Venskab

Det er rart at have en ven. En at gå tur med.

En at dele sine oplevelser og tanker med.

En man kan have med allevegne og altid være glad for. Også selvom vennen måske ikke er så ung og frisk mere. Måske er blevet en anelse flosset i kanten, og måske endda af og til lugter lidt af ræv. Og ikke er helt ren.

Af og til går der lang tid, hvor man ikke ses. Vejret kan være skyld i, at man ikke kan se sine venner i perioder.

Når man ses igen, er det som om, man aldrig havde været væk fra hinanden.

Sådan en ven er den blå bold.

En bold, der er kommet til en langvejs fra med gode venners hjælp. En svenskerbold, der blev fisket op af en svensk sø, kørt til Sjælland og derefter til Skivholme. Hvor den nu i flere år har været det, den hele tiden var bestemt til at være:

En hunds bedste ven.

God venlig onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

One thought on “Venskab”

Der er lukket for kommentarer.