Når yndlingspladsen bliver for lille

Maggies yndlingsplads har – lige siden hun blev stor nok til at kravle derop – været den lille vindueskarm i det lange, smalle vindue i køkkenet. Nu er pladsen blevet trang.

Hun kan næsten ikke være der længere. Det er ellers sådan en god plads.

Man kan komme lidt op i højden. Cirka 25 cm, og det er meget, når man er lille. Man kan sidde og kigge ud på fuglene. Man kan fange en flue eller ørentvist i hjørnet. Man kan lægge sit gnaveben på parade der, og man kan – eller rettere sagt ‘kunne’ – lægge sig rigtig godt til rette og tage en lur.

Nu er pladsen blevet trang. Der skal tre ben udenfor, hvis man skal tage en god lur på den lille plads. Det går nu alligevel. Sjovt, at man faktisk kan sove i den stilling…

Om få måneder kan hun kun sidde på gulvet foran vinduet, når hun skal kigge på fuglene, og hun skal til at finde sig en ny yndlingsplads. Til den tid er hun nok også blevet så rolig (og helt vandtæt), at det kan være inde i stuen foran terrassedøren. Det var Christies yndlingsplads i mange år.

For der kan man også kigge på fuglene, fange en ørentvist eller tage en lur.

Men så længe, hun lige kan knibe sig ind, bliver hun nok liggende i vindueskarmen.

For en yndlingsplads er nu engang en yndlingsplads.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “Når yndlingspladsen bliver for lille”

  2. Jeg kan huske, da vores gamle hun basenjien levede tog hun ofte en af de små kurve, selvom hun slet ikke kunne være der, eller næsten slet ikke, de kan åbenbart godt lide den trange plads.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Det siger man faktisk, og man siger også, at hvis hunde skal være alene hjemme, skal de helst være i et lille rum. Det er noget med, at ellers føler, de skal kunne overskue det hele, og det giver stress. Jeg lod lige Maggie være alene i køkkenet, mens jeg gik med Rosie – og straks havde hun hevet en dækkeserviet på gulvet og væltet et glas vin… Man har mange glæder 🙂
      Kh, Karen

      Like

  4. Hvor er hun sød men går stærkt med hun bliver stor. Og hunde vil nok helst have en plads hvor dens mennesker er. Der må blive til mange smil af hende.

    Like

    1. Ja, hun er bare noget af det sødeste. En rigtig kælebasse – og dygtig også. Kommer altid, når vi kalder, og er rigtig dygtig i ‘skolen’, når de skal hente bolde og sitte og alt det andet. Hende har vi meget glæde af ❤

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: