Mus i melskuffen

På mange måder savner jeg Puma.

Han var en dejlig kat, og vi havde ham i over 15 år. Han var en del af familien, og der blev tomt efter ham. Men jeg savner også hans evner som musejæger. Han var en fænomenal jæger og kunne let spise et par mus som snack mellem hvert måltid. Musene har frit spil nu. Og det udnytter de. De er alle vegne derude, og nu hvor markerne er høstet, kommer den tid, hvor de prøver at komme ind. Og der er altså små smuthuller i et gammelt hus som vores.

Da vi havde frokostgæster for godt et halvt års tid siden, var der en lille  mus, der underholdt ved at vandre frem og tilbage i køkkenet. Han mødte sit endeligt samme aften i form af en musefælde – men han nød sin optræden, gjorde han.

En anden mus fandt ind i B&B’en forleden, fordi døren stod åben ud til haven. Den blev så forskrækket over at møde husbonden, der stod og talte med vores søde, svenske gæster, at den lagde sig på ryggen og spillede død. Han kunne simpelthen samle den op og sætte den udenfor, hvor den strøg over og gemte sig under en plante.

Siden har der ikke været nogen inde. Men i går. I går. Jeg skulle lige hente mel og kerner til at sætte brød over.

Jeg åbnede den store skuffe med mel og kerner – og stirrede ned i kaos. Små, skarpe musetænder havde gnavet hul i poserne. Der var mel, korn og havregryn overalt. Solsikkekernerne var spist op. Den havde siddet og gnasket inde i posen, det lille bæst.

Jeg smed alt i skuffen ud. For ret mange penge specialmel og kerner. Nu er det eneste i skuffen en musefælde, og jeg håber på gevinst i dag.

Melet kan ikke stå ubeskyttet i den skuffe igen. Nu ved vi, at musene kan komme ind fra et sted omme mellem skabet og muren. Jeg må ud og investere i musetætte plastbeholdere.

Og så må vi tænke over, hvornår vi kan få kat igen. Maggie er nok lidt lille og overentusiastisk endnu til at få en kat i familien. Men til sommer må vi bare have en kat. Helst en ungkat fra internatet. Måske en skilsmissekat? En, der er vant til hunde inde,

som elsker udelivet i Catworld – og som har en god appetit.

For sådan nogle små musekræ er en del af livet på landet, og de giver stort besvær for slet ikke at nævne udgifter…

Når man ser dem pile rundt derude, er de faktisk ret søde at se på. De skal bare blive der.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Mus i melskuffen”

  1. Godt nok har vi to katte, der elsker at jage mus – men det plejer at være dem, der slæber musene med indenfor og slipper dem løs 😀 (så vidt jeg ved har jeg dræbt flere mus indendørs end de har)

    Like

  2. Altså underholdningsværdien i den historie er bare det største. Mus der spiller død og poser gnavet til kaos…. det er altså sjovt, når man sidder her i min sofa. Jeg mødte engang en mus, da jeg åbnede en skuffe i en gammel kommode, i et værksted. Den sad der nok så sødt med sine små bedårende kuløjne, der kiggede yndigt op på mig. Ørerne var det eneste der bevægede sig, de drejede fra side til side for at få alle lyde med. Hvem der var mest overrasket, skal jeg lade være usagt, men jeg lukkede skuffen lige så stille igen og bad den om at pile af, så vi ikke behøvede at forholde os til mere. Og tænk engang…den gjorde som jeg sagde.

    Like

  3. Åh, jeg har altså en svaghed for gnavere. De er bare så nuttede. Men naturligvis ikke i køkkenskufferne. Da jeg som ung boede sammen med med min eksmand i et rækkehus, havde vi sokkelskuffer i køkkenet. En dag jeg trak en sokkelskuffe ud, kikkede jeg lige ind i øjnene på en rotte. Sød så den ud, men der skulle altså en større udrensning til, for det viste sig at der var rotter under hele husrækken. Det bliver skønt for jer at få kat igen. Der er bare noget over katte (og så spiser de mus).
    Kh Nana

    Like

    1. Uha – rotter. Dem har vi også haft. Ikke inde, men ude i maskinhuset. De underminerer totalt stabilgruset, og de gnaver i bilernes ledninger…
      Jeg glæder mig også til en kat. Jeg elsker deres ro. Der er bare ikke så meget tumlen med katte, som der er med hunde, og vi har brug for begge slags 🙂
      Kh, Karen

      Like

  4. Uf, altså. Jeg kan ikke li’ de små mus indendørs. Jeg frygter hele tiden at de kommer hen til mig… De vil nok betakke sig, men alligevel.
    Jeg har stort set alt i plastbokse efter at have haft nogle små dyr i skabene engang for 30 år siden. Det var SÅ klamt, og jeg smed alt ud. ALT. De havde lagt æg inde i de der små huller til hyldebærerne… Uf uf uf.
    Det var dyrt, så jeg investerede i en hulens masse bokse.
    Jeg kan godt forstå, at I må have en kat, når I bor på landet. Kan Maggie ikke sagtens vænne sig til en kattekammerat allerede? De er jo ofte gode til at indordne sig, når de skal. Og hun har jo en tutor.
    God jagt.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Uf, uf og tre gange uf. De små melmider er noget af det mest ulækre. Nu er jeg også ejer af en skuffe fuld af bokse 🙂 Fælden er ikke klappet, men jeg håber på det i løbet af dagen.
      Maggie kan nok godt vænne sig til en kat, men lige nu kræver hun en del af os – træning, klap og opdragelse – og Rosie skal jo også have sit, så jeg er bange for, at vi ikke lige har tidsmæssigt overskud til at integrere et nyt familiemedlem lige nu – for det skal jo gøres ordentligt, og det tager tid.
      Kh, Karen

      Like

  5. Fy for Pokker! Ja, det kan vist kun gå for langsomt med at anskaffe et passende rovdyr. Her i Kbh er musene færre og bliver udenfor. Rævene tager deres andel -samt omstrejfende katte. Men melmøl er en idelig plage. Er for længe siden holdt op med at have skødesløst lukkede poser af muesli, gryn, mel, mandler, rosiner, chokolade og krydderier . Ned i bokse med sig. Grundigt kigge efter inden brug -og alligevel sværmer møllene af og til omkring.
    Rotter skal man også passe på her. De er mange og effektive. Sådan er goderne så ulige fordelt

    Like

    1. Vi boede også i København i 6 år – for snart 20 år siden. Der havde vi ræve i haven – og vores kat dengang var evigt efter dem og deres frække trængen sig ind på dens jagtrevir i haven. Flere gange oplevede vi, at katten jagede ræven ud 🙂 Her bliver ræven ude på marken.
      Men møl er der allevegne – og plasticbøtter ER en god ide!

      Like

Der er lukket for kommentarer.