Så kom vi endelig til den skønneste forårsferie af dem alle. Kristi Himmelfartsferien. Alt er så perfekt lige nu. Bladene er stadig lysegrønne, og clematis Montana Rubens blomstrer overdådigt på tørrestativet. Der er ikke meget at klage over.
Det der med den grønne omstilling? Det har naturen klaret på de her kanter. Der skete nærmest fra den ene dag til den anden – en omstilling fra helt bart i gråt og brunt til meget, meget grønt.
Lidt nede ad vejen stod der indtil for nylig en enorm blodbøg. Vel omkring en 100 år gammel var den, høj, bred, statelig. Den stod hos nabo Villy, der døde for snart et år siden. Vi savner ham stadig. Nu savner vi også træet.
Ja, vi kan godt se, at det skyggede for hele naboens have. Og træer bliver jo fældet, når de bliver for store til haver. Men flot var det nu.
Fortsæt med at læse “En kæmpe faldt”Duftpelargonier er lidt specielle i og med, at det er bladene og ikke blomsterne, der dufter. Jeg har holdt af dem, siden jeg som teenager fik den første, som jeg stadig har via mange års stiklinger. Rosenpelargonie, ørepineplante – eller fiseplante, som den også blev kaldt.
‘Slå et slaw i fiseplanten – der kommer gæster’, sagde man.
Fortsæt med at læse “Der er en duft… af duftpelargonier”I Tivoli Friheden er der lagt omkring en 100.000 blomsterløg, og de fleste af dem blomstrer lige nu. Vi var derinde i søndags. Midt i alle blomsterne.
Her i weekenden har vi både besøgt Claus Dalbys have og været til Forår i Tivoli Friheden, hvor der er lagt over 100.000 blomsterløg. Også i Tivoli Friheden er det Claus Dalby, der har stået for sammensætningerne – og det er forrygende.
Men først en tur til Risskov, hvor Claus Dalbys forårshave står i fuldt flor.
Fortsæt med at læse “Forårsbesøg i Claus Dalbys have”Magnolier har jeg altid forbundet med gamle villakvarterer. Gamle villakvarterer i den pæne ende med store huse og tilvoksede haver. Træerne var store, og de stod frit, så de i foråret kunne dominere haven med deres smukke blomster og senere give skygge for den varme sommersol.
Vi er godt inde i maj, og nu går det stærkt. Vildt stærkt. Hver dag springer noget nyt ud, og hver dag tænker jeg, at jeg da aldrig når at følge med og se det hele, når det sker.
FOMO: Fear of Missing Out – angsten for at gå glip af noget – er en kendt årsag til stress, og man bliver da også næsten stresset af, at naturen ikke lige kan stoppe op, så man kan nå at se, hvad der sker.
Fortsæt med at læse “Forårsstress eller FOMO?”Her i foråret, når solen når op over skrænten, og før der kommer blade på træerne, strømmer lyset ned i skovhaven.
Påskesøndag skal det bare være solskin. Og det var det også. Ovenikøbet helt vindstille, så flagene hang slapt ned. Fuglesang, påskesange og havevejr.
Varmt om dagen, men stadig frost i de tidlige morgentimer, klar luft og ingen andre lyde end fuglenes. Mere kan man vel næppe ønske sig.
Fortsæt med at læse “Sikke da en dejlig påskedag”
