Nu må det være tid. Tid til at starte på at pynte lidt derude. Stedsegrønt, kogler, lys, husløg…
Der er endnu mange trillebøre fyldt med blade, der skal køres ud på marken, men man har vel lov til at skulke lidt og starte med at pynte op i drivhuset? Vi går forbi der mange gange om dagen, og det er så trist der helt uden pynt.
Fortsæt med at læse “Tid til udendørs pynt”Gammel kærlighed ruster aldrig, siger man. Det kan der nu være flere meninger om, men da jeg mødte en rusten flamme for nogle dage siden, var det kærlighed ved første blik.
Lige siden vi fik vores spejlbassin, har jeg ønsket mig sådan nogle fiskekugler, der kunne flyde i bassinet. Flyde i bassinet – og genspejle både vandet og træerne.
Der er dukket lidt julepynt op inde i drivhuset. Hjerter hæklet af havesnor.
Rustik pynt med et strejf af nostalgi. Fortsæt med at læse “Rustikt hjerte”
Da Bondemanden og jeg holdt vores fælles fødselsdag for hele den store familie sidste søndag, fik vi en helt særlig gave. En hjemmelavet gave, der gik lige i hjertet.
Efter besøget i Fru Pedersens julehave gik jeg længe rundt i vores egen have og vurderede, hvor der skulle sættes ind med julepynt, og hvor jeg ville lade haven gå lige så stille i vinterhi.
Jeg startede det luneste sted, nemlig i drivhuset. Drivhuset er oplagt, for det går vi forbi hundrede gange om dagen. Der blev ryddet op – (Hvorfor er der altid så meget at rydde op i et drivhus??? Jeg syntes lige, jeg havde gjort det…) og der blev pyntet.
I sidste uge kvindede jeg mig voldsomt op og tog ud i IKEA for at købe nye glas til B&B’en. På vej ud gik jeg igennem de mange tilbud, de anbringer mellem afhentningshylderne og de lange køer ved kasserne. Og der stod det. Det sødeste lille træbord – et konsolbord – på havemøbeludsalg til 49 kroner.
Det kom med hjem. Ikke at jeg lige vidste, hvor det skulle stå, men småborde kan man da aldrig få for mange af. Allerede på vejen hjem vidste jeg, hvor det skulle bruges. Inde i drivhuset, hvor det kunne stå i læ med pynt og planter.
Dalsgaard i Skivholme 