Da tynde solstrejf kiggede gennem skyerne i dag
gik jeg på koglejagt på skrænten. Grankogler og lærkekogler.
Grankoglerne ligger spredt på jorden, og musene har været godt i gang, men det lykkedes da at finde nok af de hele. Lærkegrene med kogler hænger fast i de små træer, hvor vinden har anbragt dem. Kun få når jorden.
Når man er kommet sikkert ned ad den stejle skrænt, kommer man til stykket ud mod vejen, der engang for omkring 50 år siden var en frugthave med æbler, pærer og kirsebær. Siden har ingen gjort noget ved området, og det ligger hen som vild natur. Et enkelt, gammelt kirsebærtræ har på trods af knæk i stammen vokset videre i årevis.
Træet er dødt nu, men det bliver ikke fjernet, for gamle, døde træer er gode for mikrolivet – og giver ly til insekter. Og så ser det så malerisk ud.
Vi kunne faktisk godt rydde området og inddrage det i haven. Men nej. Det er uoverkommeligt, og vi har jo allerede masser af have. Lidt vild natur er kun en charme mere. Vi har hængt fuglekasser op i den gamle frugthave,
og rådyrenes veksel går lige igennem. Det område skal dyrene have for sig selv – altså bortset fra, når jeg klatrer rundt og samler kogler i efteråret – eller plukker anemoner i foråret.
Nu skal koglerne ind og tørre, så de kan folde sig ud, blive færdige med at drysse og bruges til juledekorationer.
Det er en dejlig tid, der er på vej.
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Det er vel nok en dejlig luksus at have et stykke jord i sin have som vild natur. Både til anemoner, rådyr og koglesamleren. Jeg kan godt forstå, I vil beholde det sådan. Og I har da også så rigelig have til jer selv 🙂
Kh Lisbeth
LikeLike
Vel er det da en luksus – men vi har jo naturen lige uden før døren, og så er der et lille stykke, der oprindeligt var en del af haven. Det er en af de mange glæder ved at bo på landet 🙂
Kh, Karen
LikeLike