Besøg hos Staudeblomsten

I weekenden har Haveselskabet holdt Havefestival. Åbne haver alle vegne over hele landet. Det var kun et spørgsmål om at vælge. Jeg nåede kun et enkelt havebesøg, og det blev hos Staudeblomsten, der ligger mindre end fem kilometer herfra.

En stor have med over 1.100 stauder, hvor bedenes faconer danner kronbladene på en blomst. Selve blomsten er ‘tegnet op’ med takshække, og indenfor bliver der leget – og arbejdet – med farver og højder.

Fortsæt med at læse “Besøg hos Staudeblomsten”

Den store bog om små haver – en boganmeldelse

Der er meget fokus på de små haver for tiden. Og især er der fokus på, hvordan man gør en lille have indbydende og spændende –  mens den stadig passer til ens egne ønsker og behov.

Det har Nina Ewald skrevet en bog om – eller rettere sagt: Det har Nina Ewald skrevet bogen om. For den kommer hele vejen rundt. Bogens første del indeholder Fortsæt med at læse “Den store bog om små haver – en boganmeldelse”

Når yndlingspladsen bliver for lille

Maggies yndlingsplads har – lige siden hun blev stor nok til at kravle derop – været den lille vindueskarm i det lange, smalle vindue i køkkenet. Nu er pladsen blevet trang.

Hun kan næsten ikke være der længere. Fortsæt med at læse “Når yndlingspladsen bliver for lille”

Målepinde i august

August. Den sidste sommermåned. Høstmåned. Edderkoppemåned. Tordenmåned. Kært barn har mange navne, som man siger.

August er måneden, hvor markerne bliver høstet. Hvor mejetærskernes ‘tank fuld’ alarm bipper fra alle sider til langt ud på natten, og støvet Fortsæt med at læse “Målepinde i august”

Høst

Høsten er i gang heromkring nu. Stubmarker, store halmballer, store maskiner. Høsten er grunden til, man overhovedet såede dengang sidste efterår, og høsten er en god – om end hård – tid. Belønningen for alt arbejdet.

Da vi kørte igennem Nebraska og Kansas for små 14 dage siden, var høsten også i gang der. Der blev høstet hvede fra det, man kalder verdens kornkammer. Fortsæt med at læse “Høst”

Nogenlunde styr på haven igen

Det var et trist syn, der mødte os, da vi kom hjem. En tør, tør have. Strittende græs, langhåret hæk og tydelige tørkeskader på ret mange af planterne. Kun drivhuset og potterne, som vores søde nabo har passet, struttede og så dejlige ud.

Nu er græsset slået på alle fire plæner, og den meget lange hæk er klippet. Fortsæt med at læse “Nogenlunde styr på haven igen”