Hvide blomster, mørke blomster og blomster i alle farver ind i mellem. Der er ikke mange blomster, jeg ikke kan lide. Alle blomster kan være smukke, hvis de er anbragt i den rigtige sammenhæng.
Man skal nu heller ikke glemme, at løv og blade varer betydeligt længere end en blomstring. Derfor er det så dejligt med planter, hvor bladene også har forskellige farver. Det lyser op og skaber spændende kontraster.
Sidste år begyndte jeg at lave bedene foran B&B’en til en hvid have. Jeg nåede – naturligvis – ikke så langt som planlagt. Det gør man vel egentlig aldrig? Men det hvide bed, der er etableret, står rigtig fint.
Lige nu blomstrer de kønne spir i pileurten
og den fine, hvide perlekurv med de grålige blade. Fortsæt med at læse “Hvide blomster og hvide planer i haven”
Efter kun at have fået en enkelt halvspist squash, en håndfuld bønner og midten af to spidskål ud af en hel køkkenhave sidste år, bliver man så glad af at hente kål efter kål og squash efter squash ind fra højbedene i år.
Da vi kom hjem fra ferie, var det til struttende, frodige højbede. De højbede med sneglekant, som vi købte og fik sat op i foråret.
Kål, salat, squash, bønner, bladselleri… det hele står rigtig flot. Fortsæt med at læse “Grøn frodighed i højbedene”
Kan en botanisk have ligge smukkere?
Det er svært at beskrive den botaniske have ved Valnontey i Aostadalen med ord. Så kig med til en gang blomsterspam (og alpespam). Fortsæt med at læse “En botanisk have i 1700 meters højde”
At bede bliver der, hvor de skal blive, kræver en kant. Bede skal afgrænses af et eller andet – sten, en skåret kant, træ – et eller andet. De to bede foran huset i blomsterhaven har fået ny kant i går. En kant af brosten.
At komme ud og se andres haver er rigtig godt. Også for ens egen have, fordi man kommer hjem fyldt med inspiration til forandringer og forbedringer.
Af og til kan man godt blive sådan lidt gnavende utilfreds med, hvad man har nået derhjemme, når man kommer hjem fra et smukt, toptunet og inspirerende sted.
Travlhed på arbejde og i B&B’en i den sæson, hvor det hele vokser så vildt, og man slet ikke kan følge med er en del af frustrationen. Så er det, man har godt af at gå en tur rundt i blomsterhaven mellem bygningerne og bare kigge. For der er jo skønt.
Aldrig har jeg set så mange krukker med skønne planter som i Claus Dalbys have i lørdags. De er der i hundredevis. Netop overfloden i alt er så betagende – overflod af planter, overflod af krukker, overflod af skønne vaser, kander og potter. Med Ole Henriksens ord: I love it!
Fortsæt med at læse “‘Forfulgt af held’ – krukkerne i Claus Dalbys have”
Stier belagt med brosten og grusstier med stenmel fører en fra det ene haverum til det andet. Oppe mod huset står roser i fuldt flor. Omkring karnappen og helt op på førstesalen er det Alchymist, der breder sig. Yndlingsrosen lige nu hos os.
Fortsæt med at læse “Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have”
Efter to dage med tung regn og blæst dukkede lørdag ud af skyerne med solskin og det mest vidunderlige sommervejr. Sikke et held. Lørdag besøgte jeg nemlig Claus Dalbys have sammen med en stor flok andre medlemmer af Claus Dalbys haveklub.
Fortsæt med at læse “‘Forfulgt af held’ – besøg i Claus Dalbys have”
Dalsgaard i Skivholme 