Skovhaven gav hul i hovedet

Skovhaven, som vi begyndte at arbejde på sidste år, ligger mellem vejen og skrænten op til marken. Skrænten er høj og stejl og dækket af træer. Store træer, små træer, gamle træer og nye selvsåede træer.

Det blev der gjort noget ved i weekenden. Bondemanden greb først buskrydderen og derefter motorsaven.

De nederste meter blev ryddet, så man kan se den smukke, vilde efeu, der dækker store dele af skrænten.

Mens vi nu var ved det, var der lige en gren på det store træ ud mod vejen, der skulle væk. Ved alle uheldige sammentræf på én gang, endte den med at ramme mig i hovedet – med den tykke ende.

18 sting og påbud om at holde mig i ro, indtil stingene er fjernet i næste uge. Ok – det kunne være gået meget værre, og det gjorde det ikke. Men – lige i dag har jeg ikke noget problem med at holde mig i ro og holde hovedet helt stille. Helt, helt stille.

God mandag.

Saffrano – en ny rhododendron til skovhaven

De dyre små safrantråde, støvfang fra de eksotiske safrankrokus, er dybt orange. Når man bruger dem i mad får retten den smukkeste gule farve. Sådan er det også med vores nye rhododendron, der af indlysende grunde har fået navnet Saffrano.

Frk. Saffrano er lige flyttet ind i skovhavens. Blomsterne starter som dybt orange…

Billede5

og de bliver en lysere og lysere gul, jo mere de springer ud. En rigtig glad rhododendron med solskin i blomsterne. Der står på skiltet, at den bliver ca. en meter høj og ligeså bred – der er noget at glæde sig til, for lige nu er den altså meget, meget lille…

Billede6

Det bliver skovhavens solskinsbed. I bedet har vi også plantet gammeldags, gule kodrivere og gule anemoner. Nu mangler der noget, der blomstrer senere på sommeren – eller som har smukke bladfarver. Nogle lodden løvefod vil helt sikkert blive flyttet dertil.

Men – som jeg skrev i sidste uge, hvor jeg begyndte at grave græs (læs: mos) væk for at starte på skovhaven: Det kommer til at gå stille og roligt. Organisk vækst kan man kalde det. Det er et ret stort område, der skal graves op og plantes til, og det skal holdes nede rent omkostningsmæssigt, så det er noget med at flytte rundt og tilføje lidt og flytte rundt igen.

Det har nu allerede pyntet, kan jeg se, når jeg kigger ud af køkkenvinduet. De to bede viser retningen for den sti, der skal gå gennem haven, når alt græsset er væk og erstattet af frodige, skyggetålende planter. De er lidt små, lige når de bliver plantet. Allerede næste år vil de fylde mere, og vi vil være kommet et skridt længere mod en frodig skovhave omme i skyggen.

Billede3

I morgen skal vi på inspirationstur – vi skal besøge Bruuns Have, der er åben i denne weekend også. Du kan lige nå det, hvis du har lyst – når du det ikke, må du nøjes med billeder her på mandag.

God weekend.