Velkommen!

I morgen skulle stormen lægge sig. Så er det igen tid til at samle op, samle sammen og reetablere den udendørs julepynt. Og tid til at hænge dørpynten op. Det er så vigtigt med dørpynt, synes jeg – det siger velkommen til gæster, til postbudet, til julelotterisælgere på under en meter og til os selv, når vi kommer hjem.

Velkommen til – velkommen hjem. Velkommen.

Billede1

Igen i år bruger jeg det grå flethjerte. Denne gang med en lille zinkengel på grøn bund og med en rød sløjfe. Lidt rødt skal der altså til, før det kan blive rigtigt jul.

Hjertet har jeg brugt mange gange – med forskellig pynt.

Billede4

Det er nu dejligt at pakke sine julekasser ud – møde gamle julevenner og stille dem frem og hænge dem op.

Men i dag i stormen skal hjertet blive inde. Ellers skal jeg i bedste fald nok hente det oppe på marken i  morgen.

God 2. Søndag i Advent.

Udendørs julepynt

Stadig fuld af inspiration efter besøget i Bruuns Julehave, er jeg i fuldt sving herhjemme.

Foran drivhuset står der nu en kurv med husløg, mos og lidt grønt fra haven. Og selvfølgelig de allestedsnærværende lærkekogler.

Billede2

Vi har et stort, gammelt lærketræ. Det står halvvejs oppe på skrænten, og det er uendeligt højt. Heldigvis drysser det villigt grene med kogler ned, og hunden og jeg kravler elegant – en af os mere elegant end den anden (det er altså et spørgsmål om antal af ben) – rundt på skrænten og samler dem op. For lærkekogler er noget af det bedste til dekorationerne.

Potterne udenfor bagdøren har også fået en juleoverhaling.

Billede8

Der er kun tilføjet lidt jul i form af hjerter og kogler, for de var faktisk ok, som de var. Der hvor gærdet er lavest, er det vel i grunden mest fornuftigt at kravle over, ikke? Ellers bruger man bare hele dagen på at kravle rundt på det ene gærde efter det andet, når man egentlig skulle bruge tiden på at pynte.

Billede9

Betonenglene fra sidste år har fået lidt patina, og det klæder dem. Nogle vil nok kalde den patina for grønne alger, men…. grønt er da en julefarve, ikke? Jeg synes i hvert fald, det pynter.

Billede6

Når Bondemanden spørger, hvad jeg da går og laver, siden jeg helt har glemt at sætte maden over før klokken lidt for sent? Så svarer jeg som regel, at jeg går og pynter. Han svarer sødt, at selvfølgelig gør jeg da det. Den slags ting er nu rare at høre.

God torsdag.