Skivholme

Ingen særlig grund til at gøre noget særligt

Søndag eftermiddag og fred og ro. Efter mange uger med masser af aktivitet og arbejde både ude og hjemme på hverdage og i weekenderne er der ikke noget bedre. Skivholme er stille derude. Fred hviler over land og by. Er der kørt tre biler forbi os i dag, er det højt sat. Det regner, det er klamkoldt, og der er ikke rigtig nogen særlig grund til at gøre noget særligt.

Der er ryddet op og gjort rent – og sat nye blomster i vaserne. Der er bagt. Der er vasket tøj, og der er lavet dej til søndagspizza i aften. Der er også ting, der ikke er gjort, men nu får de ligge.

Her er så stille, at man helt inde i køkkenet hører spurvene lette i flok, når noget forstyrrer dem ved foderbrættet. Dompappen pipper, og de første stillits er ankommet. Det er tidligt, de kommer i år. Der er tid til at nyde dem sådan en søndag.

Køkkenet er ryddet op – vi fik hjælp til forvasken. Nu sover de to ‘hjælpere’ trygt inde i stuen.

I morgen kører det hele igen, og ikke et ondt ord om det. Men alle har brug for lidt stille-tid en gang imellem. Både dyr og mennesker.

Håber, du også har tid til en lille smule ingenting.

God søndag eftermiddag.

En dejlig start på dagen

Klokken otte var jeg oppe i kirken for at ringe solen op. Klare morgenringningen, som vi selv kalder det.

Lørdag morgen klokken lidt i otte er Skivholme et meget stille sted. De eneste tegn på liv er lys i enkelte køkkener og en af nabo Villys katte, der krydser vejen på vej hjem efter nattens jagt. Ellers er der stille. Helt stille.

Rimfrosten hænger over bakkerne, og solen er så småt begyndt at farve skyerne.

Man kan se langt oppe fra toppen af bakken, hvor kirken ligger.

Den gamle branddam er frosset til i nattens løb.

Solen er allerede kommet højere på himlen i løbet af de få minutter, det tager at ringe. Den hørte nok efter, da vores gamle kirkeklokke, der heldigvis ikke tåler maskinel ringning, spredte den rungende lyd af ‘op op op’ ud over det morgenstille landskab.

En bil fra hjemmeplejen kommer forbi – sikkert for at se til Aksel, hvis helbred ikke længere er, hvad det har været. Jeg hilser, låser bilen op og vender mig om og ser lidt på kirken, der nu er badet i rosa morgenlys.

Lørdagen er ringet i gang. Nu skal der gøres rent, vaskes tøj, fjernes blade fra havens gangstier og meget mere. Og så håber jeg, at der, når jeg klokken fire kører op for at klare aftenringningen, bagefter bliver tid til et kapitel og en kop te, før det bliver lørdag aften. Den hyggeligste aften i ugen.

God lørdag.

Du kan komme til at bo i Skivholme

I den tid vi har boet her i Skivholme, har der praktisk taget aldrig været et hus til salg i byen. Det er der nu. Der er faktisk flere. Meget forskellige huse i meget forskellige prisklasser. Prøv at se her på Boligsiden.dk.

Der er Helenes hus.

Helene – hende med Helenes Hovne Høns, som jeg har købt æg fra i en årrække, døde mæt af dage som 89 årig, og hendes hyggelige hus med den læfyldte gårdsplads er til salg nu. Måske skal du være byens nye æggepusher?

Der er et helt nyrenoveret hus. Ejerne vil gerne bygge nyt, og de har sat deres lækre og hyggelige hus til salg. De har egen sø i haven, som rådyrene kommer og drikker af.

Der er et nyt, stort og flot hus – omme bagved Skivholmevej, på Høstvej med den skønne udsigt.

Og der er et lille og hyggeligt hus overfor forsamlingshuset.

Det er billigere end en lillebitte ejerlejlighed inde i Aarhus.

Jeg kan ikke rose Skivholme nok som et dejligt sted at bo. Midt i den skønneste natur, kort vej til Aarhus, hvor de fleste af os arbejder, og med et aktivt landsbyliv.

Her falder man ikke gennem sprækkerne og bliver glemt, som det sker i større byer. Her bor unge og gamle, børn og voksne, og Herskind, vores søsterlandsby, har en af landets bedste skoler. I forbindelse med skolen er der også en børnehave, og der er indtil flere dygtige og søde dagplejemødre i området.

Da vi flyttede hertil for næsten 14 år siden, lærte vi flere af vores naboer at kende i løbet af 14 dage, end vi kendte på den villavej, hvor vi havde boet i seks år.

Hvis du har lyst til at flytte ud af den store bys anonymitet og blive en del af et lille samfund med nærhed, sjov, ro og den smukkeste natur, skulle du gå ind på Boligsiden.dk. og kigge lidt på de huse. Måske venter der dig et helt nyt liv.

God onsdag.

En overspringshandling

Når himlen får den der stålgrå farve allerede om morgenen, ved man godt, der er et uvejr på vej. Det er afsindigt flot, men også lidt foruroligende.

Solen stod op i går – sent selvfølgelig – solen er B-sol om vinteren,

men inden længe var den slugt af skyer, og vinden strøg koldt gennem ådalen.

Aftenen bød på årets første snevejr, og jeg må nok indrømme, at jeg håbede så inderligt på at sne inde. Som Krumme siger i Krummes Jul: Sne helt op til tagrenden. Sådan gik det ikke. Der er faldet lidt sne, og det er stadig hundekoldt.

Men der er ikke faldet mere, end at jeg må se at få læst korrektur på den artikel, jeg skal læse hjemmefra og så komme ind til Aarhus på arbejde. Jeg nyder nu lige at sidde her lidt og læse korrektur – og lave en lille overspringshandling ved at vise jer billederne. Det er bare mere hyggeligt herhjemme end alle andre steder.

God torsdag.

Vintersol over Skivholmes bakker

Vintersol over Skivholmes bakker. Sent står den op, og tidligt går den ned. Hvis den overhovedet kommer frem fra bag de tunge skyer.

Viser den sig, er det en ren åbenbaring for de lyshungrende decemberøjne, og når jeg går på marken sammen med hunden i det gyldne lys, tænker jeg tit på den gang, vi sang morgensang i aulaen på Nordre Skole i Hjørring. Pænt på rækker, to og to, med den lille blå sangbog i hånden.

I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.

Den kommer fra den favre kyst,
hvor paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.

Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra paradisets kyst,
hvor livets abild gror.

Du soles sol fra Bethlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit paradis.

Jeg elskede morgensangen og skrålede lykkeligt med. Glemte helt at lave ballade. Jeg har hørt, at man flere steder er begyndt at synge morgensang igen. Det er godt, for at starte dagen med en sang giver musik til resten af dagen. Og at lære alle de gode sange som barn giver musik til resten af livet.

God tirsdag.

Save

Udsigt

Den skønne udsigt fra haven bliver aldrig en selvfølge for os. Hver dag glædes vi over den, og lægger mærke til årstidernes skiften. Lige nu er det høsttidens gyldne lys, men selv en våd novemberdag er der noget at se på. Vi er omgivet af det skønneste landskab her i Skivholme.

Inde fra blomsterhaven er der kig over til ‘Østrig’.

Fra udsigtshaven ser vi ud over ådalen.

Eller den anden vej ud til pavillonen og over mod skoven.

Og oppe fra vores stejle græsmark, hvor de høje aks vajer for vinden, breder landskabet sig ud for fødderne af os.

Her er aftenlys og smukke skyer, når vi går godnat-tur med hunden.

Og kig ud mellem havens træer, der indrammer udsigten på smukkeste vis.

Hvis ikke man kan glædes over det hver dag, er man da vist et utaknemmeligt skarn.

God onsdag.

En formiddagstur i skoven

Bøgen er sprunget ud, og det skal man da over til skoven for at beundre.

Fine lyse blade på gamle krogede træer. Skyggespil i skovbunden.

Nedfaldne grene efter vinterens storme danner skulpturer.

Ned til bækken i elverpigernes eng.

Og tid til et bad.

Op forbi græsmarken og hilse på nogle af køerne, der har søgt skygge under træerne.

Puste ud på toppen – udsigten breder sig ud for vores fødder, slåenkrattet – Gulspurvekrattet – blomstrer, og den søde krydrede duft hænger i luften.

Danmark dejligst…

God søndag.

Blomsterne sukke, det sner

I går var det strålende solskin i Skivholme. Solen glitrede i glassene på bordet, der var dækket op til for(h)julefrokost.

I dag er vi vågnet op til hvidt, til sne og til storm fra nordøst. Det suser i de store træer, og selv den brave jagthund, der eller elsker det meste møgvejr, har fundet ind i den varme kurv og vendt ryggen til verden.

Køerne er også gået ind i stalden – det gør de kun sjældent om dagen. Normalt er de altid ude, men det her er lige lovlig meget.

Nu er det kun dem, der ikke kan gå ind, der bliver stående ude.

Roserne er vist færdige for i år. Og så var der lige et lille vers, der smuttede forbi i hovedet:

Skyerne gråne, og løvet falder,
fuglene synge ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukke: det sner.
Og dog bære blus vi med glæde.

Meget apropos, ikke?

God, lun indendørs søndag.

Valmuer, der holder

Plukker man valmuer for at sætte dem i vase, holder de så uendeligt kort. Helt anderledes er det med valmuerne her.

Maleriet, der måler 50 x 10 cm, er malet af vores dygtige genbo, Kirstine Korshøj Jørgensen, kaldet Kisser. Kisser er meget talentfuld og meget dygtig til detaljerede malerier. Kendetegnende for hendes malerier er netop detaljerigdom, fantasi og farveglæde, kombineret med et roligt udtryk. Det er malerier, man kan gå på opdagelse i, og billeder man gerne vil have hængende i sin stue.

Et andet kendetegn ved Kissers billeder er, at maleriet går ud over billedfladen og fortsætter på lærredets kant. Hvor begynder og ender kunsten? kan man jo passende spørge sig selv.

Det gør samtidigt en ramme helt overflødig.

Hvis du har fået lyst til at se flere af Kissers billeder, kan de ses på hendes åbne Facebook gruppe Dot & Polka.

God tirsdag.

I den røde aftensol

I den røde aftensol
sidder moder i sin stol…

Nej – det gør hun ikke, for hun er ude at gå tur med hunden. Ude for at se på det smukke, røde aftenlys, og på hvordan det lyser på stort og småt.

Tidselfrø – en plage i haven, men mad for stillitsen.

Den første georgine i ‘pottehaven’.

Glade køer i mad til maven.

Augustaftener kan være noget så dejlige.

God fredag.