‘Forfulgt af held’ – krukkerne i Claus Dalbys have

Aldrig har jeg set så mange krukker med skønne planter som i Claus Dalbys have i lørdags. De er der i hundredevis. Netop overfloden i alt er så betagende – overflod af planter, overflod af krukker, overflod af skønne vaser, kander og potter. Med Ole Henriksens ord: I love it!

Men tilbage til krukkerne. Der er krukker med varme, glødende farver,

og krukker med kølige, rolige, hvide og grå farver.

Opstillet i smukke kombinationer overalt i haven – her i ‘The Sunken Garden’.

Og her som ‘lager’ klar til brug, når der skal fyldes ud der, hvor der opstår huller i bedene i løbet af sommeren.

Claus Dalby fortalte os gæster, at det er hans princip altid kun at plante én slags plante i hver krukke

og så at stille mange krukker sammen i opstillinger, der kan flyttes omkring og udskiftes efter lyst og behov.

Gentagelse er et hovedprincip – flere potter med samme slags plante i hver opstilling. At det virker, ser man tydeligt her i den smukke hvide og grønne opstilling på trappen. Gentagelserne giver harmoni  og ro til øjnene.

Jeg kom hjem ør i hovedet, med øjnene fulde af farver og hovedet fuldt af ideer. Der er mængder af inspiration, der skal tilpasses vores egen have. Jeg gik rundt i haven, rev hækafklip sammen og tænkte muligheder. Så plukkede jeg en buket og satte den i vores Old English vase…

… inspireret af de smukke og halvvilde buketter, der stod på bordene i Claus Dalbys have. Man skal jo starte et sted. Vores roser blomstrer også – og skvalderkål har vi nok af.

Jeg indledte de tre indlæg om besøget i haven med Claus Dalbys bemærkning om at være ‘forfulgt af held’. Jeg elsker den slags ordgymnastik, og jeg elsker gode valgsprog. Et andet Dalby bon mot er: ’Held opstår, når flid og muligheder krydser hinanden’. Det er værd at skrive sig bag øret. For en have som den – og egentlig succes i alle sammenhænge – kræver både flid, muligheder, og ikke mindst: evnen til at se mulighederne.

Det var alt fra Claus Dalbys have i denne omgang. Håber, du ikke er blevet træt af at se billeder derfra? Nej – det kan man da ikke blive?

God tirsdag.

Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have

Stier belagt med brosten og grusstier med stenmel fører en fra det ene haverum til det andet. Oppe mod huset står roser i fuldt flor. Omkring karnappen og helt op på førstesalen er det Alchymist, der breder sig. Yndlingsrosen lige nu hos os.

Nede mod vejen er det Constance Spry, der stjæler billedet.

En virkelig skønhed.

Alle stier ender med et fikspunkt for øjnene, et point de vue.

Lader man øjnene gå til siden, er der tusinder af smukke detaljer.

Planlagte – og tilsyneladende uplanlagte. Planterne får lov at bestemme lidt selv, og når de gør det så smukt, skal de da også have lov?

Det milde klima tæt på vandet, den læfyldte have og den gode jord gør, at mange af planterne er cirka dobbelt så store – og høje, som de er hos os.

Her er det den skønne ridderspore, Astolat.

Krukkerne er et afsnit for sig selv, så dem venter jeg lige med til i morgen. Der skal sorteres mere i de mange billeder, og der er gæster, der venter på at få deres morgenmad i B&B’en.

God mandag.

‘Forfulgt af held’ – besøg i Claus Dalbys have

Efter to dage med tung regn og blæst dukkede lørdag ud af skyerne med solskin og det mest vidunderlige sommervejr. Sikke et held. Lørdag besøgte jeg nemlig Claus Dalbys have sammen med en stor flok andre medlemmer af Claus Dalbys haveklub.

Claus Dalby tog imod os med et kig på himlen og bemærkningen: ‘Jeg er forfulgt af held’. Den tog jeg til mig, for det synes jeg også, jeg er. Og det var vi i hvert fald i går, alle os, der besøgte haven i det milde sommervejr.

Det er svært at sætte ord på, hvor dejligt det er at gå rundt i haven. Sol og skygge veksler, fugle synger i træerne og alle vegne er man omgivet af blomsterfryd og planteskønhed.

Der er en følelse af blandet ro og energi – ro fra de smukke syn og energi fra den frodige vækst. Øjnene suger til sig – skifter mellem at kigge ud over store og små helheder og fokusere på indtagende detaljer.

Stramt klippede takshække indrammer havens forskellige sektioner, og i bedene bugner det af blomster og planter. Blomsterfarver, løvfarver, former og forskellige højder.

Roserne blomstrer og dufter, bierne summer, og i skovhavens køligere skygge spejler himmel og træer sig i bassiner.

Tættere på huset står metervis af krukker, og robuste jernstativer venter på at blive dækket af hurtigtvoksende klokkeranker og lathyrus.

Jeg er slet ikke færdig – men mere må vente til i morgen, for nu kalder dagliglivet og dets vasketøj. Jeg er stadig helt høj af besøget i går, og i morgen vil jeg vise mere – smukke krukker sat sammen på finurlig vis, blomsterdetaljer og spændende planter.

Jeg besøgte også haven for to år siden. Det kom der disse indlæg ud af – også med mange billeder: Besøg i Claus Dalbys have og Detaljer fra Claus Dalbys have. Dengang var det gråvejr, og det giver faktisk bedre billeder. Men at vandre rundt mellem sol og skygge med rosenduft i næsen er nu dejligt.

God søndag.

Detaljer i Claus Dalbys have

At der er plantet så tæt, er netop det, der gør Claus Dalbys have så overdådig. Tæt og i harmoni. Derfor går man også først en runde for at suge helhederne til sig, og derefter får man øje på detaljerne. Først på fokusblomsten i bedet, som den fine iris germanica her…

Billede25

og så på alt det andet. Violfrøstjernernes kniplingsblade imellem høje stængler fra kæmpeverbena bare for eksempel. Alle steder fanges blikket og føres videre igen, og ingen steder er der bart. Hver en krog er fyldt med potter,

Billede33

… og et glimt af humor er der også plads til.

Billede32

Roserne er et kapitel for sig. Den skønne rose, Aïcha. Lidt halvvild og lidt løsagtig i blomsterne – helt overgivent overdådig.

Billede20

Alkymistrosen med den meget strammere komposition

Billede24

vokser op ad huset – det er en rose med en fantastisk grokraft. Vi købte en Alkymist sidste år – den er stadig lille, men de nye skud afslører, at det er en dame med krudt i. Mon dens klatrestativ er stort nok? Det får vi se.

Det har været koldt så længe, og roserne var kun lige begyndt at blomstre. De mange knopper giver en ide om, hvor overdådig blomstringen bliver meget snart.

Billede22

Hvis jeg skulle tage det hele med, ville jeg komme til at skrive en hel bog om haven – og det har Claus Dalby jo gjort. Så her til sidst bare lige en ‘note to self’. Næste gang jeg kommer i et rigtigt plantecenter (Billigblomst tæller altså ikke rigtigt, når man kigger efter specielle ting), skal jeg se efter:

Billede19

Slangeurt og rød hyld. Den røde hyld har jeg været lidt skeptisk overfor – vi er jo ved at drukne i hyld i forvejen – men åh, hvor er den dog køn. Så bare lige en enkelt, ikke?

Billede29

Lægebaldrian – og jeg skal nok huske at skære den ned, så den ikke sår sig vildt. Ukrudt med besværlige rødder har vi nok af – men den er da også ret fantastisk, som den svæver over det hele på næsten to meter lange stilke.

Billede23

Og så vil jeg næste år i Bilka købe nogle af de smukke pæoner her. Jeg har set posen med dem her i foråret, men billedet på posen havde nogle ret fesne farver – den er meget smukkere i virkeligheden. En rigtig må-ha’, som det hedder på godt norsk.

Billede3

Det bliver alt fra Claus Dalbys have i denne omgang. Jeg tog et par hundrede billeder, og dem vil jeg bruge som min egen lille huskebog til haven.

Naturligvis bliver alt i en anden målestok herhjemme. Når haven nok er en stor kærlighed, men der også er arbejdet, B&B’en, huset og en masse mere at passe, bliver det ikke det samme, som når dygtige professionelle og visionære tager sig af den. Det siger sig selv. Derfor er det en ekstra fryd at få lov til at se sådan en have som Claus Dalbys, hvor alt bare er så kompromisløst vidunderligt. Og principperne, som haven er bygget på, kan man bruge allevegne.

God tirsdag.

Besøg i Claus Dalbys Have

Lørdag formiddag, lidt i elleve, stod Bondemanden og jeg her.

Billede1

På en stille villavej i Risskov helt inde i skovkanten. Sammen med en flok andre forventningfulde gæster fra hele Norden, der var inviteret ind for at se Claus Dalbys  have. Et næsten mytisk sted, når vi snakker haver i Danmark.

Billede3

Vi blev budt velkommen, hørte lidt om havens baggrund og historie og fik et godt råd om beskæring af geranier, lådden løvefod og lægebaldrian (helt ned til grunden efter blomstring – helt ned – tak! og taget til efterretning).

Og så blev det tid til at lade øjnene holde fest.

Billede2

Man går forsigtigt rundt ad havens mange stier, mellem de stramt klippede hække og fra blomstervæld til blomstervæld. Der er arbejdet i farver – ikke mindst i løvfarver, i former og i højder. Hvert haverum er værd at fordybe sig i. Først kigge. Så fotografere. Dernæst filosofere – hvad er det af samvirkende faktorer, der gør lige det her bed så specielt?

Billede9

Fra et væld af farver, der gør en ør af lykke…

Billede12

Billede8

… til rolig hvile for øjnene i de hvide haverum, hvor blomsterne er i hvide og sartgule nuancer, og hvor den dominerende løvfarve er grågrøn.

Billede16

Billede14

Alle ‘lange’ kig ender i et fikspunkt – et ‘point de vue’.

Billede7

Her er fikspunktet en af de Old English vaser, Claus Dalby har designet for Holmegaard. Denne vase er i overstørrelse – vanvittigt flot. De skulle komme i butikkerne til jul, fortalte han.

Billede11

Claus Dalby er et  mangesidigt talent. Og så er han en rar og tålmodig sjæl. Han stillede igen og igen op og lod sig fotografere sammen med havegæsterne, der gerne ville have en ‘selfie’ med idolet, og han gav sig tid til at svare på en million spørgsmål, han sikkert er blevet stillet mange, mange gange før.

Billede6

Et par timer senere var vi alle på vej ned af den prydløgskantede allé ud til vejen igen.

Billede17

Med lykke i øjnene, inspiration i hjernen og et hjerte, der var fyldt til randen af to timers uafbrudt skønhed.

I morgen vil jeg fortælle mere om nogle af planterne – og vise nærbilleder af nogle af de mange, skønne blomster. Mange af dem har vi selv i haven – dog ikke i de imponerende ‘industrielle mængder’, som er et af Claus Dalbys yndlingsudtryk – men der er også kommet en række nye på ønskelisten.

God mandag.