Liv og pippen i haven

Når man sidder og heler, har man god tid til at kigge ud af vinduet. Bare sidde og kigge på landskabet, på rådyrene, der græsser på marken overfor, og på fuglene. Der er så mange, og de elsker vores solsikkebar.

Der er alle de ‘almindelige’, som jeg egentlig elsker allerhøjest, men også de mere eksotiske som kernebideren og stillitsen, som jeg altid prøver at få billeder af. De sidste har vi en lille flok af, og det har vi hvert forår. Senere flytter de op i træerne, og så ser vi dem ikke mere. Vi hører dem kun, og de har den smukkeste sang.

Det er underligt ikke at skulle noget. Meget underligt. I dag, to dage efter syningen, måtte jeg gå i bad og vaske blodet ud af håret. Jeg føler mig som et nyt menneske.

Og alligevel ved jeg godt, at jeg snart skal ned i mit sofahjørne igen. Der skal ikke meget til, før jeg bliver træt. Men først en tur ud med hunden – og så går vi lige forbi skovhaven og giver den dumme gren et spark. Så kan den lære det…

Man skal ikke lade sig kyse.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “Liv og pippen i haven”

  1. Husk nu kære Karen,at når du skal give den der forbaskede Gren et Spark at have sikkerhedssko på så du ikke også skal rende rund med Krykker fordi Fru Engell har brukken Fussen

    Like

  2. Altså Karen, skal da love for du fik et gok, rigtig rigtig rigtig rigtig god healing med hovedet. Husker godt den lækre skrænt i skovhaven, og stemningen, og den smalle passage omkring hjørnet, ren idyl hos jer, Og hvor er du heldig, når det nu er sådan, at du har de fantastiske omgivelser at komme dig i.
    Godt du passer på dig selv.
    Knus og god dag
    Anette

    Like

    1. Tak, søde Anette. Nu har vi fået afdækket den smukke efeu skråning, så man kan se den. Der er en helt speciel stemning under de store træer – og jeg tror godt, jeg tør gå derud igen, bare der ikke er grene, der ligger på lur 🙂
      Knus og også god dag til dig.
      Karen

      Like

  3. Godt Karen – så er det på plads! Hvad man i barndommen nemmer, man i alderdommen ej glemmer. Sådan en dum gren skal have et ordentligt fur, ska’ den …

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: