En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.
Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.
Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”
Den helt usædvanlige lørdag, hvor der både var solskin og vindstille, blev hurtigt afløst af en isnende vind fra nord, der nu går til marv og ben. Det er lidt træls.
Det syntes St. St. Blicher vist også, da han skrev ‘Det er hvidt derude’ i 1838.
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges, Fortsæt med at læse “Atter vinden om til nord”
Vores stejle bakke op til græsmarken overfor huset bliver kaldt Østrig. Der går vi tit med hunden, og jeg har vist mange billeder derfra i tidens løb. Billeder fra alle årstider. Men i går – i det skønne solskin og rimlandskab – var der så hjerteskærende smukt. Vil du med en tur?
Der er mange, der bare går og venter på, det bliver forår. Det starter de på, når julepynten er pakket ned. Så – slut med jul og det der med vinter. Nu skal det være forår. Dagligt lyder sukkene – forår, nu, please. De får en lang vinter. En meget lang vinter. For tid, man ikke glæder sig over, er lang.
Og ved I hvad? Noget helt andet er, at det er synd for vinteren. Den gør lige nu sit allerbedste for at blive elsket. Se selv, hvor den pakker hver en gren, kvist og vissent græsstrå ind i glitrende rim.
Se, hvor den lyser op med sne, så vi kan se, hvor vi går – også om natten. Fortsæt med at læse “Forsvar for en udskældt årstid”
Islygter. Det skal der da til, når det fryser derude. Små måner i sneen, der kan lyse om kap med den store måne.
Det ser rigtig kønt ud, når lysene brænder i alt det hvide. Fortsæt med at læse “Lysets (is)engel går med glans…”
Vi er kommet til anden del af tilbageblikket på 2015. Vi fortsætter, hvor vi slap i går: lige midt i sommeren.
Vi er kommet til juli. Dejlige, fuldmodne juli. Ferie, kornblomster og valmuer.
Fortsæt med at læse “Årets bedste billeder – og opskrifter 2015 (II)”
2015 – et godt år, der er helt brugt op. Her først i januar er det vel, ligesom sidste år, meget passende med et lille tilbageblik på de bedste billeder og de bedste opskrifter fra året, der gik?
I januar var den bedste opskrift helt sikkert denne Kylling på grøntsagsbund med perlebyg. Den skal jeg lave igen. Snart.
Og det bedste billede? Det skal deles mellem de to her, for … som jeg også skrev dengang: nogle har altså mere værdighed end andre, når det har sneet.
Fortsæt med at læse “Årets bedste billeder og opskrifter 2015 (I)”
Årets sidste dag dukkede ud af en rosa himmel, blev helt forskrækket over sin egen dristighed og forvandlede sig hurtigt til de gængse vinterfarver: Gråt, brunt, sort, gulvissent og halvtræt græsgrønt.
Kun en hundebold lyste op på græsplænen – som en lille stjernesol. Fortsæt med at læse “Godt nytår!”
Nu er det ikke dagen før dagen længere. Nu er det selve dagen. Selveste juleaften. Ænder langtidssteges, der bliver ordnet blomster, strøget duge, og de pæne glas bliver vasket og sølvtøj poleret.
Blomsterne til bordet er arrangeret – en buket af hvide roser, hvide ranunkler, gråt løv og gran. Alt sammen sat i oasis i en køn glasskål med sølvfødder og sølvkanter.
En mørk og blæsende morgen. Årets korteste dag. En flok sangsvaner fløj over hunden og mig på vores inden-arbejde-tur. Man kunne høre dem længe, før de kom til syne.
I dag i den korteste dag, kan man både se Fortsæt med at læse “Glimt fra den korteste dags morgen”
Dalsgaard i Skivholme 