I går, da jeg skrev om rust i haven, glemte jeg noget. Noget rustent og absolut vigtigt. For noget af det bedste rust, jeg har i haven, er nu engang den store jernkurv fra Anettes Flora.
Solidt smedearbejde og alligevel med en lethed over sig. Den står ude ved pavillonen – altid med årstidens blomster. Den er så harmonisk i formen og dejligt stor med plads til mange blomster.
Sommerblomster,
Sensommerflor.
Og forårets kønne, små hornvioler.
Der er flere, der har fortalt om deres forhold til pynt i haven – nogle elsker overdådighed, nogle enkelthed, andre funktionalitet. Det er da heldigvis individuelt, hvad vi godt kan lide at se på. ‘Vi danskere’ (min hadevending nummer 1) er nemlig slet ikke spor ens – heller ikke når det kommer til haver. Der er plads til mange former for haver og havemennesker. Heldigvis da. Hvor skulle ny inspiration da ellers komme fra?
God torsdag.
Jeg bliver simpelthen så glad af at du er så glad for kurven, og at den bliver pyntet så flot hen over året:-) Syntes også selv den er så fed.
Tusinde tak for link.
Ha den dejligste aften
Knus Anette
LikeLike
Jeg er virkelig glad for kurven. Du har så mange skønne jernting – dem skal du lave mere reklame for. God kvalitet og mange anvendelsesmuligheder. Vi skal se at komme ud af busken med alt det, vi gerne vil pushe 🙂
Også dejlig aften til jer – jeg skal til at gøre rent i skabet under vasken. Der kommer en og kigger på opvaskemaskinen i morgen, og så vil jeg ikke have skam af et skummelt skab 😀
Knus, Karen
LikeLike