En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Man kan ikke købe lykke. Men man kan købe blomster, og det er praktisk taget det samme.
Jeg har altid godt kunnet lide Claus Dalbys buketter. Store, frodige og naturlige – som havebuketter. Da jeg så fandt ud af, at han ville komme ind til vores Bilka lørdag og binde buketter, var der ingen tvivl om, at jeg ville vove mig ind ad Viborgvej på en lørdag og forcere menneskehavet på tilbudsjagt. Fortsæt med at læse “En smuk buket fra Claus Dalbys hånd”
Påskedag er en festlig dag. Langfredags stilhed og lørdagens travlhed og summen omkring bliver afløst af Påskesøndagen, hvor solen altså bør skinne, at den ved det.
På bordet er der i hvert fald solskin. Fortsæt med at læse “Glædelig Påskedag”
En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.
En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem. Fortsæt med at læse “En påskekrans til døren”
Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.
Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.
Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.
Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”
Den helt usædvanlige lørdag, hvor der både var solskin og vindstille, blev hurtigt afløst af en isnende vind fra nord, der nu går til marv og ben. Det er lidt træls.
Det syntes St. St. Blicher vist også, da han skrev ‘Det er hvidt derude’ i 1838.
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges, Fortsæt med at læse “Atter vinden om til nord”
Vores stejle bakke op til græsmarken overfor huset bliver kaldt Østrig. Der går vi tit med hunden, og jeg har vist mange billeder derfra i tidens løb. Billeder fra alle årstider. Men i går – i det skønne solskin og rimlandskab – var der så hjerteskærende smukt. Vil du med en tur?
Der er mange, der bare går og venter på, det bliver forår. Det starter de på, når julepynten er pakket ned. Så – slut med jul og det der med vinter. Nu skal det være forår. Dagligt lyder sukkene – forår, nu, please. De får en lang vinter. En meget lang vinter. For tid, man ikke glæder sig over, er lang.
Og ved I hvad? Noget helt andet er, at det er synd for vinteren. Den gør lige nu sit allerbedste for at blive elsket. Se selv, hvor den pakker hver en gren, kvist og vissent græsstrå ind i glitrende rim.
Se, hvor den lyser op med sne, så vi kan se, hvor vi går – også om natten. Fortsæt med at læse “Forsvar for en udskældt årstid”
Islygter. Det skal der da til, når det fryser derude. Små måner i sneen, der kan lyse om kap med den store måne.
Det ser rigtig kønt ud, når lysene brænder i alt det hvide. Fortsæt med at læse “Lysets (is)engel går med glans…”
Vi er kommet til anden del af tilbageblikket på 2015. Vi fortsætter, hvor vi slap i går: lige midt i sommeren.
Vi er kommet til juli. Dejlige, fuldmodne juli. Ferie, kornblomster og valmuer.
Fortsæt med at læse “Årets bedste billeder – og opskrifter 2015 (II)”
