Store træer – lykke eller forbandelse?

I og omkring haven er der mange, store træer. Rigtig mange. Rigtigt store. På arealkortet over ejendommen er det meste af det, vi kalder haven, markeret som skov.

Skov er det, når man kigger op. Når man kigger op i udsigtshaven, ser det sådan ud. Store ask, eg og ahorn.

Kigger man lige ud, er det det her, man ser.

Continue reading “Store træer – lykke eller forbandelse?”

Skovhaven bliver mere og mere have og mindre vildnis

Sikke dog et helt vidunderligt vejr vi har haft her i weekenden. Sol, varme – og mest specielt: ingen vind.

Det er blevet udnyttet til fulde. Skovhaven fik udvidet et bed, og der blev flyttet en masse planter, der stod klar i drivhuset, i potter og i andre bede. Og så blev der delt et par stauder, sået og priklet. Måske ikke lige årstiden til at dele stauder- men med lidt vand og kærlighed håber jeg, det går.

Her var vi nået til lørdag eftermiddag.

Græstørv (læs: mostørv) er fjernet og lagt op på skrænten, og bedet er pludselig blevet tre gange så stort.

Her var vi så søndag middag. Der er blevet gravet nogle huller i dag…

Man begynder så småt at kunne se ideen i skovhaven. En lang snoet sti med et stort bed op mod skrænten på den ene side og mindre bede med stier imellem på den anden side af stien ud mod vejen.

Centrum i den nye udvidelse er den fine, flettede pil, der har stået i potte i snart tre år. Nu får den lov at få rigtig jord mellem rødderne.

I bedet er der ellers kommet bronzeblad, den høje, lyserøde kertepileurt, primula, hvide staudekongelys, og lidt mere fra hist og her. Der skulle bare noget i med det samme, og nu må det meget gerne vokse i en gal hast.

Forårsløg fra potterne er også gravet ned i bedet – håber, de kommer igen til næste år. Alt det, der er flyttet omkring på nu, skal passes og plejes med vand. Ellers går det galt, og det ville da være ærgerligt. Godt, jeg har to store vandkander…

Dagen sluttede med at brænde bål – et kæmpebål af grenene fra vores vilde rosenhegn, der er blevet skåret ned i år, grene fra dengang vi fældede plads til pavillonen og meget mere. Grenene skulle alle sammen flyttes fra der, hvor de lå, til der, hvor bålet blev lagt an. For tænk nu, hvis der var fugle eller mus i stakken? Det var der ikke – men man kan ikke være for forsigtig.

Tror I, der er nogen, der er øm i stort set hver en muskel nu selv efter et varmt bad, pizza og en hektoliter rødvin (cirka, altså…)? Og som ikke rigtigt kan forholde sig til, at vækkeuret ringer klokken seks i morgen? Hvor det faktisk er mandag???

Sov godt, – og hvis du læser det her mandag morgen: Rigtig god mandag.

Skovhaven i april

Skovhaven er i fuld gang med årets første blomstring. Anemonerne står i fuldt flor på skrænten og oppe i det, der engang for 40 år siden var en æblehave. Siden har det ligget vildt hen, og kun et par enorme gamle æbletræer står tilbage.

I bedene muntrer de gule anemoner sig.

Og de hvide kugleprimula er næsten helt runde.

De primula, der i Skivholme altså hedder aurikler, hvad end de er det eller ej, blomstrer i alle kroge og hjørner. De sår sig selv og laver deres egne farvekombinationer.

De små, lysegule minipåskeliljer blomstrer også, så det er en lyst.

Foråret er de små blomsters tid, og i april stjæler de hele  billedet. Man må langt ned på maven for at fange dem på billederne, for de er kun 20 cm høje.

Senere på sommeren kommer de store planters tid. De er allerede på vej. Kongelys har fået deres første og endnu små blade, sølvlys ligeså. Og i hjørnet foran rododendronbedet stikker bronzeblad deres første skud op.

At sådan et lille blad bliver så kæmpestort i løbet af sommeren for så at forsvinde og komme igen næste år, ja det er da næsten utroligt. Naturens små – og store – mirakler.

God søndag.

Skovhaven gav hul i hovedet

Skovhaven, som vi begyndte at arbejde på sidste år, ligger mellem vejen og skrænten op til marken. Skrænten er høj og stejl og dækket af træer. Store træer, små træer, gamle træer og nye selvsåede træer.

Det blev der gjort noget ved i weekenden. Bondemanden greb først buskrydderen og derefter motorsaven.

De nederste meter blev ryddet, så man kan se den smukke, vilde efeu, der dækker store dele af skrænten.

Mens vi nu var ved det, var der lige en gren på det store træ ud mod vejen, der skulle væk. Ved alle uheldige sammentræf på én gang, endte den med at ramme mig i hovedet – med den tykke ende.

18 sting og påbud om at holde mig i ro, indtil stingene er fjernet i næste uge. Ok – det kunne være gået meget værre, og det gjorde det ikke. Men – lige i dag har jeg ikke noget problem med at holde mig i ro og holde hovedet helt stille. Helt, helt stille.

God mandag.

Saffrano – en ny rhododendron til skovhaven

De dyre små safrantråde, støvfang fra de eksotiske safrankrokus, er dybt orange. Når man bruger dem i mad får retten den smukkeste gule farve. Sådan er det også med vores nye rhododendron, der af indlysende grunde har fået navnet Saffrano.

Frk. Saffrano er lige flyttet ind i skovhavens. Blomsterne starter som dybt orange…

Billede5

og de bliver en lysere og lysere gul, jo mere de springer ud. En rigtig glad rhododendron med solskin i blomsterne. Der står på skiltet, at den bliver ca. en meter høj og ligeså bred – der er noget at glæde sig til, for lige nu er den altså meget, meget lille…

Billede6

Det bliver skovhavens solskinsbed. I bedet har vi også plantet gammeldags, gule kodrivere og gule anemoner. Nu mangler der noget, der blomstrer senere på sommeren – eller som har smukke bladfarver. Nogle lodden løvefod vil helt sikkert blive flyttet dertil.

Men – som jeg skrev i sidste uge, hvor jeg begyndte at grave græs (læs: mos) væk for at starte på skovhaven: Det kommer til at gå stille og roligt. Organisk vækst kan man kalde det. Det er et ret stort område, der skal graves op og plantes til, og det skal holdes nede rent omkostningsmæssigt, så det er noget med at flytte rundt og tilføje lidt og flytte rundt igen.

Det har nu allerede pyntet, kan jeg se, når jeg kigger ud af køkkenvinduet. De to bede viser retningen for den sti, der skal gå gennem haven, når alt græsset er væk og erstattet af frodige, skyggetålende planter. De er lidt små, lige når de bliver plantet. Allerede næste år vil de fylde mere, og vi vil være kommet et skridt længere mod en frodig skovhave omme i skyggen.

Billede3

I morgen skal vi på inspirationstur – vi skal besøge Bruuns Have, der er åben i denne weekend også. Du kan lige nå det, hvis du har lyst – når du det ikke, må du nøjes med billeder her på mandag.

God weekend.