Der er én ting, jeg glæder mig til hvert år, når vi når lidt ind i november. Ja, der er da mange, men et besøg i Fru Pedersens julehave er en topscorer.
Til jul forvandles Fru Pedersens have til et fantasiland Fortsæt med at læse “I morgen åbner Fru Pedersens Julehave”
Hver gang man glæder sig til at komme i gang med et eller andet, er der altid noget andet, man skal gøre først. Skal man male, skal man først vaske ned og tape af. Skal man plante noget, skal man flytte noget andet – eller luge, eller vaske potter af – først. Fri som fuglen er man aldrig.
Rigtig koldt, knasende koldt. Rim under støvlerne. Den første rigtige frostmorgen i efteråret.
Lige så smukt som hvert år. Fortsæt med at læse “Den første rigtige frosne morgen”
I går, da solen gik ned, fik vi over Skivholme lidt af det forunderlige lys, der når alle vejrbetingelser er opfyldt, får alt til at lyse som kobber.
Lyset brydes i den helt rigtige vinkel, der er præcis den mængde fugt i luften, der skal være, og alt spiller sammen til solnedgangsfest. Fortsæt med at læse “En smuk aften”
I går bød på regntåger, der hang helt nede ved jorden. I en pause mellem bygerne var jeg ude – jeg tog kameraet med, for den slags vejr har sin helt egen skønhed. En stille en af slagsen. Det stille, det våde stille, var det, jeg gerne ville fange.
Da Bondemanden og jeg holdt vores fælles fødselsdag for hele den store familie sidste søndag, fik vi en helt særlig gave. En hjemmelavet gave, der gik lige i hjertet.
De gamle, indiske murstenforme er anvendelige til mange formål. Man ser dem over alt for tiden. Med eddike og olieflasker i køkkenet, med snor og dimser i drivhuset og med blomster og pynt.
Sidste år plantede jeg en Austin rose, en Abraham Darby,
ved siden af den store og prægtige Alchymist. Det var meningen, dens blomster skulle tage over Fortsæt med at læse “En hilsen fra Abraham Darby”
En af årets sidste sommerafgrøder i køkkenhaven. De smukke, rødbrogede bønner, borlotti bønnerne.
Hedder det egentlig Fortsæt med at læse “Borlotti bønner – fra højbed til gryde”
Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.
Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…
