Man skulle tro, der var tale om en forsinket aprilsnar. Sådan en lidt træls practical joke, man godt kunne være foruden.
I morges vågnede vi til et hvidt landskab. Den regn, der var forudsagt til i dag, var med klumper i. Snevejr. Våd, kold, lige omkring frysepunktet-tøsne.
De første vintergækker stak forsigtigt deres små spyd op af jorden i januar. Tidligt, fordi vinteren indtil da havde været mild.
Vintergækker på skrænten mellem skovhaven og græsmarken – fotograferet i dag.
De blomstrer endnu, fordi marts har været kold. Frost om natten og et par varmegrader om dagen er lige vintergækkevejr. Som dagene går, strækker de sig og bliver større og højere. Især på skyggefulde steder ser de stadig ud, som om de lige er sprunget ud.
De første anemoner er begyndt at folde sig ud på de solvendte steder, og inden længe er det dem, der dækker skråningerne. Men tre måneder med vintergækker – det er da ret godt gået, ikke?
De første anemoner – snart er skråningerne dækket af dem. Endnu en fest.
Når vintergækkerne er afblomstret for i år, kan de graves op og deles. Jeg sætter små grupper af dem der, hvor jeg kan se, at der mangler i år. Løg fra vintergækker skal i jorden med det samme, så det er let at se, hvor de mangler. Det er sværere med de andre forårsløg, der skal lægges i efteråret. (Lisbeth med Lisbeths Haveblog har her et godt fif til, hvordan man husker, hvor der mangler forårsløg.)
Vintergækker på skrænten bag drivhuset. Der kommer alle havens vintergækker fra.
I løbet af nogle år er de små grupper vintergækker blevet til store klumper, der kun har godt af at blive delt. Det er da en glæde. Og en gratis glæde endda.
Haven kan godt komme til at koste en del. Jeg tænker ikke på nye stier, orangerier og større omlægninger. Bare dagligdagen, hvor man falder for planter her og der og hele tiden. Det er min store ‘bruge penge’ svaghed. Det gør ligesom ikke så meget, hvis det er blomster.
Men skal der spares, og det skal der, må man tænke kreativt.
Det er den sidste dag i februar, og haverne og skrænterne langs vores hulvej er fyldt med skyer af vintergækker.
Der er ikke mange blomster, der er så velkomne som vintergækkerne. Deres livskraft er ukuelig, deres blomstring er lang, og så kommer de så dejligt tidligt. Vinterblomster.
Gårsdagens dystre tanker er skubbet lidt tilside, og mens der bliver holdt øje med Jyllandspostens webavis, vender jeg nu tilbage til det, jeg egentlig ville have fortalt om i går. Store, små glæder.
En lille fuglemælk – en ornithogalum
En af vinterens store, små glæder er potterne med forårsløg. Dem, der giver os forår inde, længe før det bliver forår ude. Allerede i januar står de alle vegne i butikkerne.
I haven er de tidligste forårsløg begyndt at stikke næsen op. Der går nu stadig en tid, før andet end vintergækker og erantis blomstrer. Vi er jo kun i begyndelsen af februar.
I drivhuset står der krukker med forårsløg. De er længere fremme end dem i haven, og det er altså en nem måde at tage forskud på foråret.
Det var bare for koldt i går til at lave de forårskrukker, jeg havde planer om. Vinden var isnende. I stedet gik jeg om i skovhaven for at se, om pilen Mount Aso havde fået gæslinger.
Det havde den. Men den var også stormskadet. Måske totalskadet.