Miniferie på Sydfyn

Vores hund er blevet for gammel til at komme i pension. Hun er tolv – faktisk tolv et halvt, og hendes hørelse er ikke, hvad den har været. Der er en grund til, at vi kalder hende Fru Møhge af og til.

Derfor blev planerne for forårsferien tilpasset husets senior, og vi spændte campingvognen på bilen og tog en tur til Sydfyn, til Løgismose Strandcamping, der er en dejlig og rolig plads, som ligger helt ned til vandet midt i den sydfynske idyl.

Billede3

Fortsæt med at læse “Miniferie på Sydfyn”

En enkelt rød tulipan

Sidste år kørte jeg forbi et sted, hvor der midt på en græsgrøn skråning stod en enkelt rød tulipan. Den lyste og så meget stolt og selvsikker ud, som den stod der. Som om den vidste, at den var blikfanget, og at man kun lagde mærke til skråningen, fordi den stod der og lyste rødt mod det grønne.

Billede1

Fortsæt med at læse “En enkelt rød tulipan”

Fuldmåne-kulde og forårstegn

Der var frost i græsset her til morgen. Det er fuldmåne på fredag. I fuldmånetiden bliver det som regel klart vejr, og klart vejr i april betyder frost om  natten. Let frost på denne årstid ganske vist, men frost alligevel. Det er ikke gammel overtro: månefaserne har stor betydning for, hvordan vejret arter sig.

Billede4

Når fuldmånetiden er overstået, kommer der lunere vejr. Tro mig. Fortsæt med at læse “Fuldmåne-kulde og forårstegn”

Koriander-kokos salsa med sprødstegte kyllingestrimler

Dagen i dag er dukket ud af nattens uvejr så ren som en nyslået tokrone. Fuglebadene er fyldt til randen, taget er vasket rent for stære-du-ved-nok-hvad. Det er fredag, solen skinner og fuglene synger.

Fredag – fredagsmad – nippemad. Grøn og frisk, sur og sød, stærk og krydret på én gang. Koriander-kokos salsa.

Billede5

Serveret sammen med kyllingestrimler – marineret i kærnemælk, paneret med knuste cornflakes og stegt sprøde i en blanding af olie og smør. Fortsæt med at læse “Koriander-kokos salsa med sprødstegte kyllingestrimler”

Nu er dagen fuld af sang igen

Sangen skærer klokkerent gennem den disede morgenluft. Et sikkert tegn på, at det igen er april. Stillitsen er kommet tilbage til haven, og den synger højt og længe fra sin post i toppen af kastanjetræet.

I går eftermiddags sad det lille, farvestrålende par og spiste solsikkekerner ad libitum i fugleslottet. Sikkert sultne efter den lange rejse hjem fra vinterresidensen sydpå.

Billede6

Mens de sad der, kom en af de fastboende skovspurve forbi for at fortælle om alt det, der er sket i løbet af vinteren. Om storme, om juleneg, om sne, om katten der har siddet på lur igen og igen – helt sikker på, at dens klare orange pels slet ikke kan ses af fuglene – pip, haha, fløjt. ‘Hvor dum tror den, vi er?’, spurgte spurven retorisk. For spurve er gode til den slags retoriske spørgsmål.

Billede7

Der blev snakket og spist en stund, før de tre gik videre i dagens tekst. Foråret er en travl tid, der skal jo ses på byggegrunde i træerne og hækkene, så man kan ikke hænge ud på cafeen hele dagen.

Stillits er faktisk ikke så ualmindelig en fugl her til lands. Man ser den bare sjældent, for den lever sit liv højt oppe i trætoppene. Undtagen lige nu i foråret, hvor den er sulten, og maden altså er at finde i fugleslottet. Der kommer den ned, og så får ikke bare ørerne, men også øjnene, glæde af den lille sommergæst.

Billede18

Vil du gerne høre den, så du kan vide, om du også har den i haven? Så lyt her.

God mandag.