I dag får vi gæster, og midt i al madlavningen i går nåede jeg lige at binde en krans og pynte lidt op ved hoveddøren.
Det er ikke jul for fuld skrue endnu. Nej – bare november og vinterpynt, der nemt kan opgraderes i begyndelsen af december. Fortsæt med at læse “Velkommen!”
En næsten sort engel er flyttet ind, og det er der – selvfølgelig – en historie bag.
Der er dukket lidt julepynt op inde i drivhuset. Hjerter hæklet af havesnor.
Rustik pynt med et strejf af nostalgi. Fortsæt med at læse “Rustikt hjerte”
Når skumringen kommer til Fru Pedersens Julehave, tændes tusind julelys.
Lyskæder, lanterner, fyrfadsstager… som en lysende, tryg oase ligger haven der omgivet af det novembermørke land. Fortsæt med at læse “Fru Pedersens Julehave 2017: Skumringstimen”
Fru Pedersens Julehave er igen i år et fortryllende eventyrland. Julepyntet på smukkeste vis med naturmaterialer, smukke opstillinger, kranse og dekorationer.
Sådan som det er, når det er bedst. Fortsæt med at læse “Fru Pedersens Julehave 2017: Dag”
Der er én ting, jeg glæder mig til hvert år, når vi når lidt ind i november. Ja, der er da mange, men et besøg i Fru Pedersens julehave er en topscorer.
Til jul forvandles Fru Pedersens have til et fantasiland Fortsæt med at læse “I morgen åbner Fru Pedersens Julehave”
Det startede med en pose små, lækre stykker kalveskank fra fryserens bund.
Da de var tøet op, og jeg skulle i gang med at lave osso buco af dem, var der ingen tomater i huset. Ikke så meget som en halv dåse i fryseren, og der måtte tænkes i andre baner. Fortsæt med at læse “En anden slags osso buco – uden tomat”
Hver gang man glæder sig til at komme i gang med et eller andet, er der altid noget andet, man skal gøre først. Skal man male, skal man først vaske ned og tape af. Skal man plante noget, skal man flytte noget andet – eller luge, eller vaske potter af – først. Fri som fuglen er man aldrig.
Rigtig koldt, knasende koldt. Rim under støvlerne. Den første rigtige frostmorgen i efteråret.
Lige så smukt som hvert år. Fortsæt med at læse “Den første rigtige frosne morgen”
I går, da solen gik ned, fik vi over Skivholme lidt af det forunderlige lys, der når alle vejrbetingelser er opfyldt, får alt til at lyse som kobber.
Lyset brydes i den helt rigtige vinkel, der er præcis den mængde fugt i luften, der skal være, og alt spiller sammen til solnedgangsfest. Fortsæt med at læse “En smuk aften”
