Fra blank, lilla potte til dæmpet, hvid romantik

Inde på mit arbejde stod der en høj, lilla potte med en halvvissen plante i. Den snuppede jeg med hjem og tog under kærlig behandling.

Kalkmaling, voks, et billede fundet på nettet, en blonde og en gammel kinesisk lykkemønt var lige det, den trængte til.

For at den skulle se lidt rustik ud, brugte jeg en grov Continue reading “Fra blank, lilla potte til dæmpet, hvid romantik”

Fra uskøn ramme til fin lille bakke

Lørdag formiddag besøgte jeg Bonderosen, i den fine, nye, omend midlertidige strøgbutik i Kjellerup – for at se butikken og for at købe kalkmaling. Det er ikke noget, man skal løbe tør for…

Jeg kiggede længe på alle de skønne ting i den romantiske og rustikke stil, og jeg sugede inspiration til mig. Pliiing sagde det i idebanken Continue reading “Fra uskøn ramme til fin lille bakke”

Hvad opslagstavlen gemte

Opslagstavler bliver let rodede. Som køleskabsdøren hos en børnefamilie. Og alligevel er de ikke til at undvære. De er gode til ‘den der invitation med det søde billede’, til ‘det der kort, der var så fint’, til smådimser, souvenirs, museumsbilletter med kønne billeder, fine fjer fundet på marken og meget mere.

Vi har altid haft en opslagstavle i køkkenet. En lille en, for jo mindre den er, jo mindre rod er der plads til. Den har også altid passet til gardinerne – igen for at skabe en form for orden.

Da vi fik nye gardiner i køkkenet for nylig, og der så oven i købet også blev malet, skulle opslagstavlen renoveres igen.

Det er temmelig enkelt at gøre. Man løsner de søm, der holder pladen på plads i rammen, dækker pladen med et nyt stykke stof, som man hæfter fast på bagsiden af pladen med tegnestifter, sætter pladen tilbage i rammen og slår sømmene i igen.

Derefter kommer det vanskelige. Hvad skal man hænge op igen? Ja, ‘den der invitation’ fra for snart fem år siden – den ryger. Det samme gælder julekort med babyer, der efterhånden er blevet teenagere, musvågefjer, der fælder og alt andet, der bare slet ikke bidrager til hyggen mere.

Men – den lille keramiksag fra Assisi, den lille kirke fra et broderisæt, der kom med et dameblad en gang til jul, de kønne helgenkort, der var med i en pakke fra Nana, dengang hun havde Drømmegaven – de bliver. For hvor skal de ellers være?

Det samme gør den gamle 25-øre, som vi bruger til at skrabe skrabejulekalender. Det kan jo være, den bringer held? Ikke, at den har gjort det endnu – men måske næste gang?

Hvis man vil lære lidt om folk, kan man kigge på deres opslagstavler, hvis de har en. De er afslørende, for det stylede smutter snart, og pladen vil igen være dækket af nye invitationer, julekort, billetter og udklip. Rodet – men ret hyggeligt.

God tirsdag.

De gamle krukker får nyt look

Overskriften skal skam forstås helt bogstaveligt 😉 Sidste år læste jeg hos Havefolket.com om, hvordan man med fliseklæb kan give sine gamle Vietnam krukker et nyt beton-look.

Billede2

Jeg lagde det på min indre to-do liste, for der stod nogle stykker af de gamle krukker, som jeg ikke syntes helt så meget om, som jeg havde gjort engang. De fejlede ikke noget, de havde overlevet en del vintre, det ville være synd at kassere dem – og dyrt at erstatte dem. Men… de passede ikke rigtigt ind længere.

Det gør de nu – og det kostede kun lidt tid og en 5 kilos pose fliseklæb til 80 kroner.

Billede1

En times tid ved klapsammenbordet i læ bag campingvognen.

Billede4

Fliseklæb, pensel, svamp, vand, gummihandsker og – selvfølgelig – potter.

Billede5

Det var alt, der skulle til. Søndag aften var potterne plantet til og stillet op.

Billede3

Fremgangsmåden er beskrevet i detaljer lige her, hvis du selv skulle få lyst til at gå i gang med de gamle potter.

Havefolket skriver, at man kan behandle plasticpotter på samme måde, og det skulle jeg da også prøve. Mine erfaringer blev, at fliseklæb nok bandt på plasticpotterne, men at det let brækker af igen, når det er tørt. Plasticpotter med betonlook er vist en enårig glæde. Men jeg tror, at lerkrukkerne holder. Ellers må de have et lag mere næste år.

God mandag.