Fru Pedersens Julehave 2017: Dag

Fru Pedersens Julehave er igen i år et fortryllende eventyrland. Julepyntet på smukkeste vis med naturmaterialer, smukke opstillinger, kranse og dekorationer.

Sådan som det er, når det er bedst.

I fredags var Bondemanden og jeg sammen med en flok havevenner inviteret til forpremiere på herlighederne hos Hr. og Fru Pedersen. Det var uendeligt hyggeligt at møde nye og gamle havevenner, og sammen gå rundt i Fru Pedersens juleeventyr.

En tur til Fru Pedersens have i juletiden skal helst deles op i to. En tur rundt, mens det er lyst, og endnu en tur, når det mørkner og alle lysene tændes.

Derfor deler jeg også historien op i to tilsvarende afsnit. Lad os begynde med lidt billeder, fra mens det stadig var lyst.

Gæssene tager imod med skræp og snap (jeg begynder at forstå ham Morten Bisp…).

I det gamle gåsehus har Julemanden sit værksted, og i et af de smukt pyntede legehuse

bor julebageren.

Der er pyntet i alle havehuse og drivhuse.

En nem og god ide er det lille fad med nødder lagt i en på et leje af blød ene. Sådan et fad står der også snart i mit drivhus, det er helt sikkert. Jeg tror endda, jeg har nogle nødder fra sidste år, jeg kan bruge.

En opstilling med planter og lys på trellebordet.

En stor dekoration med gevir og hjemmelavede betonjulekugler på den overdækkede terrasse.

Hygge i potteskuret.

Ja, hvor man end sig vender hen, så er det altså jul igen i Fru Pedersens have. Igen i år er der kommet masser af nyt til. Det er præcis, som med selve julen: fornyelse og tradition i en skøn og genkendelig blanding.

Jeg kan kun opfordre til, at man tager turen til Vemb. Det er så rigeligt turen værd.

Kig med igen i morgen, hvor der kommer billeder fra mørkningen, hvor alle lysene tændes.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

7 thoughts on “Fru Pedersens Julehave 2017: Dag”

  1. Uhhh man tager lige turen i hovedet en gang til med dine smukke billeder. Tak for den dejligste dag til hr og fru Pedersen og alle de dejlige have venner ❤️
    Rigtig god aften

    Knus Lone

    Like

  2. Skønt ser der ud! Og Anette kan nemlig noget med at skabe en stemning af eventyr. Jeg tænker at man kan genkalde sig barndommens julestemning når man går rundt i haven. Næste år skal jeg opleve den 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s