En munter glæde ved at gro…

Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.

Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…

Alt er så grønt og frodigt, her lige før sommeren takker helt af.

Roserne blomstrer endnu i bede og potter, den orientalske pileurt, Kiss me over the garden gate, vokser sig større og større og får stadig masser af nye blomster, selvom blade på træer og buske er ved at få farve og er begyndt at drysse.

Den frodige tobakspibeplante, der trives så godt i skyggen, lyser grønt omkring vores nordvendte hoveddør.

Der er knald på farverne i september.

Musklerne er godt ømme efter gårsdagens arbejde, men nu må de ud og varmes op, så de sidste løg kan komme i jorden, og ukrudtet kan få tur. Måske bliver der tid til en kop te i pavillonen sidst på dagen. Det vil jeg satse på. Det er jo søndag…

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “En munter glæde ved at gro…”

  1. Dejlige sensommer billeder kære Karen. Hvor er du flittig! Jeg må også snart ud og lægge løg. Ønsker mig en million dobbelte tulipaner til foråret 😉
    Den er da så lækker den tobakspibeplante. Så grøn og frodig.
    Rigtig dejlig dag

    Kærlig hilsen
    Lone

    Like

    1. Af og til betaler det sig at vente lidt og købe de fyldte tulipaner med rabat – men… så er udvalget det mindre. Det er altid lidt af et sats. Tobakspibeplanten har været tre år om at nå den størrelse – det er egentlig ikke så galt, vel?
      Dejlig dag til dig også og kh, Karen

      Like

  2. Sikke dejlige septemberbilleder, Karen! Den dér tobakspibeplante er jeg altså helt vild med. Sådan en skal jeg have en dag 🙂 Jeg håber I sidder i pavillonen og drikker te og nyder søndagen lige nu!
    Kh Nana

    Like

    1. Tobakspibeplanten må du have. Den er så nem, og så kan vokse i skygge. Den kan ligefrem lide skygge 😄 Det blev ikke til pavillontid. Jeg havde glemt, at der var høstgudstjeneste i eftermiddags. Men det gjorde ikke så meget, for det var et hyggeligt, og der var de skønneste blomster.
      Kh, Karen

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s