42 mm

42 mm fik vi i går aftes og nat, og åh, hvor gjorde det godt. Lynene flammede, tordenen buldrede, og millioner af dråber landede på de tørstende planter og den pulvertørre jord.

Her til morgen hænger dråberne på blade og grene, og luften er frisk og renvasket.

Tørken har været rigtig hård ved vores have. Vi har jo ikke været hjemme til at vande den, og de store bronzeblad i skovhaven var ved at visne helt væk. De står med tydelige tørkeskader, men de har dog rejst sig igen.

De skal flyttes i efteråret. Det nytter ikke at have planter et sted, hvor de kun kan klare sig, hvis der står en foran dem og vander hver dag. Uden vand – og rigeligt af det – kan man ikke have bronzeblad. Punktum.

Nu leder jeg efter noget, der er stort og frodigt udseende, men som kan tåle at bo under store, tørstige træer. For store, tørstige træer ejer ikke empati. De tager det, de skal have – også selvom andre og svagere væsener bukker under på grund af det. Det hedder natur, og naturen er ikke retfærdig eller demokratisk.

Hvis du har forslag til tørketålende planter, der alligevel ser frodige ud, vil jeg meget gerne høre dem, for der er en del, der skal laves om i haven – igen.

Jeg flyttede en af de store bronzeblad sidste år i efteråret. Den fik en plads i blomsterhaven, hvor den har glæde af tagdryppet fra den gamle stald. Samme sted endte også en parasolblad, og begge trives allerede i år, selvom de ikke er så store, som de bliver næste år.

Ja, i september skal der flyttes mange planter. For i modsætning til de store, tørstige træer, kan jeg ikke bære at se dejlige planter gå til – og vide, at det er min skyld, fordi jeg har plantet dem et sted, hvor de ikke kan lide at være.

I dag vil jeg nyde dråberne på grene

og blade.

Jeg vil glæde mig over ikke at skulle vande, og så vil jeg håbe, at det for alvor  er slut med tørke for i år.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “42 mm”

  1. Acanthus mollis -bjørnetidsel-kunne være en mulighed? Så dem hos Jane Schul -og har ikke glemt dem..
    De var ret statelige 🙂

    Like

    1. Acanthus er så flotte. Men hvor de dog sår sig selv. Jeg kæmper mod rester af en i et af staudebedene, men måske jeg skal flytte nogle stumper derom, for det grønne på dem ser rigtig frodigt ud – god ide 🙂

      Like

  2. Ja vi har fået vand siden i går middags. Det er vildt så meget der kommer ned.
    Anede ikke de skulle have så meget vand de bronzeblade. Har lige sat en…….
    Hvad med hostaer. Syntes de er så taknemmelig og meget tørketålende.

    God dag
    Charlotte

    Like

    1. Ja, der kan være meget vand i en sky 🙂 Jeg elsker hosta – men det gør sneglene også. Nu har der ikke været så mange af dem hverken i år eller sidste år på grund af tørken, så måske?
      Knus, Karen

      Like

  3. Det var rent bogstaveligt himmelskt, at skyerne åbnede sluserne. Tænk, vi fik over 50 mm – det har vi ikke fået i flere år!
    Kæmpestenbræk har store, grønne blade, der tåler ret megen tørke. Det samme har bølgetkronet storkenæb. De tåler begge skygge. Den første er vintergrøn. Græssen Skovfrytle er også en mulighed. Den ville passe godt i stilen, tror jeg. Brede, græsgrønne blade.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Ja, det var lige før, jeg skulle ud og bade i regnen – det var så dejligt. Hundene blev også dejligt rene 🙂
      Kæmpestenbræk har jeg flere steder, så jeg tror, jeg vil kigge efter skovfrytle. Elsker også navnet og kommer straks til at tænke på Jeppe Aakjær:
      Viben slaar et enligt Slag,
      over Mosedammen,
      før den under Frytlens Tag
      folder Vingen sammen.
      Stille, Hjærte, Sol gaar ned.
      kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.