I går var Rosie og jeg alene hjemme. Så vi besluttede, at vi skulle en tur over til skoven og se på anemoner. Skovbunden plejer at være dækket af anemoner i april.
I år var der ikke så mange, som der plejer at være. Det har været en hård vinter, og rådyrene har skrabet ned i jorden for at spise anemonernes rødder.
Der var masser af skrabemærker.
Det er dem nu vel undt, for de har jo været sultne de små kræ. Og… det er altså også dejligt at have rådyr i skoven.
Til gengæld er der anemoner alle andre steder.
Små grupper har sneget sig ind i alle bedene i haven og i græsplænerne, og oppe i den gamle æblehave (Den hedder sådan, fordi der var æblehave i 1950erne – nu er der kun ét æbletræ tilbage, og det er over 10 meter højt.), er jorden dækket af anemoner helt som altid.
Der kommer der ganske vist også rådyr. Men kun på gennemrejse, for den gamle æblehave ligger lige ud til vejen. Rådyrene har et veksel fra den anden side af vejen, op ad den lille skrænt, gennem haven og videre op ad den store skrænt til græsmarken.
Når man står ved køkkenvasken og ud gennem vinduet ser sådan et par rådyr komme trippende over vejen og op gennem haven på deres umuligt spinkle, små klove, er det nok et par anemoner værd.
Så vi skal ikke klage. Og det gør vi heller ikke.
God søndag.
Dalsgaard i Skivholme 