Dalsgaard i Skivholme Skivholme

Du kan komme til at bo i Skivholme

I den tid vi har boet her i Skivholme, har der praktisk taget aldrig været et hus til salg i byen. Det er der nu. Der er faktisk flere. Meget forskellige huse i meget forskellige prisklasser. Prøv at se her på Boligsiden.dk.

Der er Helenes hus.

Helene – hende med Helenes Hovne Høns, som jeg har købt æg fra i en årrække, døde mæt af dage som 89 årig, og hendes hyggelige hus med den læfyldte gårdsplads er til salg nu. Måske skal du være byens nye æggepusher?

Der er et helt nyrenoveret hus. Ejerne vil gerne bygge nyt, og de har sat deres lækre og hyggelige hus til salg. De har egen sø i haven, som rådyrene kommer og drikker af.

Der er et nyt, stort og flot hus – omme bagved Skivholmevej, på Høstvej med den skønne udsigt.

Og der er et lille og hyggeligt hus overfor forsamlingshuset.

Det er billigere end en lillebitte ejerlejlighed inde i Aarhus.

Jeg kan ikke rose Skivholme nok som et dejligt sted at bo. Midt i den skønneste natur, kort vej til Aarhus, hvor de fleste af os arbejder, og med et aktivt landsbyliv.

Her falder man ikke gennem sprækkerne og bliver glemt, som det sker i større byer. Her bor unge og gamle, børn og voksne, og Herskind, vores søsterlandsby, har en af landets bedste skoler. I forbindelse med skolen er der også en børnehave, og der er indtil flere dygtige og søde dagplejemødre i området.

Da vi flyttede hertil for næsten 14 år siden, lærte vi flere af vores naboer at kende i løbet af 14 dage, end vi kendte på den villavej, hvor vi havde boet i seks år.

Hvis du har lyst til at flytte ud af den store bys anonymitet og blive en del af et lille samfund med nærhed, sjov, ro og den smukkeste natur, skulle du gå ind på Boligsiden.dk. og kigge lidt på de huse. Måske venter der dig et helt nyt liv.

God onsdag.

En overspringshandling

Når himlen får den der stålgrå farve allerede om morgenen, ved man godt, der er et uvejr på vej. Det er afsindigt flot, men også lidt foruroligende.

Solen stod op i går – sent selvfølgelig – solen er B-sol om vinteren,

men inden længe var den slugt af skyer, og vinden strøg koldt gennem ådalen.

Aftenen bød på årets første snevejr, og jeg må nok indrømme, at jeg håbede så inderligt på at sne inde. Som Krumme siger i Krummes Jul: Sne helt op til tagrenden. Sådan gik det ikke. Der er faldet lidt sne, og det er stadig hundekoldt.

Men der er ikke faldet mere, end at jeg må se at få læst korrektur på den artikel, jeg skal læse hjemmefra og så komme ind til Aarhus på arbejde. Jeg nyder nu lige at sidde her lidt og læse korrektur – og lave en lille overspringshandling ved at vise jer billederne. Det er bare mere hyggeligt herhjemme end alle andre steder.

God torsdag.

Vintersol over Skivholmes bakker

Vintersol over Skivholmes bakker. Sent står den op, og tidligt går den ned. Hvis den overhovedet kommer frem fra bag de tunge skyer.

Viser den sig, er det en ren åbenbaring for de lyshungrende decemberøjne, og når jeg går på marken sammen med hunden i det gyldne lys, tænker jeg tit på den gang, vi sang morgensang i aulaen på Nordre Skole i Hjørring. Pænt på rækker, to og to, med den lille blå sangbog i hånden.

I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.

Den kommer fra den favre kyst,
hvor paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.

Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra paradisets kyst,
hvor livets abild gror.

Du soles sol fra Bethlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit paradis.

Jeg elskede morgensangen og skrålede lykkeligt med. Glemte helt at lave ballade. Jeg har hørt, at man flere steder er begyndt at synge morgensang igen. Det er godt, for at starte dagen med en sang giver musik til resten af dagen. Og at lære alle de gode sange som barn giver musik til resten af livet.

God tirsdag.

Save

Udsigt

Den skønne udsigt fra haven bliver aldrig en selvfølge for os. Hver dag glædes vi over den, og lægger mærke til årstidernes skiften. Lige nu er det høsttidens gyldne lys, men selv en våd novemberdag er der noget at se på. Vi er omgivet af det skønneste landskab her i Skivholme.

Inde fra blomsterhaven er der kig over til ‘Østrig’.

Fra udsigtshaven ser vi ud over ådalen.

Eller den anden vej ud til pavillonen og over mod skoven.

Og oppe fra vores stejle græsmark, hvor de høje aks vajer for vinden, breder landskabet sig ud for fødderne af os.

Her er aftenlys og smukke skyer, når vi går godnat-tur med hunden.

Og kig ud mellem havens træer, der indrammer udsigten på smukkeste vis.

Hvis ikke man kan glædes over det hver dag, er man da vist et utaknemmeligt skarn.

God onsdag.

En formiddagstur i skoven

Bøgen er sprunget ud, og det skal man da over til skoven for at beundre.

Fine lyse blade på gamle krogede træer. Skyggespil i skovbunden.

Nedfaldne grene efter vinterens storme danner skulpturer.

Ned til bækken i elverpigernes eng.

Og tid til et bad.

Op forbi græsmarken og hilse på nogle af køerne, der har søgt skygge under træerne.

Puste ud på toppen – udsigten breder sig ud for vores fødder, slåenkrattet – Gulspurvekrattet – blomstrer, og den søde krydrede duft hænger i luften.

Danmark dejligst…

God søndag.

Blomsterne sukke, det sner

I går var det strålende solskin i Skivholme. Solen glitrede i glassene på bordet, der var dækket op til for(h)julefrokost.

I dag er vi vågnet op til hvidt, til sne og til storm fra nordøst. Det suser i de store træer, og selv den brave jagthund, der eller elsker det meste møgvejr, har fundet ind i den varme kurv og vendt ryggen til verden.

Køerne er også gået ind i stalden – det gør de kun sjældent om dagen. Normalt er de altid ude, men det her er lige lovlig meget.

Nu er det kun dem, der ikke kan gå ind, der bliver stående ude.

Roserne er vist færdige for i år. Og så var der lige et lille vers, der smuttede forbi i hovedet:

Skyerne gråne, og løvet falder,
fuglene synge ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukke: det sner.
Og dog bære blus vi med glæde.

Meget apropos, ikke?

God, lun indendørs søndag.

Valmuer, der holder

Plukker man valmuer for at sætte dem i vase, holder de så uendeligt kort. Helt anderledes er det med valmuerne her.

Maleriet, der måler 50 x 10 cm, er malet af vores dygtige genbo, Kirstine Korshøj Jørgensen, kaldet Kisser. Kisser er meget talentfuld og meget dygtig til detaljerede malerier. Kendetegnende for hendes malerier er netop detaljerigdom, fantasi og farveglæde, kombineret med et roligt udtryk. Det er malerier, man kan gå på opdagelse i, og billeder man gerne vil have hængende i sin stue.

Et andet kendetegn ved Kissers billeder er, at maleriet går ud over billedfladen og fortsætter på lærredets kant. Hvor begynder og ender kunsten? kan man jo passende spørge sig selv.

Det gør samtidigt en ramme helt overflødig.

Hvis du har fået lyst til at se flere af Kissers billeder, kan de ses på hendes åbne Facebook gruppe Dot & Polka.

God tirsdag.

I den røde aftensol

I den røde aftensol
sidder moder i sin stol…

Nej – det gør hun ikke, for hun er ude at gå tur med hunden. Ude for at se på det smukke, røde aftenlys, og på hvordan det lyser på stort og småt.

Tidselfrø – en plage i haven, men mad for stillitsen.

Den første georgine i ‘pottehaven’.

Glade køer i mad til maven.

Augustaftener kan være noget så dejlige.

God fredag.

Høstmåneden August

August er sådan en smuk måned – en fuldmoden måned. Varme dage (omsider!), modent, gyldent korn og blomstrende grøftekanter, som jeg fortalte om i går.

Det er høsttiden med de disede morgener. Som i dag, hvor træerne dryppede af dug, da jeg bar bakken over til første hold morgenmadsgæster lidt i syv.

Når disen letter, og duggen tørrer op ad dagen, starter mejetærskerne, og fra middagstid til langt ud på aftenen hører man konstant fuld-tank-alarmernes bippen fra markerne omkring os.

Det er de store maskiners tid. Mejetærskere, halmpressere og skårlæggere. Der er hestekræfter i luften – dieselmotorernes dunken, som selve høstens hjerte, anes altid et sted i baggrunden i august.

Og alligevel er her stille. Vindstille, mildt vejr, hvor en årstidsforvirret gærdesmuttes sang lyder højt under trækronerne.

Halmen ligger i lange, lysende rækker, før den skal presses.

De store halmballer

forvandler markerne til skulpturparker.

Lige nu er det vinterbyggen, der kommer i hus. Og rapsmarkerne bliver skårlagt. Senere kommer hveden, vårbyggen og rugen. Så står markerne med stubbe, men kun i kort tid. For der skal sås igen. Vintersæden skal i jorden. En uendelig cirkel af dyrkning og høst. Det føles rigtigt og godt. Der er noget urgammelt over glæden ved høsttiden, hvor forrådene fyldes op.

Og nu vil jeg ud og plukke solbær, for det er også høst og hører høsttiden til.

God lørdag.

En katastrofe – motorvej i baghaven

En lille by er lammet af chok. Skivholme ser sin egen udslettelse i møde. Den ro og fred og ubemærkethed, den har levet godt med i århundreder, er dødsdømt. Der skal bygges en motorvej. Linjeføringen for motorvejen mellem Aarhus og Viborg er blevet fastlagt af Folketinget. Den bliver ført syd om Lading Sø. Ned til os i Skivholme.

Dem, der ikke ved lige, hvad det betyder, kan se et lille filmklip her – det er en video, vi lavede og lagde på YouTube for at vise, hvad det er, vi sætter så højt her hos os.

Vi var ellers optimistiske. VVM redegørelsen pegede på, at denne sydlige linjeføring ville betyde ødelæggelse af væsentlige naturværdier. De økonomiske undersøgelser viste, at den sydlige linjeføring ville blive meget dyrere at bygge, og at mange flere ejendomme skulle eksproprieres. Vejdirektoratet anbefalede, at man ikke benyttede det sydlige alternativ. I februar 2012 skrev jeg om det med forsigtig optimisme.

Alligevel besluttede politikerne det stik modsatte af det, undersøgelsen viste, var fornuftigt. Og det er dem, der bestemmer. At der er brugt 30 mio. kr. på en undersøgelse, der skal hjælpe dem til at træffe den rigtige beslutning, er noget, de sagtens kan se bort fra og så skal de da ellers på sommerferie.

For et par år siden, da vi var midt i en storm af høringer, høringssvar, indsigelser og borgermøder, skrev jeg et læserbrev om ‘Skivholme – den glemte by’. Dengang var det et skrækscenarie. Nu bliver det virkelighed.

Forhåbentlig vil der gå lang tid. Der er ikke afsat penge til at bygge motorvejen endnu. Og det ser ud til, at en udvidelse af E45 vil blive prioriteret først. Det kan vi da håbe på. Men det er nu ikke meget at have at håbe på. En stakket frist.

Håber, I får en bedre torsdag end vi gør…