgte den lange opløbne teenager, Maggie, efter.
Nu har vi to buksetrolde. Fortsæt med at læse “To buksetrolde”
Altså, det lille skind. Hun kan bare ikke ligge der mere. Hun er endegyldigt blevet for stor. Selv med tre ben udenfor går det ikke længere.
En lang, opløben teenager er hun blevet. Men pladsen i vinduet? Den opgiver hun ikke. Fortsæt med at læse “Maggies plads”
Maggie er nu blevet 9 måneder gammel.
Her er hun i ro i et øjeblik. En hund i hendes alder har krudt i måsen. Men hvor hun dog bliver stor. De små, runde hvalpeører har fået voksenkrøller, hun har fået faner på ben og hale – og stooore poter. Fortsæt med at læse “Maggie er nu 9 måneder”
For første gang i sit lange, et halvt år gamle, liv er Maggie alene hjemme i mere end 10 minutter. Husbonden er gået. Rosie er gået.
Husbonden havde sit grønne tøj på. Rosie havde sit orange halsbånd med klokken på. De er taget på jagt. Fortsæt med at læse “Maggie alene hjemme”
I går aftes sad jeg og scrollede i mine egne billeder på Instagram. Det var som en lynhurtig tidsrejse. Et dup med fingeren på skærmen og man er et år tilbage i tiden. Og det slog mig, hvor meget vækst billederne viser. Ude og inde.
Maggies yndlingsplads har – lige siden hun blev stor nok til at kravle derop – været den lille vindueskarm i det lange, smalle vindue i køkkenet. Nu er pladsen blevet trang.
Hun kan næsten ikke være der længere. Fortsæt med at læse “Når yndlingspladsen bliver for lille”
Det går rigtig godt med store Rosie og lille Maggie.
Bevares, Rosie er nødt til at skælde grundigt ud på den lille i ny og næ. Det er altså også fuldt ud fortjent. Fortsæt med at læse “Alt vel med kræene”
Så blev det endelig tid. Den her lille prut er flyttet ind hos os nu og er lynhurtigt blevet integreret i husholdningen.
Maggie hedder hun. Fortsæt med at læse “Mød Maggie”
