Høst

Høsten er i gang heromkring nu. Stubmarker, store halmballer, store maskiner. Høsten er grunden til, man overhovedet såede dengang sidste efterår, og høsten er en god – om end hård – tid. Belønningen for alt arbejdet.

Da vi kørte igennem Nebraska og Kansas for små 14 dage siden, var høsten også i gang der. Der blev høstet hvede fra det, man kalder verdens kornkammer. Fortsæt med at læse “Høst”

Forårssøndag i Skivholme

Det er ikke altid, der er stille ude på landet. Her i den første rigtigt lune forårsweekend brummer det af traktorer, der slæber tunge læs. Solen glimter i blankslidte plovskær.

Billede1

Køerne tager solbad.

Billede4

Det er endnu ikke for varmt for dem, så de nyder det. I træerne langs bækken synger myriader af fugle. Der bliver brændt bål, vasket drivhuse, forårsklargjort i haverne – og også inde er foråret kommet.

De små liljeløg, jeg fik af min mor i februar, er begyndt at blomstre. De står i fuld sol i vindueskarmen og elsker det, ser det ud til.

Billede2

Og nu vil jeg gerne spørge alle jer plantekyndige derude: Hvad er der for en fin og køn lilje, jeg har fået? Hvad hedder den? Jeg har prøvet at Google den – men indtil videre uden held. Det er en gammel en – stammoderen til utallige liljeløg stod i min mormors stue. Det kunne da være sjovt at vide, hvad den hedder, så man kan titulere sådan en skønhed korrekt.

Billede3

Jeg må ud igen. Kun en tåbe frygter ikke haven, som man siger, og der er meget, der skal nås. Det har varet alt for længe. Vi er bagefter på grund af de lange kolde forår. Men nu sker det. Så jeg ordner i haven med rive, greb og trillebør, mens de store maskiner brummer på markerne omkring mig. Nu er verden endelig i lave igen. Og i morgen er der nok ømme muskler.

God søndag.

Vinterbyggen er i hus

I går på årets varmeste dag – måske endda på flere års varmeste dag – fik vi høstet vores mark  med vinterbyg.

Den store mark, som vi kalder den. En herregårdsmark ville nok fnise over, at vi kalder små 7 hektar for den store mark. Men helt lille er den da heller ikke. Og udsigten derfra er fantastisk. Den ligger højt, og der er udsigt til Borum Eshøj til den ene side og helt ind til Aarhus til den anden.

Der er noget særligt over at få høsten i hus. At bære frugterne af ens arbejde hjem. Det er en – en – en fuldmoden følelse af stille tilfredshed. Man er træt, støvet, snavset, varm og glad.

Nu her til morgen er de ved at grabbe kornet over i en kæmpe lastbil med vogn. Der kan falde ro over os – i hvert fald med hensyn til kornet. Der er masser af andre ting, der skal høstes, plukkes, passes og høstes senere. Men kornet er ok. Check.

God torsdag.