Når tågen ligger tyk over bakkerne om morgenen, klarer det som regel op til at blive en smuk dag.
Den tidlige morgentåge er smuk og stille. Man kan høre Fortsæt med at læse “Morgentåge i det tidlige efterår”
Når tågen ligger tyk over bakkerne om morgenen, klarer det som regel op til at blive en smuk dag.
Den tidlige morgentåge er smuk og stille. Man kan høre Fortsæt med at læse “Morgentåge i det tidlige efterår”
At komme ud og se andres haver er rigtig godt. Også for ens egen have, fordi man kommer hjem fyldt med inspiration til forandringer og forbedringer.
Af og til kan man godt blive sådan lidt gnavende utilfreds med, hvad man har nået derhjemme, når man kommer hjem fra et smukt, toptunet og inspirerende sted.
Travlhed på arbejde og i B&B’en i den sæson, hvor det hele vokser så vildt, og man slet ikke kan følge med er en del af frustrationen. Så er det, man har godt af at gå en tur rundt i blomsterhaven mellem bygningerne og bare kigge. For der er jo skønt.
Klokken otte var jeg oppe i kirken for at ringe solen op. Klare morgenringningen, som vi selv kalder det.
Lørdag morgen klokken lidt i otte er Skivholme et meget stille sted. De eneste tegn på liv er lys i enkelte køkkener og en af nabo Villys katte, der krydser vejen på vej hjem efter nattens jagt. Ellers er der stille. Helt stille.
Rimfrosten hænger over bakkerne, og solen er så småt begyndt at farve skyerne.
Man kan se langt oppe fra toppen af bakken, hvor kirken ligger. Fortsæt med at læse “En dejlig start på dagen”
Bøgen er sprunget ud, og det skal man da over til skoven for at beundre.
Fine lyse blade på gamle krogede træer. Skyggespil i skovbunden. Fortsæt med at læse “En formiddagstur i skoven”
I går var det strålende solskin i Skivholme. Solen glitrede i glassene på bordet, der var dækket op til for(h)julefrokost.
I dag er vi vågnet op til hvidt, til sne og til storm fra nordøst. Det suser i de store træer, og selv den brave jagthund, der eller elsker det meste møgvejr, har fundet ind i den varme kurv og vendt ryggen til verden. Fortsæt med at læse “Blomsterne sukke, det sner”
Plukker man valmuer for at sætte dem i vase, holder de så uendeligt kort. Helt anderledes er det med valmuerne her.
Maleriet, der måler 50 x 10 cm, er malet af vores dygtige genbo, Kirstine Korshøj Jørgensen, kaldet Kisser. Fortsæt med at læse “Valmuer, der holder”
I den røde aftensol
sidder moder i sin stol…
Hov – hvor er hun henne? Hun er nok ude at gå tur med hunden. Ude for at se på det smukke, røde aftenlys, og på hvordan det lyser på stort og småt. Fortsæt med at læse “I den røde aftensol”
August er sådan en smuk måned – en fuldmoden måned. Varme dage (omsider!), modent, gyldent korn og blomstrende grøftekanter, som jeg fortalte om i går.
En lille by er lammet af chok. Skivholme ser sin egen udslettelse i møde. Den ro og fred og ubemærkethed, den har levet godt med i århundreder, er dødsdømt. Der skal bygges en motorvej. Linjeføringen for motorvejen mellem Aarhus og Viborg er blevet fastlagt af Folketinget. Den bliver ført syd om Lading Sø. Ned til os i Skivholme.
Dem, der ikke ved lige, hvad det betyder, kan se et lille filmklip her – det er en video, vi lavede og lagde på YouTube for at vise, hvad det er, vi sætter så højt her hos os. Fortsæt med at læse “En katastrofe – motorvej i baghaven”
Kvart over fem hørtes den første rumlen i det fjerne. Der var stadig en halv time, til vækkeuret skulle ringe, men det der lidt sære og rødlige lys derude viste, at uvejret var på vej, og det var ikke lige sådan at sove fra. Kvart i seks havde himlen antaget en noget truende kulør.