Slank med Claus Dalby?

I de senere år har jeg lagt mig noget ud. Det er jeg selvfølgelig ikke helt tilfreds med, selvom det ikke er noget, jeg tænker meget over. Det er mest, når jeg ser mig selv på billeder og tænker: Hvem er den lille, kugleformede kone?

Det var gået ligesådan for Claus Dalby, og sidste år gik han i gang med at lægge kosten om. Han har tabt 40 kilo siden. Fortsæt med at læse “Slank med Claus Dalby?”

Forfulgt af held – mere fra Claus Dalbys have

Stier belagt med brosten og grusstier med stenmel fører en fra det ene haverum til det andet. Oppe mod huset står roser i fuldt flor. Omkring karnappen og helt op på førstesalen er det Alchymist, der breder sig. Yndlingsrosen lige nu hos os.

Nede mod vejen er det Constance Spry, der stjæler billedet.

En virkelig skønhed.

Alle stier ender med et fikspunkt for øjnene, et point de vue.

Lader man øjnene gå til siden, er der tusinder af smukke detaljer.

Planlagte – og tilsyneladende uplanlagte. Planterne får lov at bestemme lidt selv, og når de gør det så smukt, skal de da også have lov?

Det milde klima tæt på vandet, den læfyldte have og den gode jord gør, at mange af planterne er cirka dobbelt så store – og høje, som de er hos os.

Her er det den skønne ridderspore, Astolat.

Krukkerne er et afsnit for sig selv, så dem venter jeg lige med til i morgen. Der skal sorteres mere i de mange billeder, og der er gæster, der venter på at få deres morgenmad i B&B’en.

God mandag.

Nyt liv til Dalby-bukettens rester

Den smukke buket, Claus Dalby bandt til mig sidste lørdag holdt sig frisk og fin i præcis en uge. Det var helt pænt. Den fik da også skiftet vand dagligt, og den overnattede ude i den kolde baggang.

Billede3

Varme stuer og buketter har aldrig passet særlig godt sammen.

Tre af de kønne ranunkler var endnu så fine, at de kunne genbruges sammen med lidt af det grønne. I løbet af ugen er de lyse blevet lysere og den mørkt rosa endnu mere rosa.

Billede1

De fleste af de gråløvede eukalyptusblade holdt også endnu, og de har fået en renæssance i en ny buket sammen med et bundt liljeblomstrende tulipaner med en meget speciel farve. Ikke rosa, ikke røde, ikke orange, men ja – vel nærmest koralfarvede.

Billede2

Ret usædvanlige – der var også kun det ene bundt af dem i spanden, og jeg snuppede dem i en fart, før en anden fik samme ide.

Billede3

Det var hos Billigblomst i Hasle, og jeg tror, det halve Østjylland var der. Jeg kom da heller ikke igennem uden lidt mere end tulipanerne. At modstå så mange fristelser ville være mere, end man kan forlange af selv en helgen. En hel kasse løgplanter, en rose, en minisyren og et par kønne kugleprimula krævede simpelthen at få lov at komme med. Og der var jo plads i bilen…

Billede4

Nu skal der plantes i potter omkring pavillonen.

God weekend.

Claus Dalby: Hvid Jul – og lidt om inspiration

Forleden kom jeg hjem med Claus Dalbys nye julebog, Hvid Jul. Jeg havde egentlig tænkt mig at spare lidt på den, at gemme den til vi kom tættere på december. Men det regnede noget så frygteligt, og det stormede også. Lige vejr til at putte sig i sofaen og lade sig opsluge.

Billede1

Bogen hedder Hvid Jul, og det er julepynt og dekorationer med hovedfarven hvid, der er i højsædet. Hvidt sat sammen med grønt og grålige nuancer (med et strejf af blåt i et af kapitlerne). Elegant, rent og direkte opløftende. Der er fine, men også rustikke dekorationer til både ude og inde.

I det hele taget er den fyldt med de skønneste billeder af buketter, opstillinger og dekorationer – og der er de smukkeste billeder fra Claus Dalbys egen have, hvor sneen ligger tykt og oplyses af et væld af julelys. Rigtig, rigtig smukt er det. Guf for øjnene.

Så jeg startede med at bladre og sige neeej, åååh og næææh – og ‘sådan en vil jeg også lave’.

Billede2

Men det er ikke kun en neeeej, åååh og næææh bog, fandt jeg hurtigt ud af, da jeg begyndte at læse. Den er fuld af hyggelig julesnak og fortællinger fra Claus Dalbys eget liv. Om kreativitet og inspiration – og af sjove fakta som, at der faktisk kun er hvid jul hvert 12. år i gennemsnit. Et par julesange bliver der også plads til. Og der er vejledninger, så man selv kan gå i gang. Vejledninger, der er lige til at gå til efter en tur i skoven, hegnet eller haven. Claus Dalby er rigtig god til at afmystificere pyntningens ædle kunst. Hurra for det!

I bogen er der også flere henvisninger til websites, hvor Claus Dalby køber materialer, og det er rigtig nyttig viden.

Selvfølgelig promoverer han også sit eget brand. Men hvad sker der nu ved det? Det ville jeg da også gøre, hvis jeg havde et. Helt afgjort. I den grad.

Bogen er en ren fornøjelse, og den giver kriblen i fingrene efter selv at gå i gang.

Mon hunden vil med en tur over til skoven, hvis jeg bærer kurv og saks?

God søndag.

Detaljer i Claus Dalbys have

At der er plantet så tæt, er netop det, der gør Claus Dalbys have så overdådig. Tæt og i harmoni. Derfor går man også først en runde for at suge helhederne til sig, og derefter får man øje på detaljerne. Først på fokusblomsten i bedet, som den fine iris germanica her…

Billede25

og så på alt det andet. Violfrøstjernernes kniplingsblade imellem høje stængler fra kæmpeverbena bare for eksempel. Alle steder fanges blikket og føres videre igen, og ingen steder er der bart. Hver en krog er fyldt med potter,

Billede33

… og et glimt af humor er der også plads til.

Billede32

Roserne er et kapitel for sig. Den skønne rose, Aïcha. Lidt halvvild og lidt løsagtig i blomsterne – helt overgivent overdådig.

Billede20

Alkymistrosen med den meget strammere komposition

Billede24

vokser op ad huset – det er en rose med en fantastisk grokraft. Vi købte en Alkymist sidste år – den er stadig lille, men de nye skud afslører, at det er en dame med krudt i. Mon dens klatrestativ er stort nok? Det får vi se.

Det har været koldt så længe, og roserne var kun lige begyndt at blomstre. De mange knopper giver en ide om, hvor overdådig blomstringen bliver meget snart.

Billede22

Hvis jeg skulle tage det hele med, ville jeg komme til at skrive en hel bog om haven – og det har Claus Dalby jo gjort. Så her til sidst bare lige en ‘note to self’. Næste gang jeg kommer i et rigtigt plantecenter (Billigblomst tæller altså ikke rigtigt, når man kigger efter specielle ting), skal jeg se efter:

Billede19

Slangeurt og rød hyld. Den røde hyld har jeg været lidt skeptisk overfor – vi er jo ved at drukne i hyld i forvejen – men åh, hvor er den dog køn. Så bare lige en enkelt, ikke?

Billede29

Lægebaldrian – og jeg skal nok huske at skære den ned, så den ikke sår sig vildt. Ukrudt med besværlige rødder har vi nok af – men den er da også ret fantastisk, som den svæver over det hele på næsten to meter lange stilke.

Billede23

Og så vil jeg næste år i Bilka købe nogle af de smukke pæoner her. Jeg har set posen med dem her i foråret, men billedet på posen havde nogle ret fesne farver – den er meget smukkere i virkeligheden. En rigtig må-ha’, som det hedder på godt norsk.

Billede3

Det bliver alt fra Claus Dalbys have i denne omgang. Jeg tog et par hundrede billeder, og dem vil jeg bruge som min egen lille huskebog til haven.

Naturligvis bliver alt i en anden målestok herhjemme. Når haven nok er en stor kærlighed, men der også er arbejdet, B&B’en, huset og en masse mere at passe, bliver det ikke det samme, som når dygtige professionelle og visionære tager sig af den. Det siger sig selv. Derfor er det en ekstra fryd at få lov til at se sådan en have som Claus Dalbys, hvor alt bare er så kompromisløst vidunderligt. Og principperne, som haven er bygget på, kan man bruge allevegne.

God tirsdag.

Besøg i Claus Dalbys Have

Lørdag formiddag, lidt i elleve, stod Bondemanden og jeg her.

Billede1

På en stille villavej i Risskov helt inde i skovkanten. Sammen med en flok andre forventningfulde gæster fra hele Norden, der var inviteret ind for at se Claus Dalbys  have. Et næsten mytisk sted, når vi snakker haver i Danmark.

Billede3

Vi blev budt velkommen, hørte lidt om havens baggrund og historie og fik et godt råd om beskæring af geranier, lådden løvefod og lægebaldrian (helt ned til grunden efter blomstring – helt ned – tak! og taget til efterretning).

Og så blev det tid til at lade øjnene holde fest.

Billede2

Man går forsigtigt rundt ad havens mange stier, mellem de stramt klippede hække og fra blomstervæld til blomstervæld. Der er arbejdet i farver – ikke mindst i løvfarver, i former og i højder. Hvert haverum er værd at fordybe sig i. Først kigge. Så fotografere. Dernæst filosofere – hvad er det af samvirkende faktorer, der gør lige det her bed så specielt?

Billede9

Fra et væld af farver, der gør en ør af lykke…

Billede12

Billede8

… til rolig hvile for øjnene i de hvide haverum, hvor blomsterne er i hvide og sartgule nuancer, og hvor den dominerende løvfarve er grågrøn.

Billede16

Billede14

Alle ‘lange’ kig ender i et fikspunkt – et ‘point de vue’.

Billede7

Her er fikspunktet en af de Old English vaser, Claus Dalby har designet for Holmegaard. Denne vase er i overstørrelse – vanvittigt flot. De skulle komme i butikkerne til jul, fortalte han.

Billede11

Claus Dalby er et  mangesidigt talent. Og så er han en rar og tålmodig sjæl. Han stillede igen og igen op og lod sig fotografere sammen med havegæsterne, der gerne ville have en ‘selfie’ med idolet, og han gav sig tid til at svare på en million spørgsmål, han sikkert er blevet stillet mange, mange gange før.

Billede6

Et par timer senere var vi alle på vej ned af den prydløgskantede allé ud til vejen igen.

Billede17

Med lykke i øjnene, inspiration i hjernen og et hjerte, der var fyldt til randen af to timers uafbrudt skønhed.

I morgen vil jeg fortælle mere om nogle af planterne – og vise nærbilleder af nogle af de mange, skønne blomster. Mange af dem har vi selv i haven – dog ikke i de imponerende ‘industrielle mængder’, som er et af Claus Dalbys yndlingsudtryk – men der er også kommet en række nye på ønskelisten.

God mandag.

Romantiske Haver

I går kom jeg slæbende hjem med en tung pose fra boghandleren. Claus Dalbys nye bog, Romantiske Haver, er udkommet. Flere kilo smukke billeder og tekst trykt på lækkert tykt papir. Det har jeg ventet længe på. Siden jul faktisk, for der fik jeg et gavekort til boghandleren, og det har bare ligget og ventet på, at bogen skulle udkomme.

Det er en uendeligt smuk bog.

Picture1

Inspirationen vælter ud fra hver eneste side med de mange, dejlige fotos. Har du lyst til at se bogen, er der en hurtigvisning her hos Claus Dalbys forlag, Klematis. Det går meget hurtigt, flimrer næsten. Men det giver en ide om, hvad der er at fordybe sig i.

Picture2

Det er nemlig ikke en bog, der skal flimre. Det er en bog, man skal bruge tid på. Tid til at synke ind i billederne, tid til at læse teksten om hver af de mange, smukke haver, tid til at tænke ‘Kunne jeg måske gøre…’, mens man læser. Der er små haver, store haver, potteer og krukker og – de skønneste roser.

Claus Dalby har gjort sig umage med at få så mange sortsnavne med som muligt i billedteksterne, og det er dejligt. Så kan man gå i gang med at lede efter de planter, man bliver forelsket i. For det gør man.

Og det fører videre til det eneste problem, jeg har med bogen. Og det er ikke bogens skyld. Det er min egen. Min svage og letlokkelige sjæl. Jeg blev forelsket mindst 25 gange på de første 25 sider – og der er 396 sider i bogen i alt. Hvordan skal det ikke gå?

Findes der støttegruppe for blomsterafhængige? Hvad? Sagde du ‘nøjes med at kigge?’ Umuligt. Men jeg kan da lige starte med et kritisk blik på bedene i haven – og på de krukker, jeg allerede har – og se, om ikke det er muligt at gøre noget med de forhåndenværende søm.

Billede10

Det tror jeg, det er. For det er ikke købekraft alene, der skaber en smuk have, selvom jeg nok tror, at der ryger en ekstra krukke med, når jeg næste gang skal besøge Bonderosen. Det er det at se, og dermed at se mulighederne. Flytte lidt om her, sætte lidt flere potter sammen der. Plante noget i den der og ikke i den der – sørge for at skabe både liv og ro i bedene. Som Gnags synger i deres Lav sol over Aarhus: For at lære at se, må man kigge.

Nu må der godt komme en byge eller to her i de kommende fridage. For så slipper jeg kalkkosten og går i haven i sofaen – i ‘Den Romantiske Have’.

God onsdag.