Er man elverpige, er der ikke meget tid til at sove i de lyse forsommernætter. Der skal danses, så man bliver helt hul i ryggen, som en af dem mumlede til mig i går aftes sent, da hun hvilede sig lidt med en kop mosekonebryg og kølede de dansevarme fødder i bækkens kolde vand.
Orkideer, krybende læbeløs og smørblomster på en baggrund af friskt grønt græs danner dansegulvet. Fortsæt med at læse “Elverpigernes eng blomstrer”
I dag får du opskriften på et lækkert blomkålsfad med ost og sprødt låg.
Hvem siger, at man ikke kan holde fest uden alkohol? Se bare et par billeder fra vores daglige ungdyrfest – med fri bar.
Vi har en terrorist i huset. Vi ser ham kun sjældent på den her årstid. Når han er sulten, eller trænger til at blive nusset lidt, til at udøve sine terroristiske tilbøjeligheder – eller hvis det regner.
Han er ude. Ude i Catworld, hvor der er fyldt med lækre mus, spændende raslen i græsset og gode, tørre sovesteder. Det er en spændende årstid at være kat. Fortsæt med at læse “En terrorist i huset”
Kvart over fem hørtes den første rumlen i det fjerne. Der var stadig en halv time, til vækkeuret skulle ringe, men det der lidt sære og rødlige lys derude viste, at uvejret var på vej, og det var ikke lige sådan at sove fra. Kvart i seks havde himlen antaget en noget truende kulør.
Newyorkerbyheart, Birthe Lynggaard, er død i dag efter lang tids ond og ubærlig sygdom. 42 år gammel. Der er ingen rimelighed i det. Men hvad ved naturen om rimelighed?
Det er kun tre dage siden, Birthe sidst ‘syntes godt om’ et indlæg her. Nu vil hun aldrig mere ‘synes godt om’ noget. Jeg håber, hun fik en rolig udgang fra denne verden. Og jeg må indrømme, at jeg tuder, selvom vi længe har vidst, at Birthe var så syg, at der ikke var noget at gøre. Onde, onde kræft.
Hvis du kendte Newyorkerbyheart som Birthe, eller kun som en blog med gode opskrifter, historier fra hverdagen og her til sidst Kræftdagbogen, så læs det digt, Birthe valgte at lade Jan, hendes kæreste og mand, publicere som en sidste hilsen. Det er smukt.
Jeg vil savne dig Birthe.
En sidste kærlig hilsen fra mig.
Inde i blomsterhaven – i haven mellem bygningerne – står der en syrenbusk.
Den er efterhånden blevet lidt for stor til at stå der, men vi nænner ikke at skille os af med den. Den var det første, vi plantede, da vi begyndte at lave have her for 10 år siden. Fortsæt med at læse “Syrenen”
Gnocchidag igen. Gnocchidage har erstattet vores pastadage for tiden. Hurtigt, nemt og lækkert. Denne gang med østershatte, citronskal, krydderurter og fløde.
Fortsæt med at læse “Gnocchi igen – med østershatte, rosmarin og citron”
Himlen skifter mellem sort og blå. Det ene øjeblik regner det med store, tunge dråber. Det næste øjeblik skinner solen, og himlen er uskyldigt blå.
Det gælder om at nå, hvad man kan mellem bygerne.
En tur over til skoven, hvor bøgenes nye blade begynder at danne et lysegrønt tag.
Det her er en drøm af en frugttærte – smuk, blank, struttende af bær og farver. Den smager skamløst godt. Den er af samme type som de jordbærtærter, man kan købe hos gode bagere – bare lige en tak bedre, hvis jeg selv skal sige det.
Smagen er frisk af bærrene, blød og let fra cremen, sprød i bunden og blank af et lag æblegele på toppen.
Fortsæt med at læse “Frisk frugttærte med bær og luftig vanillecreme”
Dalsgaard i Skivholme 