Slank med Claus Dalby?

I de senere år har jeg lagt mig noget ud. Det er jeg selvfølgelig ikke helt tilfreds med, selvom det ikke er noget, jeg tænker meget over. Det er mest, når jeg ser mig selv på billeder og tænker: Hvem er den lille, kugleformede kone?

Det var gået ligesådan for Claus Dalby, og sidste år gik han i gang med at lægge kosten om. Han har tabt 40 kilo siden. Fortsæt med at læse “Slank med Claus Dalby?”

Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have

Stier belagt med brosten og grusstier med stenmel fører en fra det ene haverum til det andet. Oppe mod huset står roser i fuldt flor. Omkring karnappen og helt op på førstesalen er det Alchymist, der breder sig. Yndlingsrosen lige nu hos os.

Fortsæt med at læse “Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have”

Nyt liv til Dalby-bukettens rester

Den smukke buket, Claus Dalby bandt til mig sidste lørdag holdt sig frisk og fin i præcis en uge. Det var helt pænt. Den fik da også skiftet vand dagligt, og den overnattede ude i den kolde baggang.

Billede3

Varme stuer og buketter har aldrig passet særlig godt sammen.

Tre af de kønne ranunkler var endnu så fine, at de kunne genbruges sammen med lidt af det grønne. I løbet af ugen er de lyse blevet lysere og den mørkt rosa endnu mere rosa.

Billede1

De fleste af de gråløvede eukalyptusblade holdt også endnu, og de har fået en renæssance i en ny buket sammen med et bundt liljeblomstrende tulipaner med en meget speciel farve. Ikke rosa, ikke røde, ikke orange, men ja – vel nærmest koralfarvede.

Billede2

Ret usædvanlige – der var også kun det ene bundt af dem i spanden, og jeg snuppede dem i en fart, før en anden fik samme ide.

Billede3

Det var hos Billigblomst i Hasle, og jeg tror, det halve Østjylland var der. Jeg kom da heller ikke igennem uden lidt mere end tulipanerne. At modstå så mange fristelser ville være mere, end man kan forlange af selv en helgen. En hel kasse løgplanter, en rose, en minisyren og et par kønne kugleprimula krævede simpelthen at få lov at komme med. Og der var jo plads i bilen…

Billede4

Nu skal der plantes i potter omkring pavillonen.

God weekend.

Claus Dalby: Hvid Jul – og lidt om inspiration

Forleden kom jeg hjem med Claus Dalbys nye julebog, Hvid Jul. Jeg havde egentlig tænkt mig at spare lidt på den, at gemme den til vi kom tættere på december. Men det regnede noget så frygteligt, og det stormede også. Lige vejr til at putte sig i sofaen og lade sig opsluge.

Billede1

Bogen hedder Hvid Jul, og det er julepynt og dekorationer med hovedfarven hvid, der er i højsædet. Hvidt sat sammen med grønt og grålige nuancer (med et strejf af blåt i et af kapitlerne). Elegant, rent og direkte opløftende. Der er fine, men også rustikke dekorationer til både ude og inde.

I det hele taget er den fyldt med de skønneste billeder af buketter, opstillinger og dekorationer – og der er de smukkeste billeder fra Claus Dalbys egen have, hvor sneen ligger tykt og oplyses af et væld af julelys. Rigtig, rigtig smukt er det. Guf for øjnene.

Så jeg startede med at bladre og sige neeej, åååh og næææh – og ‘sådan en vil jeg også lave’.

Billede2

Men det er ikke kun en neeeej, åååh og næææh bog, fandt jeg hurtigt ud af, da jeg begyndte at læse. Den er fuld af hyggelig julesnak og fortællinger fra Claus Dalbys eget liv. Om kreativitet og inspiration – og af sjove fakta som, at der faktisk kun er hvid jul hvert 12. år i gennemsnit. Et par julesange bliver der også plads til. Og der er vejledninger, så man selv kan gå i gang. Vejledninger, der er lige til at gå til efter en tur i skoven, hegnet eller haven. Claus Dalby er rigtig god til at afmystificere pyntningens ædle kunst. Hurra for det!

I bogen er der også flere henvisninger til websites, hvor Claus Dalby køber materialer, og det er rigtig nyttig viden.

Selvfølgelig promoverer han også sit eget brand. Men hvad sker der nu ved det? Det ville jeg da også gøre, hvis jeg havde et. Helt afgjort. I den grad.

Bogen er en ren fornøjelse, og den giver kriblen i fingrene efter selv at gå i gang.

Mon hunden vil med en tur over til skoven, hvis jeg bærer kurv og saks?

God søndag.

Detaljer i Claus Dalbys have

At der er plantet så tæt, er netop det, der gør Claus Dalbys have så overdådig. Tæt og i harmoni. Derfor går man også først en runde for at suge helhederne til sig, og derefter får man øje på detaljerne. Først på fokusblomsten i bedet, som den fine iris germanica her…

Billede25

og så på alt det andet. Fortsæt med at læse “Detaljer i Claus Dalbys have”

Besøg i Claus Dalbys Have

Lørdag formiddag, lidt i elleve, stod Bondemanden og jeg her.

Billede1

På en stille villavej i Risskov helt inde i skovkanten. Sammen med en flok andre forventningfulde gæster fra hele Norden, der var inviteret ind for at se Claus Dalbys  have. Fortsæt med at læse “Besøg i Claus Dalbys Have”

Romantiske Haver

I går kom jeg slæbende hjem med en tung pose fra boghandleren. Claus Dalbys nye bog, Romantiske Haver, er udkommet. Flere kilo smukke billeder og tekst trykt på lækkert tykt papir. Det har jeg ventet længe på. Siden jul faktisk, for der fik jeg et gavekort til boghandleren, og det har bare ligget og ventet på, at bogen skulle udkomme.

Det er en uendeligt smuk bog.

Picture1

Inspirationen vælter ud fra hver eneste side med de mange, dejlige fotos. Har du lyst til at se bogen, er der en hurtigvisning her hos Claus Dalbys forlag, Klematis. Det går meget hurtigt, flimrer næsten. Men det giver en ide om, hvad der er at fordybe sig i.

Picture2

Det er nemlig ikke en bog, der skal flimre. Det er en bog, man skal bruge tid på. Tid til at synke ind i billederne, tid til at læse teksten om hver af de mange, smukke haver, tid til at tænke ‘Kunne jeg måske gøre…’, mens man læser. Der er små haver, store haver, potteer og krukker og – de skønneste roser.

Claus Dalby har gjort sig umage med at få så mange sortsnavne med som muligt i billedteksterne, og det er dejligt. Så kan man gå i gang med at lede efter de planter, man bliver forelsket i. For det gør man.

Og det fører videre til det eneste problem, jeg har med bogen. Og det er ikke bogens skyld. Det er min egen. Min svage og letlokkelige sjæl. Jeg blev forelsket mindst 25 gange på de første 25 sider – og der er 396 sider i bogen i alt. Hvordan skal det ikke gå?

Findes der støttegruppe for blomsterafhængige? Hvad? Sagde du ‘nøjes med at kigge?’ Umuligt. Men jeg kan da lige starte med et kritisk blik på bedene i haven – og på de krukker, jeg allerede har – og se, om ikke det er muligt at gøre noget med de forhåndenværende søm.

Billede10

Det tror jeg, det er. For det er ikke købekraft alene, der skaber en smuk have, selvom jeg nok tror, at der ryger en ekstra krukke med, når jeg næste gang skal besøge Bonderosen. Det er det at se, og dermed at se mulighederne. Flytte lidt om her, sætte lidt flere potter sammen der. Plante noget i den der og ikke i den der – sørge for at skabe både liv og ro i bedene. Som Gnags synger i deres Lav sol over Aarhus: For at lære at se, må man kigge.

Nu må der godt komme en byge eller to her i de kommende fridage. For så slipper jeg kalkkosten og går i haven i sofaen – i ‘Den Romantiske Have’.

God onsdag.