Helstegt dyreryg

Af og til skal man have lov at skeje lidt ud og forkæle sig selv og hinanden med luksusmad og god køkken-hyggetid. Det gjorde vi lørdags og lavede helstegt dyreryg. Sådan en lå der nemlig i fryseren.

En dyreryg er ikke svær at stege. Man fjerner senerne helt ind til kødet, gnider med salt og peber og lægger tynde skiver smør på kødet, for at det ikke skal blive tørt.

Det er den største risiko ved vildtkød. Der er praktisk taget intet fedt i det, og noget skal der til for at holde på kødsaften. Smørret får kødet til hurtigt at brune, så saften bliver inde. Det smelter af og kan skummes af stegeskyen, inden man laver sovsen. Man kan tænke på smørret som en slags indpakning.

Varm ovnen op til 225 grader og sæt kødet ind til bruning i et kvarter. Skru så ned til 150 grader, hæld lidt vand ved og lad dyreryggen stege en halv times tid. Mål kernetemperaturen. For dyreryg er 65 grader fint. Lad stegen trække på et bræt på køkkenbordet i en 20 minutters tid, før du skærer kødet fra benene.

Man kan lave mange slags tilbehør til dyreryg, men den gode, klassiske vildtsovs vil vi nødigt undvære. Den passer så perfekt til kødet, og den virker meget mere avanceret, end den er.

Til sovsen skal man bruge:
Ribsgele, blå ost, stegeskyen, piskefløde, salt og peber.

Skum stegeskyen af for fedt – det er bare smeltet smør, for der er ikke fedt i kødet – kog den op og tilsæt et par spiseskefulde ribs- eller druegele samt en god spiseskefuld blå ost. Kog det sammen og hæld fløde i – et par deciliter – og lad det koge et par minutter. Smag til – måske skal der lidt mere ost eller gele i.

Jævn eventuelt sovsen lidt med Maizena udrørt i koldt vand og giv den lidt kulør, hvis den ser for kedelig ud. Smagen er i hvert fald ikke kedelig.

En god salat til vildtkød må gerne være med både nødder og bær. Her var den med glaserede valnødder.

God mandag aften.

Liv og pippen i haven

Når man sidder og heler, har man god tid til at kigge ud af vinduet. Bare sidde og kigge på landskabet, på rådyrene, der græsser på marken overfor, og på fuglene. Der er så mange, og de elsker vores solsikkebar.

Der er alle de ‘almindelige’, som jeg egentlig elsker allerhøjest, men også de mere eksotiske som kernebideren og stillitsen, som jeg altid prøver at få billeder af. Fortsæt med at læse “Liv og pippen i haven”

Skovhaven gav hul i hovedet

Skovhaven, som vi begyndte at arbejde på sidste år, ligger mellem vejen og skrænten op til marken. Skrænten er høj og stejl og dækket af træer. Store træer, små træer, gamle træer og nye selvsåede træer.

Det blev der gjort noget ved i weekenden. Bondemanden greb først buskrydderen og derefter motorsaven.

Fortsæt med at læse “Skovhaven gav hul i hovedet”

Årets første hornvioler

Efter gårsdagens indlæg om at være ‘perfekt’, mødte jeg her til morgen en, der bare var perfekt helt af sig selv. Ikke på nogen demonstrativ måde, nærmest tværtimod. Ikke selv-iscenesat perfekt, men bare helt naturligt perfekt, fordi den ikke kan andet. En lille hornviol.

billede1

Årets første hornvioler er så stor en glæde, og den her med sine sart lysegule yderblade – måneskinsgule, som Claus Dalby kalder det – og den stærkt gule midte med de fine tegninger er helt uimodståelig. Fortsæt med at læse “Årets første hornvioler”

Senvintersne med et glimt af forår

I går aftes var vi i Aarhus – i Musikhuset til koncert i Symfonisk Sal. Regnen var gået over i våd sne, og det sjaskede om hjulene på bilen. På vejen hjem var alt hvidt, og forlygterne lyste på snedækkede træer og buske.

Og i dag er vi vågnet op til det smukkeste lys på sne.

Billede4

Fortsæt med at læse “Senvintersne med et glimt af forår”

Alpevioler i haven på en kold og våd dag

Bittesmå står de der og nyder det våde og blæsende vejr. Et glimt af pink/lilla mod den sorte jord. Det er alpeviolerne, der er begyndt at blomstre.

billede2

Vi har både efterårs- og forårsblomstrende alpevioler under hortensiabuskene. Der trives de godt. Fortsæt med at læse “Alpevioler i haven på en kold og våd dag”

Hvid romantik og hvide damer

I kælderen stod der to kagedåser, jeg har brugt som ‘reservedåser’. De var fra færdigkøbte småkager, og de var alt andet end kønne. Nu er de kommet til ære og værdighed efter en omgang kalkmaling og decoupage.

billede6

Fortsæt med at læse “Hvid romantik og hvide damer”

Nippemad: Oliventapenade

Den krydrede oliventapenade, den med hvidløg, kapers, citron og olivenolie, den der smager så godt af ferie et sted ved Middelhavet, kan man købe i små glas – små dyre glas – eller man kan lave det selv. I torsdags lavede jeg halvandet kilo til en reception, men til husbehov kan mindre gøre det.

billede1

Fortsæt med at læse “Nippemad: Oliventapenade”